Egedals stærke historie skal helt hjem til borgerne
Af: Lene Steinbeck
18.05.2021
![01_Charlotte Haagendrup_Kredit Emil Helms Ritzau Scanpix_FORMINDSKET](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/05/01-charlotte-haagendrup-kredit-emil-helms-ritzau-scanpix-formindsket.jpg)
Charlotte Haagendrup (C), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, drømmer om, at det ikke kun er de meget historisk interesserede, der ved hvilke fantastiske historier, der knytter sig til området. Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix.
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
For nogle år siden stod Charlotte Haagendrup på Nationalmuseet og beundrede to smukke hjelme fra bronzealderen. Hjelmene, der er omkring 3000 år gamle, er udhamret i bronzeblik og har snoede horn. De menes at være fremstillet i det sydlige Europa – men de er fundet i en mose på Sjælland. Formodentlig er de lagt ned som en offergave til guderne.
Det var først senere, at Charlotte Haagendrup (C) opdagede sammenhængen mellem hjelmene og den kommune, hvor hun bor og i dag er formand for Kultur- og Erhvervsudvalget: At de unikke hjelme er fundet i Brøns Mose. Nærmest i hendes egen baghave.
Den oplevelse rammer hovedet på sømmet i forhold til den opgave, Egedal kommune står overfor, når det kommer til kulturarv, mener Charlotte Haagendrup:
”Vi har så sindssygt meget her i Egedal kommune. Vi bor et vanvittigt interessant sted, men vi ved det ikke! Der er så mange gode historier her – de er omkring os, de ligger i bogform, i jorden og over den. Men på en eller anden måde får vi dem ikke ud.”
Engagerede formidlere
Kommunen har et stærkt talerør i de mange engagerede frivillige. De tre historiske foreninger i Stenløse, Smørum og Ølstykke afholder arrangementer, indsamler viden og udgiver publikationer med nyt og gammelt fra områderne.
”De er gode til at formidle, og jeg bliver så begejstret. Vi har nogle enormt engagerede mennesker. Så mit håb er, at vi bliver bedre til at komme ud med historierne. De er med til at definere os som kommune og som borgere. Når vi deler historie, er det nemmere at se, at vi ikke er så forskellige.”
Et stærkt korps af frivillige betyder ikke, at kommunen kan læne sig tilbage. Tværtimod. Der ligger nemlig en opgave i at hjælpe kulturarven med at krydse de gamle kommunegrænser mellem Stenløse, Ølstykke og Smørum. Og fra politisk side skal man gribe den opgave. Blandt andet via et stærkere samarbejde med områdets skoler, mener Charlotte Haagendrup. Egedal vokser hastigt, og blandt tilflytterne er mange børnefamilier.
”Lige når man flytter ind, skal man have styr på, hvor Brugsen og børnehaven er. Men når man lige falder til, har man overskud til mere. Da vil jeg gerne have, at børnene hjælper lidt på vej. Hvis de kommer hjem og siger: ’Nu skal du høre, hvad jeg har set i dag,’ så vil forældrene også se det.”
Byggeboom i Egedal
De mange nye borgere, der kommer til Egedal, skal have et sted at bo. Og det betyder, at byggebranchen har travlt. Det er blot med til at gøre historien større, siger Charlotte Haagendrup.
”At Egedal bygger meget nyt, gør jo også, at vi gør nye fund. Hver gang man graver, dukker der jo noget op. Vi skal sørge for, at de mennesker, der flytter ind, ved, at lige her på deres grund har vi fundet et halvt vikingeskib, eller hvad det nu måtte være. Det, der bliver gravet op her, skal ud lokalt. Det kan vi godt blive endnu bedre til at målrette.”
Det gælder de nye fund – men i høj grad også de gamle. Hun vender tilbage til Veksøhjelmene, der er danefæ og en del af Nationalmuseets permanente udstilling. Hvis det står til Charlotte Haagendrup, skal de på visit i Egedal.
”Jeg ville elske at kunne få udlånt hjelmene til en udstilling her i området, så de kan komme hjem. Det er et stort ønske, som jeg også har haft lejlighed til at ytre til Rane Willerslev (direktør for Nationalmuseet, red.). De er fundet her hos os, men mange er ikke klar over, at de faktisk er fra Brøns Mose. Det er den slags historier, jeg gerne vil have bundet helt sammen med området.”
Naturen som katalysator for kulturarven
De tydeligste spor efter historien finder vi i naturen, der gennem årtusinder har formet Egedal i området mellem Roskilde Fjord og Furesøen. Og det har mange fået øjnene op for det seneste år, hvor vores pandemiske virkelighed har lukket ned for stort set alt andet.
”At folk befinder sig mere i naturen, bringer mere fokus på kulturarven. Det er med til at pege på, at vi slet ikke er så forskellige. Egedal er et kæmpestort område, som er forbundet af naturen,” siger Charlotte Haagendrup, som fremhæver et helt specielt sted.
”Panoptikon i Smørum er mit yndlingssted. Det er en fantastisk udsigtspost.”
Det var her, hun selv begyndte at løfte blikket fra at spejde efter sin egen slægts historie til at se på naturen og landskabet som noget, der også former mennesket.
”Her står man og kigger ned på ådalen med alle de menneskeofringer og den mangeårige historie, der er foregået her. Når jeg står der og kigger, så tænker jeg, at her får vi på smukkeste vis bundet kommunerne sammen, fordi man kan se dem herfra.”
Fakta:
I 2021 har museumsorganisationen ROMU fået det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. ROMU skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.
OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR AT FORPAGTE MUSEUMSCAFEER
Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI
Flere end 1000 mennesker deltog i Alsang Live på befrielsesaftenen den 4. maj. Nu gentager Roskilde successen med en begivenhed, der skaber nærvær, fællesskab og samhørighed. Store dele af musikbyens kulturliv inviterer igen til at synge sammen hver for sig: Grundlovsdag den 5. juni kl. 15-16 kan alle være med til at fejre demokratiet med virtuel fællessang.
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...