Elever fra 5.b på Østervangsskolen i Roskilde har tegnet silhuetter af øjne. Billedkunstner Maria Lau Krogh skaber ud fra elevernes tegninger værket ’Skyggernes hus’ i Kreativt hus for børn – Algade 31. Foto: Kreativt hus for børn
Det er småt med kulturtilbud for tiden. Derfor er arrangørerne bag Lysfest 2021 særligt begejstrede for, at årets Lysfest kan afholdes. Roskildes borgere kan glæde sig til et skud kultur og lys, helt uden at bryde forsamlingsforbud og afstandskrav.
Lys har den fordel, at det kan ses på afstand. I nogle tilfælde endda på meget lang afstand. Det kan man ved selvsyn opleve ved Lysfest2021, hvor arrangørerne har tænkt kreativt for at samle byen – uden at samle borgerne.
Hen over byens tage, på de klareste aftener helt fra Himmelev til Hyrdehøj, kan man opleve den ene af de to lysinstallationer, der bliver dominerende for årets fejring af lyset. ’Viften’, som værket hedder, vil lyse over Stændertorvet og byens tage alle dage fra 16-22. I samme tidsrum kan man gå en tur i Bibliotekshaven, hvor værket ’LYSEKKO’ indbyder til nysgerrighed og opdagelse.
Lysfesten, som kan trække op til 10.000 mennesker på én aften, vil i år i stedet strække sig over fem aftener, fra den 25.-29. januar.
”Nu skal man ikke alle sammen stå klar fredag aften for at tage del i Lysfesten. Det kan man gøre i løbet af de fem dage, det varer. På den måde opfordrer vi til, at man ikke samler sig i store klumper for at opleve lyset, men tager det i sit eget tempo. Og så er der jo også mulighed for at opleve det flere gange i løbet af ugen,” fortæller Sofie Jekel, der er projektleder på Lysfest2021 og til dagligt arbejder på Roskilde Bibliotek.
Savner at levere kulturtilbud
Bag Lysfesten står otte lokale kulturinstitutioner, som har det til fælles, at de det seneste år alt for ofte har haft et ’Lukket pga. corona’-skilt på døren. Og selv om pandemien tydeligt har sat sit aftryk på Lysfest2021, er det ikke skuffelse over det, der ikke blev, som fylder hos arrangørerne. I stedet er det glæde over, at der er en lysfest at se frem til i slutningen af januar.
”Vi savner da at levere kulturtilbud til borgerne! Derfor er Lysfesten i år måske vigtigere end nogensinde. Vi vil rigtig gerne vise alle, at bare fordi Roskilde stort set er lukket ned, så lever kulturen altså stadig,” lyder det fra Sofie Jekel.
Ud over de store lysinstallationer på Stændertorvet og i Bibliotekshaven kan man hos Kreativt hus for børn – Algade 31 opleve værket ’Skyggernes hus’. Det er skabt og udviklet af billedkunstner Maria Lau Krogh i samarbejde med 5.b fra Østervangskolen. Temaet er savn – det kan de fleste relatere til i denne tid. Værket er placeret i udestuen, der vender mod Roskilde Kloster.
Og har man planer om at holde sig hjemme, kan man stadig være med. Med stearinlysstumper i den ene hånd og en vejledning i den anden kan man støbe sine egne lys. Det er Byens hus, som står bag den bæredygtige tanke om at give nyt liv til de udtjente stearinlys. Vejledningen til at støbe lys kan findes på www.kulturstrøg.dk
Bibliotekshaven vil i år blive oplyst af værket ’LYSEKKO’, som er skabt af kunstnergruppen Tokyo Blue. ’LYSEKKO’ kan opleves alle dage kl. 16-22 under Lysfesten. Foto: INSP Media
Kulturstrøget
Kulturstrøget er en alternativ gåtur i Roskilde bymidte, hvor du møder midtbyens otte kulturinstitutioner. Kulturstrøgsstrækningen løber parallelt med Algade fra Stændertorvet ved Roskilde Domkirke og Byens hus, gennem det smukke, gule palæ, som huser Roskilde Kunstforening og Museet for Samtidskunst. Herfra går Kulturstrøget over den brostensbelagte plads ved Roskilde Museum og videre langs den grønne sti, der fører forbi byens kreative hus for børn ved Algade 31, Roskilde Kloster og Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
Lysfesten på Kulturstrøget i Roskilde
Lysfesten er fejringen af lyset i den mørke tid og et stort fælles initiativ blandt Kulturstrøgets aktører. En kulturnat, hvor Kulturstrøgets institutioner inviterer børn, unge og voksne fra Roskilde og omegn til en gåtur langs det oplyste Kulturstrøg. Hvor Lysfesten tidligere har været én stor samlende begivenhed, bliver den i 2021 pga. covid-19 spredt ud til hele ugen – fra mandag til fredag d. 25.-29. januar kl. 16-22. Lysfesten har været afholdt siden 2013.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1