Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest
16.05.2022
Af Stine Blegvad
Det vakte stor interesse, da Ely-håndskriftet ankom med særlig kurer, Steven Archer (billedet), fra Trinity College Library til Roskilde Museum. Nu er museet klar til at vise det uvurderlige håndskrift frem. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.
Fredag den 20. maj kan museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde slå dørene op for alle, der har lyst til at opleve ”Roskildes dåbsattest”.
”Ely-håndskriftet har en kæmpe betydning for vores fælles historie her i Roskilde, men også langt uden for vores byskilte. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes Roskilde Museum at få det til byen, så alle nu får mulighed for at opleve det helt tæt på, siger borgmester Tomas Breddam, der også holder åbningstale ved museets åbningsreception.
1000 år med navnet Roskilde
Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.
”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.
Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd.
Få hele historien med
Roskilde Museum inviterer til tre foredragsaftener for alle, der har lyst til at komme endnu mere i dybden med Ely-håndskriftet og de mange fortællinger, der knytter sig til det:
25. maj kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
7. juni kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
15. juni kl. 19-21: Danmark og England i 1000-tallet – de arkæologiske spor /seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet
Roskilde Museum har desuden udviklet et undervisningsforløb for elever fra 6.-9. klasse. Forløbet kan bookes fra 23. maj og er gratis for skoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Skoleforløb bookes på tlf. 51 70 70 71 eller på booking@romu.dk.
Tid og sted
Ely-håndskriftet kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 20. maj til og med søndag den 25. september 2022.
Åbningstider: Tirsdag – søndag, samt helligdage kl. 10-16. Almindelig entré.
Åbningsreceptionen er for et inviteret publikum og finder sted torsdag den 19. maj kl. 14-15. Pressen er velkommen.
Tilmelding til Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller til Hanne Larsen hannelar@romu.dk
Der bliver passet godt på Roskildes dåbsattest. Som den eneste af museets ansatte fik ROMUs konservator Unn Gelting (th) lov til – iført handsker – at røre Ely-håndskriftet, da det mageløse håndskrift ankom til Roskilde Museum. Fra 20. maj kan alle opleve det på nært hold. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet