Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
Af: Lene Steinbeck
D. 29.08.2022
![IMG_2931](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/08/img-2931-scaled.jpeg)
Preben Christensen er frivillig på Skenkelsø Mølle og fotograferer jævnligt arrangementer og hverdagen på møllen. Nu har han også lavet en udstilling om kameraets historie, som han selv giver guidede rundvisninger i. Foto: Lene Steinbeck.
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
For de fleste er det bare et greb i lommen, når konfirmanden eller den nye hundehvalp skal foreviges. Vores telefoner er efterhånden udstyret med så gode kameraer, at nuværende og kommende generationer hverken kender til at skifte en filmrulle eller til ventetiden efter at en film bliver afleveret hos fotohandleren til man endelig kan se de billeder, man har taget.
Men for at nå hertil har kameraet, som så mange andre opfindelser, gennemgået et væld af stadier. Dem kan man lige nu opleve på udstillingen ”Kameraets evolution” på Skenkelsø Mølle Museum.
Det er en af møllens faste frivillige, Preben Christensen, der sammen med sin søn Rasmus Mogensen har fået udstillingen i stand. Museet havde brug for noget, der måske især kunne interessere det mandlige publikum.
”Det er primært kvindelige indslag, vi har her. Vi udstiller kniplinger, fine duge og andre former for håndarbejde, som de lavede på gårdene i gamle dage. Så opstod ideen om, at kameraer fra gamle dage måtte kunne tiltrække nogle mænd,” fortæller Preben Christensen.
![IMG_2943](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/08/img-2943-scaled.jpeg)
En række gamle bælg-kameraer fra 1915-1949. Dem vil nogle måske genkende fra gamle film. Foto: Lene Steinbeck.
Ølstykke set gennem en kameralinse
Han begyndte at lede i arkiver og gemmer efter alt, hvad der havde med kameraer at gøre: Fotoapparater fra forskellige perioder, filmkassetter, lysmålere, blitz og selvfølgelig både film og billeder. Det blev hurtigt til en del, og selv om næsten alle fotoapparaterne er blevet indleveret fra det gamle Ølstykke kommune, er det endt med at blive en omfangsrig samling fra de første papkameraer over bælgkameraerne og til de nyere spejlreflekskameraer.
Det gav Preben Christensen masser af muligheder – men også nogle dilemmaer.
”Jeg havde en ide om, at jeg ville fortælle historien om kameraet. Og hvor starter den? Det måtte jeg undersøge. Når man begynder på der, så får man hele tiden nye ideer, og nye verdner åbner sig. Det skete så mange gange, at jeg var nødt til at sætte grænser. Der er jo også en begrænsning i pladsen her på museet.”
Hans rundvisning i udstillingen begynder med Camera Obscura, et optisk apparat, der kan projicere et billede op på en skærm. Det er forløberen for det moderne kamera, der modsat Camera Obscura’et har den store fordel, at det kan fastholde motivet. Og motivet er selvfølgelig en lige så stor del af fortællingen om kameraet, som selve teknologien er det. De fortæller nemlig både historier fra gamle dage om, hvordan mennesker, mode, gader og stræder så ud, men også om, hvem der havde råd til at tage billeder.
På en væg i udstillingen har Preben Christensen illustreret netop det. Her hænger skolefotos fra begyndelsen af 1900-tallet, billeder fra en lokal – og, må man antage, velstående – families strøgtur til en større by, fra arbejderklassens hverdag med tørvegravning til en formuende families to-måneders rejse til de norske fjelde.
![IMG_2930](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/08/img-2930-scaled.jpeg)
Næsten alle kameraerne og billederne er gennem tiden indleveret fra det, der før kommunesammenlægningen, hed Ølstykke kommune. Foto: Lene Steinbeck.
God hjælp til udstillingen
Materialet var omfattende, så Preben Christensen fik både hjælp af sin søn og fra en del af de andre frivillige. Der var billeder, der skulle printes, lærreder skulle sys, og så skulle der indrettes et lille mørkekammer, så man kan få en fornemmelse af, hvordan man fremkalder film. Det har været en lang proces, der begyndte allerede inden corona. Men nu er udstillingen godt i gang, og Preben Christensen giver gerne guidede ture til interesserede besøgende.
Hans egen historie med fotografering begyndte sidste i 1960’erne, da en bekendt skulle af med sit gamle spejlreflekskamera. Det købte Preben Christensen.
”Så fandt jeg ud af, at det der med at tage billeder, det var jeg faktisk god til. Derfra blev interessen bare større og større. Jeg prøvede mig frem med kameraerne og legede i mørkekammeret. Det var super spændende, synes jeg.”
De mange år bag kameraet har givet ham en rolle som den, der fotografisk dokumenterer mølledage, høstmarkeder og andre arrangementer. Men også små film om Skenkelsø Mølle er på hans opgaveliste. For efterhånden er der kun få tilbage, der kender møllens funktioner helt til bunds. Og det er jo det, kameraet kan: Det indkapsler og gemmer til evigheden.
Udstillingen ”Kameraets evolution” kan ses på Skenkelsø Mølle Museum sidste gang til 1. oktober. Museets åbningstider er tirsdage kl. 9-12 og torsdage 9-14. Derudover den første lørdag i måneden kl. 10-14
![IMG_2948](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/08/img-2948-scaled.jpeg)
Det ældste kamera i udstillingen er produceret i Tyskland i 1919 og var simpelt, billigt og dermed til at få fingrene i for også almindelige familier. Foto: Lene Steinbeck.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet