Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
