Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
Af: Linda Corfitz Jensen
24.09.2021
I middelalderudstillingen på Roskilde Museum kan du blive klogere på Margretes samtid og få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd og meterhøje jesusfigurer. Foto: ROMU.
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
I disse dage lokker biograferne med den stort opsatte film “Margrete den Første”, som løseligt bygger på historiske hændelser.
Margrete 1. er især kendt for at samle hele Norden i en union og præstationen understreges af, at hun var en kvinde i mændenes verden. Men hvis man vil forstå Margrete 1. og hendes samtid, kommer man ikke uden om ét vigtigt aspekt: kristendommen.
“Tiden var religiøs på måder der er svær at forstå i dag,” fortæller middelalderarkæolog Jesper Langkilde fra ROMU.
Kristendommen var altafgørende
Religionen var vigtig både på det åndelige, relationelle og i magtpolitikken. Kristendommen gennemsyrede samfundet indefra og ude, og fra høj til lav. Hvis man ville have magten – som Margrete ville – så var en alliance med kirken nærmest uundgåelig. Og på hendes tid var Roskilde netop Danmarks kirkelige magtcentrum. Derfor havde Margrete 1. naturligvis også sin gang i byen.
På Margretes tid husede Roskilde 20 kirker, og byen blev på den front kun overgået af Lund, som husede ærkebispesædet.
“Roskilde kan ses som en parallel til Lund, og de to byer lignede hinanden meget. Dengang havde Roskilde en særlig status i det kirkelige miljø,” fortæller Jesper Langkilde.
Margrete 1. blev særligt knyttet til Roskilde, da hun i 1395 fik udnævnt sin højre hånd, Peder Jensen Lodehat, til biskop i Roskilde Stift.
“Herefter kom hun helt sikkert meget i byen,” siger Jesper Langkilde og nævner, at hun formentlig havde en fast residens i byen. Det fandt middelalderarkæologen ud af i 2019, da ROMU udgravede en kælder fra middelalderen et sted, hvor man ellers ikke hidtil havde fundet megen bybebyggelse fra den tid, men til gengæld tæt på byens nonneklostre.
“Men via dateringer og med hjælp fra en skriftlig kilde, kunne vi konstatere, at kælderen med tilhørende gård formentlig tilhørte Margrete 1.” siger arkæologen.
Han forklarer, at dronningen frem for at bygge sin gård i byens centrum sandsynligvis placerede den i udkanten af byen netop på grund af nærheden til klostret.
Roskilde var et international kirkecentrum
Når Margrete 1. og hendes store følge red ind ad byporten til Roskilde, har der mødt dem et mylder af liv.
“Vi ved ikke, hvor mange indbyggere Roskilde havde dengang, men vi regner med omkring 10.000. Det var efter danske forhold en meget stor by.”
Først og fremmest fyldte folk fra kirken gadebilledet: præster, kannikker, munke og nonner. Man kunne høre mange forskellige sprog blive talt, da kirken skabte et internationalt miljø. Det var normalt, at kirkens folk fik embeder uden for deres hjemland. Som bispesæde havde kirken også en regelmæssig kontakt med paven, så beskederne skulle kunne komme frem og tilbage til Rom. Der var i det hele taget en stor trafik ind og ud af byen.
Byen var et knudepunkt for pilgrimstrafik
Ind og ud af byporten vandrede også pilgrimme, som enten kom igennem byen på færd ned i Europa eller på tilbagevejen.
“Vi har fundet mange pilgrimsmærker fra hellige steder rundt om i Europa. Pilgrimmene blev begravet med mærkerne, så de kunne hjælpe den afdøde på Dommens Dag,” fortæller Jesper Langkilde.
Flere af disse pilgrimsmærker kan i dag ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Og så bestod byen selvfølgelig også af alle de håndværkere, købmænd og arbejdere, som skulle til for at levere tjenester og ydelser til den rige kirke. Håndværkere som smede, skomagere, garvere og skræddere.
Byen var velhavende i middelalderen. De mange kirkelige institutioner og især Roskildebispen var hovedrige. I arkæologiske fund kan det faktum tydeligt aflæses, da man i Roskilde finder flere værdifulde genstande end i de fleste andre byer i Danmark. Flere af disse fine fund kan også ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Bliv klogere på Margretes tid på museet
På udstillingen kan du i det hele taget blive klogere på Margretes samtid og lære mere om datidens hverdag: Hvordan var hygiejnen? Hvilket tøj gik folk i? Hvad lavede de som tidsfordriv og underholdning? Hvad spiste de? Hvad købte de?
Og ikke mindst få et indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd, meterhøje jesusfigurer og store illustrationer af tidens førende og rummelige skibstype, koggen.
I udstillingen er faktisk også ét direkte link til Margrete 1.’s nærmeste familie. For her kan du se en del af junker Christoffers seglstampe. Christoffer var Margrete 1.s storebror, der døde som 21-årig. En del af seglstampen er fundet i mulden tæt på kirken. Teorien er, at Christoffer blev begravet i kirken, og med sig i graven fik han sin knuste seglstampe, for at undgå misbrug. En seglstampe blev nemlig benyttet til at underskrive dokumenter. Men ved en ombygning af kirken blev han gravet op, og materiale fra graven blev læsset ud med byggeaffaldet. Seglstampen blev siden funder uden for kirken, og nu er den i udstillingen på Roskilde Museum. Christoffers jordiske rester ved man ikke, hvor er.
Domkirken og Skt. Laurentius bringer dig også tæt på middelalderen
Udover at se middelalderudstillingen på Roskilde Museum, kan du også komme tæt på Margrete 1.’s tid ved at besøge den udgravede middelalderkirke Skt. Laurentius under Stændertorvet.
Ikke mindst kan du besøge domkirken, hvor selveste Margrete 1. ligger begravet. Og i samme ombæring se broderen junker Christoffers gravmæle såvel som gravstenen for hendes højre hånd, Peder Jensen Lodehat.
Blev du grebet af historien?
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Du kan lære meget mere om Margrete 1 og se hendes sarkofagen ved et besøge i Roskilde Domkirke.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger universitetspraktikant
Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023
ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor
ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og i webshoppen fra 28. april
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde
En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.
Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
Lützhøfts Købmandsgård tager en bid Roskilde-historie med til København
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
Fra das til dagligstue: Små hverdagstableauer viser 1940’ernes barndomshjem
Else M. Sørensen var selv meget bekymret for, hvad der ville blive af hendes arbejde med barndomshjemmet, når hun ikke var her mere. Hun kom selv på ideen om, at det kunne udstilles, og inden Else M. Sørensen gik bort i marts sidste år, var de indledende snakke med Ledøje-Smørum Historisk Forening taget for at overlevere dioramaerne.
ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser
Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.
Gæsterne strømmede til ROMU i 2022
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år
2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere
Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”
Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
