Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord
Pressemeddelelse
10.11.2021
![Emil Struve Kildedal Nord](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/11/emil-struve-kildedal-nord-scaled.jpg)
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.
Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.
”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.
En tid med forandringer
Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.
Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.
Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.
Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre
På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:
”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”
Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.
Idékonkurrence om kildedal Nord
Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.
ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.
Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.
Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:
Tid: 20. november kl. 10.00-11.00
Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse
Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk
Husk fornuftig beklædning og fodtøj.
Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord
Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet