Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
Af: Linda Corfitz Jensen
24.09.2021
![kredit Stine Blegvad_ROMU. Formindsket.](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/kredit-stine-blegvad-romu.-formindsket..jpg)
I middelalderudstillingen på Roskilde Museum kan du blive klogere på Margretes samtid og få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd og meterhøje jesusfigurer. Foto: ROMU.
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
I disse dage lokker biograferne med den stort opsatte film “Margrete den Første”, som løseligt bygger på historiske hændelser.
Margrete 1. er især kendt for at samle hele Norden i en union og præstationen understreges af, at hun var en kvinde i mændenes verden. Men hvis man vil forstå Margrete 1. og hendes samtid, kommer man ikke uden om ét vigtigt aspekt: kristendommen.
“Tiden var religiøs på måder der er svær at forstå i dag,” fortæller middelalderarkæolog Jesper Langkilde fra ROMU.
Kristendommen var altafgørende
Religionen var vigtig både på det åndelige, relationelle og i magtpolitikken. Kristendommen gennemsyrede samfundet indefra og ude, og fra høj til lav. Hvis man ville have magten – som Margrete ville – så var en alliance med kirken nærmest uundgåelig. Og på hendes tid var Roskilde netop Danmarks kirkelige magtcentrum. Derfor havde Margrete 1. naturligvis også sin gang i byen.
På Margretes tid husede Roskilde 20 kirker, og byen blev på den front kun overgået af Lund, som husede ærkebispesædet.
“Roskilde kan ses som en parallel til Lund, og de to byer lignede hinanden meget. Dengang havde Roskilde en særlig status i det kirkelige miljø,” fortæller Jesper Langkilde.
Margrete 1. blev særligt knyttet til Roskilde, da hun i 1395 fik udnævnt sin højre hånd, Peder Jensen Lodehat, til biskop i Roskilde Stift.
“Herefter kom hun helt sikkert meget i byen,” siger Jesper Langkilde og nævner, at hun formentlig havde en fast residens i byen. Det fandt middelalderarkæologen ud af i 2019, da ROMU udgravede en kælder fra middelalderen et sted, hvor man ellers ikke hidtil havde fundet megen bybebyggelse fra den tid, men til gengæld tæt på byens nonneklostre.
“Men via dateringer og med hjælp fra en skriftlig kilde, kunne vi konstatere, at kælderen med tilhørende gård formentlig tilhørte Margrete 1.” siger arkæologen.
Han forklarer, at dronningen frem for at bygge sin gård i byens centrum sandsynligvis placerede den i udkanten af byen netop på grund af nærheden til klostret.
Roskilde var et international kirkecentrum
Når Margrete 1. og hendes store følge red ind ad byporten til Roskilde, har der mødt dem et mylder af liv.
“Vi ved ikke, hvor mange indbyggere Roskilde havde dengang, men vi regner med omkring 10.000. Det var efter danske forhold en meget stor by.”
Først og fremmest fyldte folk fra kirken gadebilledet: præster, kannikker, munke og nonner. Man kunne høre mange forskellige sprog blive talt, da kirken skabte et internationalt miljø. Det var normalt, at kirkens folk fik embeder uden for deres hjemland. Som bispesæde havde kirken også en regelmæssig kontakt med paven, så beskederne skulle kunne komme frem og tilbage til Rom. Der var i det hele taget en stor trafik ind og ud af byen.
Byen var et knudepunkt for pilgrimstrafik
Ind og ud af byporten vandrede også pilgrimme, som enten kom igennem byen på færd ned i Europa eller på tilbagevejen.
“Vi har fundet mange pilgrimsmærker fra hellige steder rundt om i Europa. Pilgrimmene blev begravet med mærkerne, så de kunne hjælpe den afdøde på Dommens Dag,” fortæller Jesper Langkilde.
Flere af disse pilgrimsmærker kan i dag ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Og så bestod byen selvfølgelig også af alle de håndværkere, købmænd og arbejdere, som skulle til for at levere tjenester og ydelser til den rige kirke. Håndværkere som smede, skomagere, garvere og skræddere.
Byen var velhavende i middelalderen. De mange kirkelige institutioner og især Roskildebispen var hovedrige. I arkæologiske fund kan det faktum tydeligt aflæses, da man i Roskilde finder flere værdifulde genstande end i de fleste andre byer i Danmark. Flere af disse fine fund kan også ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Bliv klogere på Margretes tid på museet
På udstillingen kan du i det hele taget blive klogere på Margretes samtid og lære mere om datidens hverdag: Hvordan var hygiejnen? Hvilket tøj gik folk i? Hvad lavede de som tidsfordriv og underholdning? Hvad spiste de? Hvad købte de?
Og ikke mindst få et indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd, meterhøje jesusfigurer og store illustrationer af tidens førende og rummelige skibstype, koggen.
I udstillingen er faktisk også ét direkte link til Margrete 1.’s nærmeste familie. For her kan du se en del af junker Christoffers seglstampe. Christoffer var Margrete 1.s storebror, der døde som 21-årig. En del af seglstampen er fundet i mulden tæt på kirken. Teorien er, at Christoffer blev begravet i kirken, og med sig i graven fik han sin knuste seglstampe, for at undgå misbrug. En seglstampe blev nemlig benyttet til at underskrive dokumenter. Men ved en ombygning af kirken blev han gravet op, og materiale fra graven blev læsset ud med byggeaffaldet. Seglstampen blev siden funder uden for kirken, og nu er den i udstillingen på Roskilde Museum. Christoffers jordiske rester ved man ikke, hvor er.
Domkirken og Skt. Laurentius bringer dig også tæt på middelalderen
Udover at se middelalderudstillingen på Roskilde Museum, kan du også komme tæt på Margrete 1.’s tid ved at besøge den udgravede middelalderkirke Skt. Laurentius under Stændertorvet.
Ikke mindst kan du besøge domkirken, hvor selveste Margrete 1. ligger begravet. Og i samme ombæring se broderen junker Christoffers gravmæle såvel som gravstenen for hendes højre hånd, Peder Jensen Lodehat.
Blev du grebet af historien?
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Du kan lære meget mere om Margrete 1 og se hendes sarkofagen ved et besøge i Roskilde Domkirke.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
KOM TÆT PÅ MARGRETE: EN GRAVRØVET DRONNING OG HENDES STJÅLNE KJOLE
I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete 1” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet
”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror?
Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
NYE SPOR FRA MULDEN KASTER LYS OVER LIVET FOR MIDDELALDERENS OVERKLASSE
Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.
“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”
SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken.
ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE
De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum
NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME
SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.
ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.