BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø står bag nyt nyhedsbrev fra Lejre Museum og vil gerne skubbe gang i dialogen om det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Foto: Trine Sejthen/ROMU
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021
De største kendte bygninger fra sen jernalder og vikingetid stod ved landsbyen Gl. Lejre. Mange arkæologiske fund fra området bekræfter, at her var magt koncentreret i datiden, ikke blot i et par årtier, men gennem mere end femhundrede år! Storladne sagn, der kendes internationalt, knytter sig til skjoldungerne med talrige referencer til Lejre.
Nu får alle med interesse for kongerigets fascinerende forhistorie omkring Lejre i den sene jernalder og vikingetid så en ekstra mulighed for at følge med i, hvad der kommer af ny viden og nye analyser fra området.
Museumsorganisationen ROMU, der driver Lejre Museum, opretter nemlig et nyt, digitalt nyhedsbrev med særligt fokus på den absolutte storhedstid for Lejre som et magtcenter i danernes rige.
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:
“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.
Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:
“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.
“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.
TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Fra venstre mod højre ses de fem, som står bag podcast-serien ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Historierne om arkæologi og historie var et hit på romu.dk i 2020. Foto: Karina Bude /ROMU
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID-19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020
5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her.
6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.
7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.
8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.
9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.
10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø står bag nyt nyhedsbrev fra Lejre Museum og vil gerne skubbe gang i dialogen om det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Foto: Trine Sejthen/ROMU
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021
De største kendte bygninger fra sen jernalder og vikingetid stod ved landsbyen Gl. Lejre. Mange arkæologiske fund fra området bekræfter, at her var magt koncentreret i datiden, ikke blot i et par årtier, men gennem mere end femhundrede år! Storladne sagn, der kendes internationalt, knytter sig til skjoldungerne med talrige referencer til Lejre.
Nu får alle med interesse for kongerigets fascinerende forhistorie omkring Lejre i den sene jernalder og vikingetid så en ekstra mulighed for at følge med i, hvad der kommer af ny viden og nye analyser fra området.
Museumsorganisationen ROMU, der driver Lejre Museum, opretter nemlig et nyt, digitalt nyhedsbrev med særligt fokus på den absolutte storhedstid for Lejre som et magtcenter i danernes rige.
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:
“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.
Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:
“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.
“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.
TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Fra venstre mod højre ses de fem, som står bag podcast-serien ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Historierne om arkæologi og historie var et hit på romu.dk i 2020. Foto: Karina Bude /ROMU
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID-19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020
5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her.
6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.
7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.
8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.
9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.
10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø står bag nyt nyhedsbrev fra Lejre Museum og vil gerne skubbe gang i dialogen om det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Foto: Trine Sejthen/ROMU
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021
De største kendte bygninger fra sen jernalder og vikingetid stod ved landsbyen Gl. Lejre. Mange arkæologiske fund fra området bekræfter, at her var magt koncentreret i datiden, ikke blot i et par årtier, men gennem mere end femhundrede år! Storladne sagn, der kendes internationalt, knytter sig til skjoldungerne med talrige referencer til Lejre.
Nu får alle med interesse for kongerigets fascinerende forhistorie omkring Lejre i den sene jernalder og vikingetid så en ekstra mulighed for at følge med i, hvad der kommer af ny viden og nye analyser fra området.
Museumsorganisationen ROMU, der driver Lejre Museum, opretter nemlig et nyt, digitalt nyhedsbrev med særligt fokus på den absolutte storhedstid for Lejre som et magtcenter i danernes rige.
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser flere gode grunde til at rette fokus mod Lejre:
“Betydningen af Lejre som forløber til det kongerige og de magtstrukturer, vi kender i dag, har længe været underbelyst. Men de senere års videnskabelige og arkæologiske undersøgelser har påvist, at her er virkelig noget at komme efter. Så det er i virkeligheden på høje tid at skabe en systematisk og vedholdende formidling, der er tilgængelig i hele landet via nettet, om et sted, der har været med til at gøre os til det, vi er i dag som nation”.
Det bliver museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der hver måned med start fra 5. februar kommer til at redigere og udsende det nye digitale nyhedsbrev om kongelig magt i liv og død i sen jernalder og vikingetid i Lejre. Og hun glæder sig:
“Jeg vil så hamrende gerne skubbe gang i en vigtig snak. Vi har brug for at se nærmere på det univers af sagn, myter og konger, der knytter sig til Lejre som Danmarks tidligste kongesæde. Verdens øjne hviler på Lejre, hvilket vi sætter lys på i det kommende nyhedsbrev. Historien står ikke kun skrevet i sten. Den er meget mere dynamisk, og vi bliver hele tiden klogere. Nyhedsbrevet skal komme med løbende input til samtalen”, siger Isabella No’omi Fuglø. I foråret skabte Isabella No’omi Fuglø sammen med arkæolog Julie Nielsen og videomedarbejder Karina Bude en stribe oplysende videoindslag om Lejres storhedstid fra århundrederne før Jelling og før Harald Blåtand. Lejre Museum har som forsøg i 2020 i forskellige samarbejdsformater også søsat et digitalt skolemateriale, en podcast og en digital foredragsserie om egnens rige kulturarv. Og det er erfaringerne herfra, som nu underbygger og udbygges i det elektroniske nyhedsbrev.
“Vi kan se, at Lejre har en tiltrækningskraft, som rækker langt, langt uden for kommunegrænsen. Vi står med et nationalt klenodie. Og derfor inviterer vi nu mange flere med ind i den verden af nye opdagelser, der stadig venter forude, når det gælder om at forstå, hvad der skabte vikingernes magtbaser og livsrammer”, slutter museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Lejre Museum er et af de ti besøgssteder, der tilsammen udgør den kulturhistoriske, statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Lejre Museum har i øjeblikket lukket pga. restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19 i samfundet, men museet åbner igen, så snart det igen bliver muligt. Indtil da kan museet besøges online på www.lejremuseum.dk, hvor alle også kan opskrive sig gratis til det elektroniske nyhedsbrev.
TILMELD DIG LEJRE MUSEUM’S NYHEDSBREV OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Fra venstre mod højre ses de fem, som står bag podcast-serien ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Historierne om arkæologi og historie var et hit på romu.dk i 2020. Foto: Karina Bude /ROMU
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID-19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020
5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her.
6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.
7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.
8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.
9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.
10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien
Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.
Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!
Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU
Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.
Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.
Luksus i hyldemeter
Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.
Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.
Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.
Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.
Toiletpapir i hundrede år
Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.
Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.
Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
