Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.

En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.

”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.

Sjældent offerfund

Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.

Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.

Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.

”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.

Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.

Fortællinger om magt og rigdom

Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.

”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”

Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.

”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.

En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.

”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.

Sjældent offerfund

Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.

Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.

Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.

”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.

Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.

Fortællinger om magt og rigdom

Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.

”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”

Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.

”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!