Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død
12.10.2021
Af Lene Steinbeck
![IMG_1813](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/11/img-1813-scaled.jpeg)
De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?
Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup
Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.
![IMG_1824](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/11/img-1824-scaled.jpeg)
Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.
En eventyrfortælling
Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.
”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.
Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:
”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”
Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.
Naturbeskrivelser og stor livsglæde
Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.
Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.
”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.
Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.
Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.
![IMG_1852](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/11/img-1852-scaled.jpeg)
I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.
Medisterpølse og æbleskiver
Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.
I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.
En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.
Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S. Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.
Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.
FAKTA
Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.
Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt