![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-unn-vaerksted-martine-perregaard-beskaaret.jpg)
Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/02-mikroskop-martine-perregaard.jpg)
Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/03-fibel-martine-perregaard-romu.jpg)
En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1