Glosuppe og købmandssnak: Lützhøfts Købmandsgaard deltager igen på Historiske Dage

04-03-2024

Af Lene Steinbeck

Sidste år var Lützhøfts Købmandsgaard for første gang til stede med en stand på Historiske dage. Det var et tilløbsstykke blandt publikum, der kårede standen til festivalens bedste. Foto: ROMU

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.