Tina kan ikke vente, til gæsterne må komme igen
Af Lene Steinbeck
22.02.21
Tina Sundling har brugt tiden uden gæster fornuftigt. Men nu trænger ønsket om hverdag og kontakt med både nye og tilbagevendende kunder sig efterhånden på, og hun ser frem til den dag, hvor hun igen må byde hjerteligt velkommen på Roskilde Museum. Foto: Lene Steinbeck
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
Der er stille, mørkt og tomt, når Tina Sundling hver morgen låser sig ind i museumsbutikken på Roskilde Museum. Hun tænder lyset, slår alarmen fra og lægger overtøjet. Håndtag og andre berøringspunkter sprittes af. Hun åbner døren ind til udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ og sætter gang i den film, der kører på endevæggen, om en lokal modstandsgruppe under 2. verdenskrig. Som hun plejer, så der er klar til dagens gæster.
Men der kommer ingen gæster i dag. Heller ikke i dag. Siden 9. december har museet på grund af corona-restriktioner været tvunget til at holde lukket. Derfor må Tina Sundling, der er museums-vært og butiksansvarlig, undvære den summen af liv, der plejer at brede sig op ad formiddagen.
”Jeg savner mine gæster! Jeg er vant til at møde så mange mennesker, og jeg bliver helt høj af det. Når de ikke er her, kan jeg virkelig mærke, hvad den del betyder for mig,” siger hun.
Jeg savner mine gæster!
Lidt liv i baggrunden
Det er også grunden til, at hun hver dag åbner ind til ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Normalt plejer døren ind til udstillingen at være lukket. Det er ikke fordi, at de medvirkende kan erstatte kundekontakten. Men lyden fra filmen er blevet et soundtrack til Tina Sundlings arbejdsdag.
”Det giver mig et boost. For så føler jeg ikke, at jeg er helt alene her. Det betyder virkelig meget, at jeg kan høre stemmer derindefra. Jeg hører jo ikke alt, hvad de siger. Men bare det, at der er stemmer og noget lyd i baggrunden, gør, at her er lidt liv.”
Det er nu ikke fordi hun keder sig, skynder hun sig at sige.
”Jeg har fået en del kontorarbejde fra hånden, jeg har ryddet op på min computer og på lageret. De der ting, der ikke er så meget tid til i hverdagene. Nu har der faktisk været mulighed for at komme helt i bund,” fortæller Tina Sundling.
Webshop på trapperne
Opgaverne har været ret forskellige – fra de administrative, man altid skubber til ”en anden dag” til rengøring og indkøb af nye, spændende varer. Butikken har fået et løft og står knivskarpt. Derudover har hun brugt tiden på at forberede varer og tekst til museets nye webshop for Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer. Den skal efter planen gå i luften til påske. Der er altså også fordele ved at have tid til andre ting.
”Det der med at starte en webshop, det er et kæmpe arbejde. Og vi havde aldrig nogensinde haft den slags tid til det, hvis her ikke var lukket,” lyder det fra Tina Sundling.
Alligevel er hun mere end klar til at vende tilbage til en mere normal hverdag. Og når det sker, kan gæsterne på Roskilde Museum forvente at blive mødt af byens største smil:
”Det bliver så fantastisk!”
Særudstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ skulle egentlig være pillet ned 23. december.
Nu er den forlænget frem til sommer.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.