Sømandskongens begravelse er ladet med betydning
Af: Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d. i religionssociologi
24.01.2022
Den folkelig opbakning til afskeden med Frederik 9. var kolossal i både København og Roskilde. Fotografiet er indsendt til ROMU i forbindelse med indsamlingen af personlige beretninger og fotos vedrørende Frederik 9.s begravelse. Foto: Lise Evers
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
I Danmark har vi en lang tradition for at begrave vores konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Harald Blåtand blev ifølge traditionen den første konge til at blive begravet dér – og selvom nogle forskere betvivler rigtigheden af dette, har fortællingen ikke desto mindre været vigtig for eftertiden. For det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor man begraver en regent.
I middelalderen anvendte de danske konger flere forskellige kirker som gravkirke, men da Margrete I blev flyttet fra Sorø Klosterkirke til Roskilde Domkirke i 1413, blev domkirken Kalmarunionens gravkirke. De efterfølgende konger havde dog endnu ikke én favorit gravkirke. Det var først, da Frederik 2. flyttede sin far, reformationskongen Christian 3. fra Odense Domkirke til Roskilde Domkirke i 1578, at Roskilde Domkirke blev kongehusets mausoleum per definition.
Et storslået dødsteater
Det er værd at dvæle lidt ved Frederik 2.s egen begravelse i 1588, da den kom til at danne skole for de danske kongers begravelser siden hen. Ikke bare er alle efterfølgende danske konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke. Også selve begravelsesoptoget, som blev indført med netop Frederik 2, er stadig en central del af traditionen.
Frederik 2.s begravelse var et storslået dødsteater i Roskildes gader, hvor alle deltagere udfyldte en vigtig rolle. Der var 1000 deltagere, og optoget kunne måle sig med de førende europæiske fyrsters begravelser. Det var en demonstration af kongens rigdom, interesser og internationale position. Faner med våbenskjolde i optoget viste den geopolitiske udstrækning af hans rige, og den nye regent Christian 4. repræsenterede med sin deltagelse kongehusets kontinuitet.
Samtidig er Frederik 2.s begravelse et mikrokosmos af det danske samfund anno 1588, hvor den politiske og religiøse magt lå hos kongen. Springer vi næsten 400 år frem i tiden til den 24. januar 1972, hvor Frederik 9. blev begravet, møder vi et ritual, der i sin grundstruktur ligner Frederik 2.s begravelse: Optoget i det offentlige rum på vej mod Roskilde Domkirke med nøje udvalgte og koreograferede deltagere.
Folket får den politiske magt
Som med alle andre traditioner gælder det også for de kongelige begravelser, at traditioner kun overlever, hvis de fornys. Castrum doloris, hvor kongens kiste ligger til offentlig fremvisning, blev en del af traditionen efter enevældens indførelse i 1660. Og siden Christian 9.s begravelse i 1906 er det blevet kutyme, at processionen bevæger sig fra Christiansborgs Slotskirke i København til Hovedbanegården, derfra i tog til Roskilde Station og siden i procession på en granbelagt rute til Roskilde Domkirke.
Den allerstørste forskel på Frederik 2.s og Frederik 9.s begravelser er dog, at den politiske og religiøse magt ikke længere ligger hos kongen, men hos de mennesker, der fulgte TV-transmissionen hjemme fra stuen, stod langs optoget, hang i lygtepæle for at overvære kongens sidste rejse eller deltog i optoget. Med indførelsen af demokratiet i 1849 flyttede den politiske magt til folket, og Frederik 9. blev den konge, der tog den fulde konsekvens af denne politiske styreform ved notorisk at optræde apolitisk. Sammen med Dronning Ingrid genfortolkede han kongehuset og rettede fokus mod kongefamilien som en slags rollemodel for hele familien Danmark frem for at optræde som den øverste politiske leder. Frederik 9. og Dronning Ingrid forstod, at forudsætningen for kongehusets overlevelse i et demokrati er folkets opbakning og kærlighed. Billederne fra begravelsen illustrerer, at folket i dén grad tog kongen til sig.
En stemme til nutidens politiske magt
For at give en stemme til folket er Museumsorganisationen ROMU og Roskilde Domkirke gået sammen om at indsamle personlige erindringer vedrørende Frederik 9.s begravelse. Vi er kun lige begyndt, men vi har oplevet en enorm positiv interesse for at dele disse historier med os. Historier, vi håber vil kunne give os et indblik i den kongelige begravelse fra de helt personlige perspektiver.
DELTAG I INDSAMLINGEN HER
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten
Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.
Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år
I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.
ROMU søger kulturhistorisk konservator
Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.
At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling
At være praktikant hos ROMU har været meget mere end et midlertidigt job for Sif Hermansen. Det har været en rejse fyldt med oplevelser og personlig udvikling.
Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger
’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.
Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge
Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.
Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie
Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.
Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie
Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund
Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang
Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.
