Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie
27.09.2023
Christian 4. pryder forsiden af den nye bog “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Det er i Roskilde Domkirke Danmarks kongelige gravlægges. Den er et vartegn for byen, den er udpeget til umistelig kulturarv og nu er den også hovedperson i en rigt illustreret bog. Konger og dronninger i Roskilde Domkirke, der er skrevet af journalist og forfatter Lene Steinbeck, fortæller historien om katedralen, der trods godt 1000 år på bagen aldrig går af mode. Bogen tager læseren med på en storslået tidsrejse med kongelige følgesvende.
Et par spadestik dybere gør oplevelsen større
Bogen udkommer 12. oktober, og det er Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke, som udgiver den. Direktør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig over at give kirkens mange besøgende mulighed for at fordybe sig endnu mere i kirken og de historier, der knytter sig til den. Med udgangspunkt i de royale gravmonumenter fortælles om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, om de kongeliges liv og om det Danmark, der har formet os alle.
”Det har været en drøm gennem flere år at få sådan et værk. Det er åbenbart for de fleste, at det er et fantastiske bygningsværk og en levende, aktiv kirke. En del er også bekendt med de sarkofager, gravmæler og kunstværker, der mindes de kongelige gennem tiden. Men hvem var de? Hvordan levede de og hvilken tid var de rundet af? Man får et glimt af det, når man besøger kirken, men det er i sagens natur meget kort. Med bogen her kommer vi mere end et par spadestik dybere. Det har vi savnet, og det er jeg utrolig glad for, at vi får mulighed for nu,” siger han.
Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke”, som fortæller danmarkshistorie med afsæt i katedralens royale gravmonumenter. Foto: Mik Dahl / Storyflight
Der er spraglede historier bag glansbillederne
Bogens 176 sider er bygget op omkring de kongelige gravkapeller, og den strækker sig tidsmæssigt fra Harald Blåtands tid til i dag. Den viser et væld af detaljerede billeder fra kirken og de mange monumenter over konger og dronninger gennem tiden. Bogen går også bag om de regenter, der har fundet hvile i kirken – for deres gravmæler er glansbilleder, og historien om regenterne er ofte mere nuancerede og spraglede end som så. Teksten er skrevet af forfatter og journalist Lene Steinbeck, som selv bor i Roskilde.
”Jeg har mange gange kigget op på Roskilde Domkirke og nydt synet – men samtidig været nysgerrig efter at gå ombord i alle de historier, som jeg godt vidste, at den rummer. Den har jo ligget der i mere end 800 år og været vidne til stridigheder, krige og epidemier, men også været omdrejningspunkt for livet og døden, troen og kærligheden. Både hos landets regenter og os helt almindelige danskere. Derfor har det også været en ubetinget drømmeopgave at få lov til at rykke helt tæt på kirkens smukke monumenter og folde de mange liv ud til én lang historie,” fortæller Lene Steinbeck.
“Konger og dronninger i Roskilde Domkirke” udkommer også i en engelsk udgave med titlen “Kings and Queens in Roskilde Cathedral”. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille
En fængende bog om et fascinerende sted
Det er aldrig kedeligt, når man går tæt på de kongelige, der gennem tiden har været genstand for alt fra sladder og beundring til foragt. Men alle som én har de efterladt et aftryk, der står at læse i kirken – og de aftryk bliver yderligere foldet ud i Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Derfor er bogen en kærkommen mulighed for at forlænge den oplevelse, man får i kirken, fortæller redaktøren, Lisbeth Elkjær Øland.
”Det var tydeligt, at der var det, man i forlagsbranchen kalder et hul i markedet. Der manglede en let tilgængelig og fængende bog til de mange nysgerrige turister og gæster, som kunne tænke sig at vide mere om den fascinerende katedral og “tage oplevelsen med hjem”. Over 50 % af de besøgende i Roskilde Domkirke er fra udlandet, og af den grund udkommer bogen også i en engelsk udgave. Så i de nye bøger kan alle finde spændende fortællinger om kirken og dens unikke kongelige gravkapeller.”
Konger og dronninger i Roskilde Domkirke og Kings and Queens in Roskilde Cathedral udkommer 12. oktober, hvor Roskilde markerer Verdensarvsdagen.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020
2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.
ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU
Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation
DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID
Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.