Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

Vil du være en del af et team, der skaber opmærksomhed om alt fra popdronninger til kongegrave? Er du selv glad for museer, og vil du være med til at få endnu flere gæster til ROMUs ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre? Så søg praktik hos ROMU til foråret 2026.

I 2024 havde ROMU flere end 170.00 gæster gennem dørtællerne – og ambitionerne er fortsat høje, når det gælder fremtiden som et af regionens fyrtårne for oplevelser, viden og kulturformidling med historie.

Indholdet spænder vidt: Fra guldbeklædte øjeblikke med Danmarks største musiknavne på Rockmuseet til hyggelige stunder med fiskenet og børn i gummistøvler ved Færgegården. Fra ny forskning om gådefulde ofringer i stenalderen til formidling af storslået UNESCO-verdensarv i Roskilde Domkirke.

Som praktikant i ROMUs kommunikations- og marketingsteam er mulighederne mange, og vi prøver at tilpasse opgaverne til dine interesser og kompetencer.

I foråret 2026 skal vi blandt andet:

• Styrke den digitale brugerrejse og arbejde for at tiltrække endnu flere gæster til vores besøgssteder
• Strømline den visuelle kommunikation af det enkelte besøgssted og det samlede ROMU
• Kommunikere nye milepæle i arbejdet med at etablere et internationalt UNESCO-verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke (åbning 2028)
• Løbende kommunikere og markedsføre udstillinger, arrangementer og forskning, samt fortællinger fra ROMUs museumssamling

Det hele foregår i tæt samarbejde med højtspecialiserede kolleger i hele ROMU.

Du får en mentor, og din faste base bliver et team på 4-5 medarbejdere med specialiserede profiler inden for kommunikation og marketing. Du bliver en del af et netværk, hvor du lærer ROMUs andre praktikanter at kende og bliver introduceret til nogle af de mange opgaver, ROMU løfter.

Men hvem er du?

• Er du optaget af at fortælle i video, grafik og billeder og klar til at producere indhold?
• Brænder du for at lave annoncekampagner på SoMe og anden digital markedsføring?
• Har du lyst til at skrive fængende tekster eller tage kontakt til pressen?
• Gør du dig tanker om, hvordan AI kan indgå i arbejdet med kommunikation?
• Eller har du måske noget helt andet i tankerne?

Du skal ikke kunne det hele. Sammen med dig former vi praktikkens indhold, så den passer for både dig, dit studie og ROMU.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at du opnår merit på dit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til praktikken skal du være indskrevet på DMJX eller en anden relevant uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik.

Deadline for ansøgning: 1. november 2025
Startdato: 1. februar 2026 (men vi er fleksible)

Spørgsmål om stillingen kan rettes til:

Koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, mobil 29 32 75 93, mail laurams@romu.dk.

Eller redaktør Stine Blegvad, mobil 24 26 61 72, mail stinebleg@romu.dk

Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.

Mange glade, nysgerrige sommergæster er de seneste måneder strømmet til de danske museer. Men mens de sommerklædte turister træder ind til store oplevelser ad den ene dør, går livet bag kulisserne sin gang bag en anden. Museumsorganisationen ROMU er mere end udstillinger og oplevelser – det er også en virksomhed, hvor passionerede mennesker inden for mange forskellige fag hver dag gør deres bedste for at passe på kulturarven, forske i den og gøre den tilgængelig på de bedst tænkelige måder for næste sæsons gæster.

Og netop her i sensommeren er et omfattende og vigtigt projekt ved at nærme sig sin afslutning: En grundig hovedrengøring i ROMU’s magasiner. Støv, skimmelsvamp og utøj som skægkræ, der også nyder museet – dog på en anden og noget mere uhensigtsmæssig måde end de besøgende – skal fortrænges, så genstandenes miljø i de lukkede magasiner bliver så rent som muligt.

”Vi er rigtig langt med at rengøre alle lofter, gulve, vægge og hylder, og vi tager hver enkelt genstand i hånden og afrenser den. Det kan være alt fra en kasse med knoglematerialer til en hestevogn. Alt skal gøres rent,” siger publikums- og samlingschef Isabella No’omi Fuglø.

Skulle man høre til den del af befolkningen, der ser rengøringen som en sur pligt, kan man godt pakke medlidenheden væk igen, fortæller hun:

”For os museumsfolk er det jo et mekka at træde ind i magasinerne – det svarer måske til den oplevelse, som gæster kan få af at gå ind i en virkelig velkurateret udstilling. Magasinerne er et wunderkammer og museets hjerte, så for os er det en kæmpe passion at passe på de her genstande og at holde os opdateret på, hvordan vi bedst sikrer dem mod skimmel og kræ.”

Rengøringen, der ledes af ROMUs faste konservator Nanna Braunschweig Hansen, er en nøje planlagt del af det langsigtede arbejde med at beskytte og bevare vores fælles historie. Mens en lille del af museets genstande er udstillet på ROMU’s besøgssteder, er mange flere opbevaret i lukkede magasiner. Men de skal fortsat beskyttes. Alt fra fugt og temperaturændringer til snavs kan være ødelæggende for genstandene, der i mange tilfælde har hundrede- eller tusindvis af år på bagen.

Museets hjerte skal ses og beskyttes

Særligt skimmelsvamp er et voksende problem i danske museers samlinger.

”Det er desværre umuligt at sætte skimmelsvampen skakmat og spille den helt af pladen. Men vi kan sætte den skak igen og igen, og det skal vi blive ved med. Løbende rengøring og god klimasikring på magasinerne er helt afgørende. Ellers forgår kulturarven,” fortæller Isabella No’omi Fuglø.

”For os i ROMU er det vigtigt at have en samling, hvor tingene står fremme, så museumsfolkene kan ”møde” genstandene. Det inspirerer os og viser os det mulighedsrum, vi har for blandt andet forskningen og formidlingen. Det er med genstandene, det hele starter. Det er dem, som pumper energi ud i hele organisationen,” siger Isabella No’omi Fuglø.

Konservator Nanna Braunschweig Hansen får hjælp af et håndplukket team af tre konservatorstuderende og tre af ROMU’s faste studerende, samt ROMUs samlingsgruppe, der alle har den nødvendige faglighed til at håndtere museets genstande.

Den særligt grundige indsats er gjort mulig med støtte fra Møller-Clausen Fonden. Rengøringen varer det meste af august og har ikke have indvirkning på museets besøgssteder og deres åbningstider.

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.

Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

Vil du være en del af et team, der skaber opmærksomhed om alt fra popdronninger til kongegrave? Er du selv glad for museer, og vil du være med til at få endnu flere gæster til ROMUs ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre? Så søg praktik hos ROMU til foråret 2026.

I 2024 havde ROMU flere end 170.00 gæster gennem dørtællerne – og ambitionerne er fortsat høje, når det gælder fremtiden som et af regionens fyrtårne for oplevelser, viden og kulturformidling med historie.

Indholdet spænder vidt: Fra guldbeklædte øjeblikke med Danmarks største musiknavne på Rockmuseet til hyggelige stunder med fiskenet og børn i gummistøvler ved Færgegården. Fra ny forskning om gådefulde ofringer i stenalderen til formidling af storslået UNESCO-verdensarv i Roskilde Domkirke.

Som praktikant i ROMUs kommunikations- og marketingsteam er mulighederne mange, og vi prøver at tilpasse opgaverne til dine interesser og kompetencer.

I foråret 2026 skal vi blandt andet:

• Styrke den digitale brugerrejse og arbejde for at tiltrække endnu flere gæster til vores besøgssteder
• Strømline den visuelle kommunikation af det enkelte besøgssted og det samlede ROMU
• Kommunikere nye milepæle i arbejdet med at etablere et internationalt UNESCO-verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke (åbning 2028)
• Løbende kommunikere og markedsføre udstillinger, arrangementer og forskning, samt fortællinger fra ROMUs museumssamling

Det hele foregår i tæt samarbejde med højtspecialiserede kolleger i hele ROMU.

Du får en mentor, og din faste base bliver et team på 4-5 medarbejdere med specialiserede profiler inden for kommunikation og marketing. Du bliver en del af et netværk, hvor du lærer ROMUs andre praktikanter at kende og bliver introduceret til nogle af de mange opgaver, ROMU løfter.

Men hvem er du?

• Er du optaget af at fortælle i video, grafik og billeder og klar til at producere indhold?
• Brænder du for at lave annoncekampagner på SoMe og anden digital markedsføring?
• Har du lyst til at skrive fængende tekster eller tage kontakt til pressen?
• Gør du dig tanker om, hvordan AI kan indgå i arbejdet med kommunikation?
• Eller har du måske noget helt andet i tankerne?

Du skal ikke kunne det hele. Sammen med dig former vi praktikkens indhold, så den passer for både dig, dit studie og ROMU.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at du opnår merit på dit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til praktikken skal du være indskrevet på DMJX eller en anden relevant uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik.

Deadline for ansøgning: 1. november 2025
Startdato: 1. februar 2026 (men vi er fleksible)

Spørgsmål om stillingen kan rettes til:

Koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, mobil 29 32 75 93, mail laurams@romu.dk.

Eller redaktør Stine Blegvad, mobil 24 26 61 72, mail stinebleg@romu.dk

Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.

Mange glade, nysgerrige sommergæster er de seneste måneder strømmet til de danske museer. Men mens de sommerklædte turister træder ind til store oplevelser ad den ene dør, går livet bag kulisserne sin gang bag en anden. Museumsorganisationen ROMU er mere end udstillinger og oplevelser – det er også en virksomhed, hvor passionerede mennesker inden for mange forskellige fag hver dag gør deres bedste for at passe på kulturarven, forske i den og gøre den tilgængelig på de bedst tænkelige måder for næste sæsons gæster.

Og netop her i sensommeren er et omfattende og vigtigt projekt ved at nærme sig sin afslutning: En grundig hovedrengøring i ROMU’s magasiner. Støv, skimmelsvamp og utøj som skægkræ, der også nyder museet – dog på en anden og noget mere uhensigtsmæssig måde end de besøgende – skal fortrænges, så genstandenes miljø i de lukkede magasiner bliver så rent som muligt.

”Vi er rigtig langt med at rengøre alle lofter, gulve, vægge og hylder, og vi tager hver enkelt genstand i hånden og afrenser den. Det kan være alt fra en kasse med knoglematerialer til en hestevogn. Alt skal gøres rent,” siger publikums- og samlingschef Isabella No’omi Fuglø.

Skulle man høre til den del af befolkningen, der ser rengøringen som en sur pligt, kan man godt pakke medlidenheden væk igen, fortæller hun:

”For os museumsfolk er det jo et mekka at træde ind i magasinerne – det svarer måske til den oplevelse, som gæster kan få af at gå ind i en virkelig velkurateret udstilling. Magasinerne er et wunderkammer og museets hjerte, så for os er det en kæmpe passion at passe på de her genstande og at holde os opdateret på, hvordan vi bedst sikrer dem mod skimmel og kræ.”

Rengøringen, der ledes af ROMUs faste konservator Nanna Braunschweig Hansen, er en nøje planlagt del af det langsigtede arbejde med at beskytte og bevare vores fælles historie. Mens en lille del af museets genstande er udstillet på ROMU’s besøgssteder, er mange flere opbevaret i lukkede magasiner. Men de skal fortsat beskyttes. Alt fra fugt og temperaturændringer til snavs kan være ødelæggende for genstandene, der i mange tilfælde har hundrede- eller tusindvis af år på bagen.

Museets hjerte skal ses og beskyttes

Særligt skimmelsvamp er et voksende problem i danske museers samlinger.

”Det er desværre umuligt at sætte skimmelsvampen skakmat og spille den helt af pladen. Men vi kan sætte den skak igen og igen, og det skal vi blive ved med. Løbende rengøring og god klimasikring på magasinerne er helt afgørende. Ellers forgår kulturarven,” fortæller Isabella No’omi Fuglø.

”For os i ROMU er det vigtigt at have en samling, hvor tingene står fremme, så museumsfolkene kan ”møde” genstandene. Det inspirerer os og viser os det mulighedsrum, vi har for blandt andet forskningen og formidlingen. Det er med genstandene, det hele starter. Det er dem, som pumper energi ud i hele organisationen,” siger Isabella No’omi Fuglø.

Konservator Nanna Braunschweig Hansen får hjælp af et håndplukket team af tre konservatorstuderende og tre af ROMU’s faste studerende, samt ROMUs samlingsgruppe, der alle har den nødvendige faglighed til at håndtere museets genstande.

Den særligt grundige indsats er gjort mulig med støtte fra Møller-Clausen Fonden. Rengøringen varer det meste af august og har ikke have indvirkning på museets besøgssteder og deres åbningstider.

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.