Skenkelsø Mølle trækker atter i juletøjet og inviterer til traditionsrigt marked
28.11.2023
Pressemeddelelse
Sidste år var både store og små i gang med gran, ler og lys, og også i år kan man lave sin egen juledekoration i staldbygningen på Skenkelsø Mølle. Foto: Preben Christensen.
December står for døren og med den også julehyggen. Den indfinder sig også på Skenkelsø Mølle, for igen i år at invitere de frivillige til det hyggeligste julemarked. Her er skattejagt for de eventyrlystne, klippe-klistre til de kreative og garanti for julestemning.
Lørdag den 2. december trækker Skenkelsø Mølle i højtidsdragten, når det årlige julemarked løber af stablen. Som altid er det de frivillige møllekoner og møllemænd fra Ølstykke Historiske Forening, som i samarbejde med Egedal Arkiv og Museum står bag arrangementet.
”Der plejer at være en rigtig hyggelig julestemning. En af vores møllemænd kan spille harmonika, og han spiller alle de gode julesange. Både på førstesalen, hvor man kan male julenisser og klippe julepynt, og i stuerne, hvor vi filter hjerter og andet pynt,” fortæller en af de frivillige møllekoner, Hanne Mogensen.
Julemarkedet varer fra klokken 11-15, og det er gratis at deltage. Dog kan der være små udgifter til materialer for nogle af de ting, man selv kan være med til at lave. I staldbygningen kan man lave sin egen juledekoration, som – lige som alle de andre kreationer, man laver – må tages med, så man kan få en lille smule mølle-julestemning med hjem.
I år vil der være en særligt vigtig opgave for børnene. Julemanden har nemlig fået et julekort, men der er bøvl med bogstaverne. Måske har sætternissen været på spil? Gennem en række poster rundt på møllen skal børnene samle de manglende bogstaver, og der vil være en præmie til alle, der kan hjælpe julemanden, så han kan få brevet til at give mening.
Derudover kan der købes lune æbleskiver, gløgg til de voksne og varm kakao til børnene, så der er ingen undskyldning for ikke at komme i julestemning.
Pynt med gamle og tålmodige nisser
Det er møllens frivillige, der har klædt møllen i gran og nisser. En del af julepynten har mange år på bagen, for det stammer fra lokale, der har indleveret det til den historiske forenings arkiv. Derfor kan man godt støde på nisser, der er over 100 år gamle som en del af møllens juleudsmykning.
På møllen kan man også finde et stykke meget tålmodigt pynt. Gammel folketro er nemlig skyld i, at en nisse har ventet et helt år på, at det skulle blive jul igen.
”Problemet er jo at finde det hele, når vi skal have det ned igen, og sidste år glemte vi altså en nisse i skolestuen. Den har været der hele året, og børnene har også spurgt, hvorfor der sidder en nisse. Men hvis man ikke tager ham ned til jul, så skal man lade ham sidde. For ellers, siger man, at han render rundt og laver ulykker,” griner Hanne Mogensen.
Nissen behøver dog ikke se frem til at tilbringe resten af sine dage i skolestuen. Hvis blot man pakker ham ned sammen med den øvrige julepynt i år, burde han være tilfreds og styre uden om ulykker, fortæller Hanne Mogensen.
Tid: Lørdag den 2. december kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Pris: Gratis entré. Enkelte aktiviteter koster 10 kroner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.