Musicons vilde sjæl

Af: Cille Krause og Maria Panum Baastrup

02.06.2023

Historien om Hal 12

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

INDUSTRIGRUNDEN
I 2004 fraflyttede betonfabrikken Unicon industrigrunden syd for Roskilde. For en grundig artikel om Unicon, som startede med Betonvarefabrikken Sjælland, se Bülow 2005. Industriarealet, der gik fra Havsteensvej i nord til motorvejen i syd, og som havde en bredde på ca. 600 meter, havde været benyttet af jord- og betonindustrien fra omkring år 1900. Store dele af arealet var oplagrings- og tørreplads for betondelene, hvilket tydeligt ses, når de forskellige serier af ældre luftfotografier bladres igennem. Fabrikken havde opdelt betonproduktionen, således at store trappeelementer, rør, pæle og eksempelvis bloksten blev lavet i hver deres hal. Ved fraflytningen af området stod hallerne tilbage. De var ikke alle i lige god stand. Maskinerne var fjernet, og hallerne stod nu tomme, bortset fra snavs og støv, som produktionen have efterladt.

I 2003 købte Roskilde Kommune hele industrigrunden med overtagelse året efter. Det store areal skulle udvikles til en levende, kreativ bydel med det musiske som omdrejningspunkt. En beslutning som byrådet tog i 2006. Det var en af grundene til, at Danmarks Rockmuseum, som dengang var på tegnebrættet, kom til at ligge her. Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur åbnede i 2016, men allerede 10 år tidligere flyttede ungdomskulturen ind i en af hallerne på den forladte industrigrund. Det var frivillige i den lokale forening BRS-Roskilde (BRS stod for: BMX, Rulleskøjter og Skateboard), som fik lavet en aftale med kommunen om, at de fik lov til at låne Hal 12 i to måneder. Beretningen om Hal 12 i denne artikel bygger især på interview med en af foregangsmændene for foreningen og skatehallen, Bo Ejstrup.

Fig. 1. Hal 12 fotograferet i 2003. Bemærk det karakteristiske tårn på nordgavlen, hvor de
frivillige brød ind og fik adgang til toiletforhold. Foto: Roskilde Kommune.

Drømmen om en hal

Foreningen havde haft udendørs skateområde i Æblehaven, hvor de havde arrangeret aktiviteter og konkurrencer for både BMX-, rulleskøjte- og skateboardkørere (betegnelsen ”skate-” og ”skatere” dækker, i denne artikel, både over sportsgrenene BMX, rulleskøjter (blade), skateboard (skate) og løbehjul (scoot)).

Fra boligforeningens side havde der været et ønske om at få udendørsfaciliteterpå stedet, og BRS-Roskilde fik derfor stillet en container til rådighed til værktøj og materialer. BRF-kredit var blandt de første til at bevillige penge til foreningen, så de kunne indkøbe materialer til at bygge træramper. Over mange arbejdsweekender fik frivillige bygget det udendørs skateareal op. Et samlingspunkt var skabt, og med det frivillige fællesarbejde omkring rampebyggeriet var der også skabt en base af skatere, der blev grundlaget for den senere Foreningen Hal 12. Det var før kommunesammenlægningerne, og der var meget kontakt og arbejde på tværs af amtet. Derfor var BRS-Roskilde også med til at arrangere Amts-cup, en konkurrence hvor skatere fra hele amtet mødtes. Grundlæggende var der meget arbejde på tværs af miljøet, og allerede dengang var der et stort netværk og fællesskab de frivillige imellem. Skatearealet i Æblehaven var et offentligt tilgængeligt areal, og det blev derfor flittigt benyttet af gæster fra nær og fjern.

BRS-Roskilde blev stiftet i 2001. Ideen var at starte en forening, hvor man slog sig sammen inden for de forskellige grene af skatemiljøet (dette var før, trickløbehjulene blev ”opfundet” og udbredt, og de var således ikke med; i dag er det dog en sportsgren i kraftig vækst). Man var bevidst om, at hvis man skulle gøre sig håb om en dag at få stillet et sted eller en hal til rådighed, så var man nødt til at arbejde sammen og forene sig. Foreningslivet var dog svært at få til at vokse. Selv om det var BRS-Roskilde, der stod bag de mange ansøgninger med at få penge til ramper, kom der ikke flere medlemmer til foreningen. Der var ingen grund til at melde sig ind og betale kontingent. De, der ville skate, kunne bare tage ud i Æblehaven og benytte anlægget, der var åbent for alle. Der kom således ikke penge i foreningskassen, og efterhånden som ramperne i Æblehaven blev slidt, var der ingen mulighed for at holde dem ved lige. Fonde og puljer giver ikke til vedligeholdelse af ting, og da foreningen ikke selv havde midler, blev ramperne misligholdt. En rampe bygget af træ, der står udenfor, har en betydeligt kortere levetid end samme rampe indendørs. Da en vaks kulturmedarbejder i kommunen hjalp de lokale ildsjæle med at skaffe en midlertidig brugsret på to måneder til Hal 12, blev alle sejl sat til for at bevise, at det var en god ide at etablere et skate-ungdomshus der.

HAL 12 TAGES I BRUG, IGEN

Halbygningen, på ca. 1.400 m2, havde stået tom i et par år, og alt, der kunne smadres, var blevet det. Der måtte sættes nye døre i for at kunne lukke stedet af. Der var hverken strøm eller vand i hallen, og det var derfor nødvendigt som det første at indkøbe en generator for at få adgang til strøm. Stedet var ryddet for maskiner, da foreningen overtog hallen, men der lå et tykt lag af betonstøv over hele gulvet, og for at undgå, at det blev hvirvlet op, fik man trukket en vandslange fra en nabobygning, hvorefter støvet blev vandet, så det kunne skovles op og køres ud i en container. Der var niveauforskelle i betongulvet, og der stod fastmonterede betonklodser flere steder i rummet, ligesom der var monteret kraftige jernskinner i gulvet. Man kunne således ikke umiddelbart skabe et fladt gulvareal, som på skate-sprog kaldes en street.

Fig. 2. Den tomme Hal 12 efter oprydning, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Oprydningsarbejdet var enormt, og den store arbejdsindsats blev udført af 20-30 unge, der engagerede sig i projektet. Mange var unge drenge mellem 13 og 15 år, der kom derud efter skoletid og brugte al deres fritid på projektet. Der var også skaterpiger med, men den gruppe var slet ikke lige så stor, som den er i dag. Heldigvis førte de to måneders intensive oprydningsindsats til, at kommunen lavede en aftale med de frivillige om, at de måtte låne hallen et helt år. En af dem, der var med fra starten, fortæller, at der ikke var meget skatesjov til at starte med, mens de prøvede at få hallen til at fungere som sted. På et tidspunkt brød de ind i tårnet på Hal 12’s nordgavl (fig. 1). Her var der heller ikke noget vand, men der var et toilet samt en gammel tryktank. Tryktanken kunne benyttes som beholder for skyllevand til toilettet, og ved at fylde den op via vandslangen fra nabobygningen, fik de adgang til toilet, og således blev forholdene derude lidt bedre.

De frivillige startede med at indrette hallen med flere af de gamle ramper fra Æblehaven, og så snart de kunne, blev hallen åbnet som skatehal. Men forinden skulle der indlægges strøm og etableres flugtvejsskilte og -belysning, så hallen kunne overholde sikkerhedskravene for forsamlingslokaler; dette blev bekostet af kommunen. Selv om det kun var en mindre del af hallen, der var i brug på det tidspunkt, betød det entreindtægter i foreningskassen, og det var begyndelsen på en mere stabil forening (BRS-Roskilde). Som i dag var det også dengang et korps af frivillige, der skiftedes til at tage vagter, når hallen var åben. Som engageret frivillig var det et stort gode – ud over det vigtige fællesskab – at få udleveret en nøgle til hallen og muligheden for at benytte den på stort set alle tidspunkter. Da der aldrig har været varme i bygningen, var det dog ikke alle tidspunkter, der var lige egnede.

Fig. 3. Det frivillige arbejde er i fuld sving, januar 2007. Foto: Bo Ejstrup.

Noget af det, der også kom ud af det frivillige arbejde i hallen, var, at mange af de unge, der deltog, via arbejdet fandt ”deres rette hylde”. Mange kom i kontakt med håndværksmæssigt, økonomisk og socialt arbejde, og det har hjulpet de unge med at forme deres vej – de har simpelthen prøvet nogle ting af undervejs og er blevet klogere på sig selv. Dette gjorde sig især gældende i de første par år, hvor aktiviteten var stor og byggedagene mange.

EN NY FORENING OPSTÅR

Holdet af frivillige ønskede ikke bare et skatemiljø, men også et kulturmiljø, som tilsammen kunne udgøre et multikulturelt ungdomshus i hallen, og som kunne rumme alt det, ungdomsmiljøet ville. Den første henvendelse til kommunen havde således været et forslag om et ungdomskulturhus i Hal 10, fordelt med både skateareal, forsamlingslokaler, værksted og spillested. Det forslag blev dog hurtigt afvist med begrundelsen, at der allerede både var spillestederne Gimle og Paramount/Råstof Roskilde i byen. Det næste forslag var derfor udelukkende et ønske om at flytte skatemiljøet ind i Hal 12, en hal som var i betydelig ringere stand end Hal 10. Kommunens svar var, at de måtte vente to år, indtil kommunesammenlægningen var overstået. Først derefter ville man tage stilling til, hvad der skulle ske. I 2006, da skaterne flyttede ind, eksisterede tankerne om et multikulturelt ungdomshus stadig. Musik er også en del af skatemiljøet, og mange af de frivillige havde netværk og kontakter til musikmiljøet, blandt andet til undergrundsspillestedet Paramount, som lå, og stadig ligger, på Eriksvej lidt nord for Musicon. Da Paramount på et tidspunkt blev ramt af skimmelsvamp og pludselig manglede et sted at holde deres festival, blev der lavet et samarbejde med deres punkmiljø om, at de kunne låne Hal 12 i en weekend, hvor festivalen blev afholdt. Samarbejdet førte til, at frivillige fra Paramount kom med i Hal 12-miljøet og var med til at etablere Foreningen Hal 12. Arbejdet med at skabe formålsgrundlaget for foreningen, der både skulle rumme skatemiljøet og kulturmiljøet, tog lang tid. De var meget bevidste om, at der skulle skabes et multikulturelt ungdomshus. Et hus, der skulle kunne udvikle sig efter, hvad ungdommen ville, og hvor man kunne få lov til at lave events og arrangementer på et mere frit grundlag. På den måde blev det konceptet Hal 12, der blev skabt, med plads til at ungdomsmiljøet kunne vokse, og hvor tingene kunne forandre og udvikle sig. En anden god grund til at rumme de to miljøer i samme hus var, at jo flere der var inde over, og som brugte huset til forskellige formål, jo større grundlag var der for, at de kunne bevare bygningen som deres. Eventdelen fyldte meget, og der var årligt op til 30 koncerter og events. En yderligere fordel ved at kombinere kultur- og skatemiljø var, at der ville komme flere piger med, så det ikke kun blev en ”drengeklub”.

Med de to miljøer i samme forening var der åbnet for, at der både kunne søges midler i kultur- og idrætspuljer. Og samme kobling har formentlig været årsagen til, at kommunen senere valgte at støtte foreningen med et driftstilskud, da de søgte om det. Der var tale om toårige bevillinger, hvorefter der skulle søges igen. Det blev en banebrydende ændring for og konsolidering af projektet, mindes den daværende formand, Bo Ejstrup.

Arbejdet med ansøgninger til forskellige fonde og puljer er dog ikke stoppet af den grund. Ramperne og indretningen i hallen har undervejs været udskiftet, ombygget og indrettet på ny, i takt med at nye bevillinger og støtte kom i hus. Det mest karakteristiske element i Hal 12 i dag er bowlen, der er bygget i træ.

”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det
godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.”

Et mesterværk både håndværks- og skatemæssigt, og den kan betragtes som kronen på værket i Hal 12. At bowlen kunne bygges, skyldes en stor bevilling fra Roskilde Festival, hvor man valgte at bruge hele beløbet på at prioritere byggeriet af bowlen. Man var bevidst om, at den ville være det absolut sværeste at bygge, og at man formentlig aldrig ville få så stor en donation til rampebyggeri igen. Derfor blev det professionelle rampefirma Ramp Riders valgt til at bygge den, efter at foreningen var blevet enige om designet af den. En diskussion og beslutning der blev brugt lang tid på, da formen skulle efterkomme de forskellige brugeres ønske.

Fig. 7. En tak til Roskilde Festival, hvis donation i sin tid betød, at der kunne bygges en
bowle. Fotograferet i januar 2023. Foto: Cille Krause.

Den store bevilling fra Roskilde Festival afstedkom, at foreningen valgte at tænke helt nyt i hallen. Der blev derfor planlagt og designet en samlet masterplan for hele hallen, også selv om der i første omgang ikke var midler til at få realiseret det hele. Man ændrede således syn, tilgang og fokus på udviklingen af hallens indretning, fordi man begyndte at tænke i større linjer. Der kom en anledning til at ”starte forfra” og bygge alt i hallen om for at sikre et samlet og gennemarbejdet areal, der både var bedre, men også mere overskueligt at bruge. Denne øvelse sikrede også publikumsarealer og en sikker gangsti rundt i hallen. Man valgte firmaet Ramp Riders til at stå for byggeriet frem for frivilligt byggeri, da hallen måtte lukke ned i byggeperioden. Derved var der ikke noget indtægtsgrundlag for foreningen i byggeperioden, og derfor mente foreningen, at det ville være for usikkert at binde an med så stort et byggeri, hvis det udelukkende blev baseret på frivillig arbejdskraft. Både bowlens design og indretningen af hallen er resultatet af en større beslutningsproces, hvor alle grupperne inden for skatemiljøet har været med til at definere det endelige design og layout.

SAMSPILLET MED MUSICON – SIKRING AF HAL 12 SOM SKATEHAL

I 2007 skiftede den gamle Unicongrund navn til Musicon, og året efter flyttede Aaben Dans og sekretariatet for Danmarks Rockmuseum ind på området. I 2009 opstod foreningen Kunst på Musicon, som i dag holder til i den tidligere smedje og både indeholder kunstværksted, kunstneratelier, galleri og scene for musik og performance. Råstof Roskilde flyttede øvelokaler til Musicon i 2011, og året efter blev Rabalderparken indviet – det er stedets regnvandshåndteringssystem, der kombinerer vandkanaler og regnvandsbassiner med et udendørs skateareal, hvor der også er hængekøjer, minitrampoliner og grillpladser. Således var der allerede meget liv, stemning og aktivitet i området, da de første containere i 2014 ankom til bydelens handelsstrøg, ”Containerstriben”. På det tidspunkt var det udelukkende ungdomsboligerne, i den nordlige ende af Musicon, der var bygget. Det større boligbyggeri gik først i gang, efter at Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur samt Roskilde Festival Højskole var åbnet på Musicon. Selv om den indendørs skatehal, driftstilskuddet og fondsbevillinger fra kultur- og idrætspuljer har været ønskescenariet for de frivillige, har der sideløbende været utryghed for projektet Hal 12. Usikkerheden skyldes, at selve grunden, som Hal 12 ligger på, måske skulle omdannes til boliger. Stifter af foreningen Bo Ejstrup beretter: ”Vi havde jo det mantra, at hvis vi gør det godt nok, så bliver vi ikke smidt ud.” Derfor handlede det fra foreningens side også om at skabe så mange gode historier som muligt (for at undgå at blive smidt ud af hallen) og at skabe værdi for Musicon i håb om, at Musicon ville føle, at Hal 12 var en del af området, og at skaterne og deres hal ville blive husket i en fremtidig planlægning. Dette var en afgørende årsag til, at de frivillige gjorde alt for at præge og involvere sig i udviklingen af Musiconområdet. En dialog og et samspil med Musicon og kommunen, der resulterede i skabelsen af den førnævnte Rabalderpark, et permanent udendørs skateanlæg, der om noget må siges at binde Hal 12 og omgivelserne sammen, og måske var det dét, der viste sig at være det afgørende argument for Hal 12’s overlevelse?

Boligbyggeriet på Musicon er således først påbegyndt, efter at et kreativt og kulturelt byliv er etableret. Man har fra kommunens side valgt at lave etapevis byudvikling på de områder, der skulle huse boliger. Nogle steder endog med forholdsvis små udstykninger. Resultatet er blevet forskelligartede bygninger med små og store lejligheder til både unge, familier og ældre. Den sidste etape, der nu mangler, er kvarteret omkring Hal 12. Da Unicon forlod industrigrunden, var det området omkring Hal 12, der først blev taget i brug af de nye aktører, herunder skaterne. Med den vedtagne lokalplan og det fremtidige byggeri på industrigrunden bliver dette areal det sidste, der står færdigudviklet og bebygget.

”Hallen er kun en realitet
på grund af det frivillige arbejde.”

Med baggrund i de frivillige fra Hal 12 og deres arbejde og engagement i udviklingen af både skatehallen og Musicon som område har byrådet besluttet at støtte skatemiljøet på Musicon. Det betyder, at den nedslidte Hal 12 vil blive ombygget, og i kombination med nybyggeri vil man skabe et miljø, der kan tiltrække brugere på alle niveauer.

FORENINGEN HAL 12 I DAG

Foreningen Hal 12 er i dag anderledes end dengang, den blev skabt. Nye generationer er kommet til, og de helt unge er naturligt ikke så bevidste om den fortid, der ligger til grund for hallen. Også rullesportsmæssigt er der sket en ændring, idet en ny ”gren” er kommet til – det drejer sig om løbehjul, der nu deltager på lige fod med de andre ”hjul” i hallen.

Én ting har dog ikke ændret sig. Hallen er kun en realitet på grund af det frivillige arbejde. Det er frivillige, der sørger for, at der kan holdes åbent og tages imod gæster, det er frivillige, der planlægger og bygger ramperne, sørger for den daglige drift og står for det administrative arbejde. I hallen er der ansat en daglig leder på deltid, og alt andet sker ved frivilligt arbejde – både en trup af overvejende unge frivillige og en trup af overvejende lidt ældre bestyrelsesmedlemmer.

En anden ting, der heller ikke har ændret sig, er, at hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud. I modsætning til andre ”sportsklubber”, hvor træningstider og beklædning (eksempelvis klubtøj) er fastlagt på forhånd, kan man tage i hallen og skate, når man har lyst, og man kan gå i det tøj, man har lyst til. Det appellerer til mange unge, der ellers ikke ville deltage i sportsklubber eller i frivilligt arbejde. Hallen rummer utrolig mange unge på tværs af alle de skel, der nu engang kan være i et samfund, og her er bl.a. også fokus på at tilbyde pige-skate. Det er et populært og vigtigt tilbud for at sikre en stor bredde blandt brugerne af hallen. Kulturen i hallen er meget anerkendende. Hvis der er nogle tricks, man gerne vil arbejde med og lære, hjælper man hinanden, og der ses ikke skævt til begyndere.

”hallen repræsenterer et fristed for de unge. Der er højt til loftet og få regler. Man kan komme og være med, i det omfang man har tid og overskud.”

Det ligger i Hal 12’s DNA, at stedet skal have meget brede rammer og rumme alle, der har lyst til at være en del af et fællesskab, der baserer sig på skate, musik, kultur, frivillighed og nærvær. Et af udgangspunkterne for hallens opståen er lige præcis, at den skulle kunne rumme både BMX, rulleskøjter og skateboards – hvortil senere er kommet løbehjul – og det adskiller sig fra andre foreninger, der foku serer på en enkelt sportsgren. Foreningens egenskab, at den favner bredt og tilpasser sig brugernes behov, er en stor del af årsagen til, at den har været så succesfuld, og at det for mange er det helt naturlige sted at søge hen, både når man skal dyrke sin rullesport og sine fællesskaber. Endvidere er hallen et utroligt godt eksempel på, hvordan ungdomskulturen får en afgørende ide, griber en mulighed og arbejder benhårdt for at realisere den.

Fig. 16. Graffitien er foranderlig og væggene skifter ofte udseende. Sådan så der ud på
vestsiden af hallen i februar 2020. Foto: Cille Krause.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.