Fra venstre mod højre ses de fem, som står bag podcast-serien ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Historierne om arkæologi og historie var et hit på romu.dk i 2020. Foto: Karina Bude /ROMU
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID-19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020
- Måske er det bare sådan, at den egentlige begyndelse i store fortællinger først tilføjes senere…
I 2020 gav Lejre Museum og Politiken Historie danmarkshistorien nyt liv, da de skrev kongerækken bagud. Med podcasten ’Kongerækken’ genindskrev man sagnkongerne fra Lejre – Danmarks konger før Gorm den Gamle – i vores fælles historie, og det var et hit hos jer læsere. Læs historien her og lyt til podcasten her.
- På jagt efter de tidligste mennesker i Danmark
Arkæologien er i det hele taget populær, og fortællingerne om ROMU og Nationalmuseets udgravning ved Ejby Klint trak læsere. Genlæs historien om jagten på neandertalerne.
- Sukkerhus i Roskilde bygget på 1700-tallets slavehandel
2020 blev et år, hvor Jødeaktionen i 1943 og den fri abort fra 1972 ikke længere kunne stå alene i fortællingen om Danmark. De mørkere kapitler i vores historie blev sat under lup, og på Roskilde Museum blev Danmarks fortid som slavehandlende nation konkret: Læs historien om museets bygninger.
- En kvindeskæbne fra Frederikssund
I forbindelse med fortidsmindedagen 26. april, fremhævede ROMU-arkæolog Cille Krause, en gravhøj på hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund. Der er tale om en gravhøj fra bronzealderen, som viste sig at rumme historien om en helt unik kvindeskæbne. Læs historien her.
5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her.
6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.
7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.
8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.
9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.
10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU ÅRSBERETNING 2018
2018 blev på flere måder det første ordinære driftsår for museet i lang tid. I de seneste 10 år har ROMU været orienteret mod større projekter, herunder fusionen med Frederikssund Museum, Færgegården, etableringen og åbningen af RAGNAROCK, samt fundraising og nyopstilling af de tre hovedudstillinger på Roskilde Museum, Frederikssund Museum og Lejre Museum
ROMU ÅRBOG 2018
Med “ROMU 2018” får du mulighed for at komme tæt på de historier og viden, som museet gennem det forløbne år har beskæftiget sig med. Og museet har i 2018 været omkring både de små, nære historier og de helt store begivenheder.