Roskildes borgere har historien brusende i blodet
Af: Lene Steinbeck
02.07.2021
![Tomas Breddam - foto Domkirken](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/06/tomas-breddam-foto-domkirken.jpg)
Roskildes borgmester, Tomas Breddam, foran Domkirken. Den er sidste hvilested for en lang række af danske regenter og er dermed en stærk stemme i fortælling om det historiske Roskilde. Foto: Roskilde Kommune.
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Der findes fortidsspor, som øjet altid vil drages af. Som troner med rejste spir på byens højeste punkt og majestætisk fortæller om et årtusind med kirke, konger og magt. Eller dem, som sender øjet på vandring over fjorden, på udkig efter de stribede, firkantede sejl, der for mere end tusind år siden fragtede et berygtet og berømmet folkefærd på togter over hele Europa.
Og så er der de spor, som skjuler sig for det blotte øje. Den immaterielle kulturarv, som er traditioner, som er hverv, og som er ånd. De mennesker, der driver handel, landbrug og traditioner gennem generationer, er i lige så høj grad som domkirker og vikingeskibe med til at forme et sted.
”Roskilde er et overflødighedshorn. Vi er virkelig privilegerede, fordi vi har så meget kulturarv,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).
”Der er selvfølgelig Domkirken, vikingeskibsmuseet og hele den stærke fortælling om middelalderbyen i Roskilde. Men der er også historien om, at vi altid har været handlende. Der er en lang fisketradition omkring fjorden ved Jyllinge, og der er de gamle bondesamfund ved Gundsømagle. Og sådan kan man jo bare blive ved.”
De nysgerrige borgere
Det er ROMU, der har det kulturhistoriske ansvar i Roskilde Kommune og blandt andet skal sørge for at bevare museets samlinger, forske og skabe ny viden. Men en betydelig del af kulturarven næres og lever uden for museernes mure – nemlig af Roskildes borgere. Og de er selv i høj grad opsøgende for at kende og bevare deres fælles historie.
”Jeg oplever en kæmpe nysgerrighed. Man kan se det på nogle flotte besøgstal på vores museer, men i høj grad også i det frivillige engagement,” fortæller Tomas Breddam.
”Prøv at tænke på, hvor mange der skal til at sejle vikingeskibene. Det er der virkelig mange, der støtter op om. Det er noget, man gerne vil holde liv i som en del af den sejlende kulturarv. Så der er blevet bygget gode kopier af vikingeskibene. De kan faktisk sejle, og vi kan lære en hel masse af det arbejde, som de frivillige udfører.”
Som et andet eksempel nævner han Roskilde Festival, der en uge hver sommer mere end fordobler kommunens indbyggertal. Den store festival, der er afhængig af et stærkt korps af frivillige, har samtidig vokset sig ind i roskildensernes bevidsthed som en del af deres identitet. En identitet, der løftes ind i en kulturarvssammenhæng med hele satsningen på den nye bydel Musicon med museet RAGNAROCK som en gylden kerne midt i det hele. – Ikke mindst nu, hvor museets særudstilling er ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, som netop indkapsler festivalen som kulturarv.
Historien er med i planerne
Roskilde ligger helt i toppen af listen, når det kommer til at tiltrække nye borgere. Og selv om det måske kunne være fristende at bygge stort og nyt i byen, skal man være varsom med ikke at tromle historien. For den spiller i følge Tomas Breddam en stor rolle, når så mange leder efter deres nye hjem i Roskilde:
”Det er helt tydeligt, at det har noget at gøre med kulturarven. Og det er ikke, fordi vi har været noget engang, men fordi vi stadig er det. Vi holder det ved lige. Roskilde har gennem 1.000 år været centrum for handel, og det er vi stadig. Det køber man ind op, når man flytter hertil.”
Derfor må der tænkes kreativt, når nye hjem kommer til. Som når en række af de tidligere hospitalsbygninger på Sankt Hans nu skal laves til boliger. Hospitalet er opført af Københavns Kommune i begyndelsen af 1800-tallet – og stedet var på ingen måde et tilfældigt valg.
”Årsagen til, at man i sin tid flyttede de psykiatriske patienter til Roskilde, var jo, at her var så skønt med fjorden, parkerne og Boserup ganske tæt på,” fortæller borgmesteren.
Siden har Roskilde nærmest integreret Sankt Hans – både stedet og patienterne – i sit dna.
”Vi har lært at leve rigtig fint og godt med Sankt Hans. Patienterne er en fast del af vores bybillede, og institutionen er med til at beskæftige rigtig mange. Også et stort korps af frivillige.”
Derfor har Roskilde – som Breddam siger – ”historien med”, når de gamle hospitalsbygninger genopstår som 400 nye boliger.
”Den tid til ro og fordybelse, som man dengang tænkte var med til at hele det sårede sind, den tror vi også, at vi har brug for nu. Derfor laver vi hele Roskildes helende baghave. Vi dyrker mange af de gode steder, Sankt Hans har. Både den plejede og den vilde natur, og så den fantastiske forbindelse til Roskilde fjord. Fordybelse og ro er stadig godt for menneskets sind,” slutter Tomas Breddam.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Mød det ældste Roskilde:
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv og har knejset over byen siden omkring år 1200. Læs om Domkirken her.
Du kan blive klogere på Roskildes historie i Sankt Laurentius, hvor du kan opleve den skjulte kirkeruin fra middelalderen og gå til tops i byens tårn, der har været både fængsel og tårnvægterens udkigspost.
Eller tag på Roskilde Museum, hvor du kan opleve oldtidsfund, dykke ned i Roskildes middelalderhistorie, fordybe dig i særlige samlinger eller spændende særudstillinger.
Roskilde har været en livlig handelsby gennem århundreder. Oplev en autentisk købmandsgård og gør et godt køb i Lützhøfts Købmandsgård. Læs mere om købmandsgården her.
Sankt Hans har i mange år været hospital ved Roskilde til behandling og pleje af psykiatriske patienter. I dag skal nogle af de gamle hospitalsbygninger omdannes til boliger.
På Vikingeskibsmuseet kan du opleve autentiske vikingeskibe og historisk håndværk. Læs mere her.
Mød den musikalske kulturarv:
Roskilde Festival har eksisteret siden 1971 og samler hvert år tusindvis af mennesker til Nordeuropas største festival på Dyrskuepladsen i Roskilde.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, kan du i øjeblikket opleve særudstillingen ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”.
Musicon er Roskildes nye bydel med fokus på kunst, kultur og kreativitet ligger både museum, teater, musikskole, skatehal, spisesteder, boliger, butikker og meget mere.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1