I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.
Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.
Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.
Forretningen tog form
Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.
Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.
Raffinaderiet satte spor
Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.
Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.
Pisk til døde og grusom undertrykkelse
Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.
”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.
Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.
Hvad vidste Holst og interessenterne
Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.
Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.
Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.
Bygningens historie og funktioner gennem tiden.
- 1763-1779: Sukkerraffinaderi
- 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
- 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
- 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
- 1925-1984: Byens Brandstation.
- 1986-nu: Roskilde Museum
Litteratur
Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik : Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.
Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne: Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE PUBLIKUM IGEN
Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.
CORONA-FORTÆLLINGER RUMMER DET HELE
ROMU er i fuld gang med at indsamle lokale fortællinger, som kan fortælle eftertiden om Corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. De indsamlede historier fortæller om både sammenhold og opfindsomhed i en svær tid.
TO TIPS: OPLEV MAGTFULDE SKIBSSYMBOLER UNDER ÅBEN HIMMEL
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
YNGSTE DANEFÆFUND I 2019 – SATANMØNTEN FRA VOR FRUE KIRKE
Yngste danefæfund i 2019 - satanmønten fra Vor Frue Kirke Af Cille Krause, arkæolog og museumsinspektørNærfoto af mønten fra Vor Frue kirke. På den ene side ses en opretstående djævel med en trefork. Djævlen har horn og hale og hhv. klov på det ene ben og klo på det...
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.