Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur
01.03.2022
![Foto fra forside Bro_Ole Kastholm_ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/03/foto-fra-forside-bro-ole-kastholm-romu-scaled.jpg)
Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.
Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét
Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.
Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.
Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.
Et snit gennem landskabet
Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:
”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”
I bogen kan man blandt meget andet læse…
- At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
- At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
- At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.
At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.
Ganske tæt på mennesket
Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:
I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.
Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.
Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.
Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.
Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.
Foredrag på Færgegården
I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.
Tid, pris og sted
16. marts, kl. 19.00-21.00
75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Fakta om broen
- Indviet 28. september 2019.
- Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
- Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje
Fakta om udgravningerne
- Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
- De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
- Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
- Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.
Fakta om bogen
- Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
- Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
- ISBN: 978-87-88563-84-9.
- Vejl. pris: 249 DKK.
- Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
- Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.
Du kan købe bogen her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet