Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:

“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.

Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:

“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.

“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.

Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.

TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her. 

6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.

7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.

8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.

9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.  

10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her. 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel

Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør

Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.

Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre

Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.

De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.

Skibsbilleder i yngre jernalder

På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.

Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.

Skibsbilleder symboliserer magt

Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.

Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.

At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:

“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.

Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:

“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.

“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.

Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.

TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her. 

6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.

7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.

8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.

9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.  

10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her. 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel

Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør

Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.

Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre

Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.

De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.

Skibsbilleder i yngre jernalder

På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.

Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.

Skibsbilleder symboliserer magt

Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.

Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.

At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:

“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.

Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:

“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.

“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.

Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.

TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her. 

6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.

7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.

8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.

9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.  

10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her. 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel

Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør

Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.

Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre

Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.

De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.

Skibsbilleder i yngre jernalder

På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.

Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.

Skibsbilleder symboliserer magt

Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.

Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.

At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.