Udstilling i Stenløse fortæller om lokale jøders flugt fra nazisterne for 80 år siden
12.10.2023
Udstillingen blev åbnet i Stenløse Kulturhus d. 4. oktober med skål og taler. Frem til 30. november kan man dykke ned i nogle af de lokale skæbner, der blev en del af den legendariske redningsaktion af de danske jøder. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Historien kender de fleste: Nazisternes jagt på jøder førte i oktober 1943 til en masseflugt fra Danmark mod Sverige. En ny udstilling i Stenløse Kulturhus sætter ansigt og historie på nogle af de lokale jøder, der måtte flygte for livet. For også i Egedal måtte de forfulgte skjule sig og forlade sig på naboernes diskretion og hjælp, før de kunne flygte i sikkerhed.
I år er det 80 år siden, at den tyske besættelsesmagt sendte tusindvis af jøder på flugt fra det besatte Danmark. De fleste kender historien i overordnede træk – de små både, der i ly af natten bragte jøder i sikkerhed fra de nordsjællandske kyster til det neutrale Sverige. Men bag hvert menneskes flugt gemmer sig en skæbne. Nogle af dem bliver udfoldet i en ny udstilling, som frem til 30. november kan opleves i Stenløse Kulturhus. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Frederikssunds Lokalhistoriske Arkiver og Egedal Arkiver og Museum, og en af de frivillige, der har brugt tid i arkiverne for at grave de gode historier frem, er Lars Becker-Larsen:
”Vi ville gerne give vores bidrag til 80-året for oktober 1943. Jeg synes, det er vigtigt at mindes begivenhederne. Det kan godt være, at vi synes, vi har fortalt det før, men der kommer jo hele tiden en ny generation, og hvis vi ikke bliver ved med at fortælle, ved de jo ikke, hvad der skete. De kender ikke historien godt nok til at vide, hvor alvorligt, det var. Men det var virkelig alvor!”
Flugten på cykel
Sammen med andre frivillige har Lars Becker-Larsen været med til at finde informationer og billeder til seks plancher, der udfolder historierne om nogle af de jøder, der holdt til i området, og som måtte finde en måde at undgå nazisternes klapjagt. Lars Becker-Larsen er vokset op i Ølstykke og kan derfor genkende flere af de gårde og familier, der spiller en rolle i den dramatiske historie.
”Vi synes vist alle, at det var overraskende, at der var en del jødiske flygtninge her i området. Det var blandt andet landvæsen-elever, som var blevet sendt herop for at blive uddannet til landbruget. Målet var jo at emigrere til Palæstina og bruge uddannelsen der. Men det udviklede sig i slutningen af 1930’erne i stedet til en flugt fra nazisternes forfølgelse, og så måtte de gemme sig herude på landet,” fortæller Lars Becker-Larsen.
Men i oktober 1943 var der altså heller ikke længere sikkert i Danmark, og mange tog flugten. Blandt andet ægteparret Yael og Werner Braun, der arbejdede på en gård i Svestrup ved Ølstykke. Da han fik kendskab til nazisternes planer om at deportere alle jøder, flygtede han med sin familie på cykel til Frederikssund. Derfra gik turen til Jægerspris, hvor ægteparret efterlod deres lille datter på en spædbørnshjem. Det lykkedes dog at få datteren med til København, hvorfra turen gik til Sverige.
Den jødiske klaverlærerinde
Omkring 500 danske jøder nåede ikke at flygte og blev pågrebet af nazisterne og sendt i koncentrationslejr. Men for omkring 7000 andre lykkedes planerne om at nå Sverige. Blandt andet familien Braun, som man kan læse om i udstillingen. Her kan man også møde en kvinde, der valgte en anden strategi for at overleve nazisternes rædsler. Margot Francken var klaverlærerinde i Ølstykke, og Lars Becker Larsen husker at have mødt hende i gadebilledet som barn.
”Pludselig gik det op for mig, at det var en familie her i Ølstykke, der havde været med til at beskytte hende. Hun var jødisk flygtning og kom hertil i 1938 – to måneder før krystalnatten. Det er jo en fantastisk historie om et menneske, jeg har mødt, men ikke kendt. Men det kommer man jo næsten til, når man læser alle de her historier. Og hendes historie er jo både fantastisk og usædvanlig, for hun flygter jo ikke som alle andre, men bliver her i Danmark.”
Margot Francken blev nemlig den 4. oktober 1943 – få døgn efter at nazisternes jødeaktion blev iværksat – gift proforma med en svensk bogbinder og opgav på vielsesattesten, at eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro. Da hun samtidig kort forinden havde fået svensk statsborgerskab, undgik hun deportation og kunne blive i Danmark.
En stolthed over aktionen
Opgaven med at lede i gamle avisartikler og optegnelser i jagten på jødernes ufortalte skæbner har for Lars Becker-Larsen været en særdeles spændende opgave. Han har arbejdet tæt sammen med blandt andet arkivleder Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssunds Arkiv og Erhard Filtenborg, hvis familie hjalp den jødiske flygtning Margot Francken.
Og netop den store involvering i aktionen gør, at Lars Becker-Larsen synes, at historien fortjener at blive fortalt igen og igen.
”Jeg tror, der var en stolthed i Danmark over, at man hjalp, og at det lykkedes så godt.”
Faktisk har flugt har også været en del af Lars Becker-Larsens egen historie. Ikke på egen krop. Men hans far tog til Sverige blot to måneder efter, at de danske jøder var rejst samme vej.
”Han var 16 år gammel og en del af den københavnske modstandsgruppe BOPA. Men gruppen blev optrevlet, og lederen blev gennembanket, og så var det jo farligt at være modstandsmand. Det var virkelig alvor, så han flygtede til Sverige to måneder efter jøderne. Han kom hjem igen som en del af den danske brigade i 1945,” slutter Lars Becker-Larsen.
Udstillingen kan opleves i Stenløse Kulturhus til 30. november. Den kan også ses på Frederikssunds Arkiv og Jægerspris Arkiv. Tirsdag d. 24. oktober kan man høre foredraget ’Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab’ med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard. Det er i Stenløse Kulturhus kl. 19-21. Billetter koster 25 kroner + gebyr.
Læs mere om arrangementet og køb billetter på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ouathj7gp4
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.
ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER
Ingen hjælpepakker har vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser.
ROMU KLAR MED HJÆLP TIL LÆRERE OG FORÆLDRE
Museumsorganisationen ROMU lægger undervisningsmateriale ud digitalt som tilbud til lærere – og forældre, der kæmper med hjemmeundervisningen. Materialet er rettet mod bestemte trin i skolen og understøtter Folkeskolens Fælles Mål.
BÅDGRAVEN I LUFTHAVNEN
Københavns Lufthavn, som i disse dage ligger surrealistisk øde hen, står som et monument over den moderne verdens vidtforgrenede netværk. Men det er de færreste, som ved, at der for godt 1.300 år siden lå et andet monument her – lige uden for Terminal 3 – som på sin egen ensomme måde vidnede om vidtstrakte forbindelser.
MUSEER HJÆLPER SYGEHUSE – ROMU-MEDARBEJDER BAG IDEEN
En konservator hos ROMU, Camilla Jul Bastholm, har taget initiativ til at indsamle åndedrætsværn og andre værnemidler i museums- og konserveringsbranchen som bidrag til de danske myndigheders COVID-19 indsats.
MUSEUMSDIREKTØR ADVARER OM KONSEKVENS AF LANGVARIG KRISE
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
HOSPITALER I MIDDELALDERENS ROSKILDE
Af arkæolog Jesper Langkilde.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.