50 år med lokalhistorien brusende i årene
I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.
I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring
Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.
Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.
”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live.
Et hyggeligt sted at samles
En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag.
”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen.
Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.
Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang.
”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.
Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.
Brug for friske kræfter
Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter.
”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen.
Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre.
”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.”
Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.
Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
