Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.
Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.
En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JEG TAKKER MIN GUD – JEG SLAP SÅ GODT
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
DA DANMARK FIK SIN FØRSTE BY
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
FÅ TO MUSEUMSBESØG PÅ ÉN ENTREBILLET
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
MODSTANDSMAND SKUDT AF SINE EGNE
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
LEV VEL OG HAV DET GODT, LILLE MOR
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
SÅDAN HÅNDTERER ROMU ANDEN BØLGE
Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet.
ROMU BIDRAGER MED VIDEN OG DNA TIL BANEBRYDENDE VIKINGESTUDIE
15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.
UNGE MUSIKERE I DAG KAN LÆRE AF GASOLIN’S USA-FLOP
Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.
OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE
Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen.
REDNINGSAKTION: BEFRI FREDERIKSSUND FOR SKRALD
Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.