Sømandskongens begravelse er ladet med betydning

Af: Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d. i religionssociologi

24.01.2022

Den folkelig opbakning til afskeden med Frederik 9. var kolossal i både København og Roskilde. Fotografiet er indsendt til ROMU i forbindelse med indsamlingen af personlige beretninger og fotos vedrørende Frederik 9.s begravelse. Foto: Lise Evers

En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.

I Danmark har vi en lang tradition for at begrave vores konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Harald Blåtand blev ifølge traditionen den første konge til at blive begravet dér – og selvom nogle forskere betvivler rigtigheden af dette, har fortællingen ikke desto mindre været vigtig for eftertiden. For det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor man begraver en regent.

I middelalderen anvendte de danske konger flere forskellige kirker som gravkirke, men da Margrete I blev flyttet fra Sorø Klosterkirke til Roskilde Domkirke i 1413, blev domkirken Kalmarunionens gravkirke. De efterfølgende konger havde dog endnu ikke én favorit gravkirke. Det var først, da Frederik 2. flyttede sin far, reformationskongen Christian 3. fra Odense Domkirke til Roskilde Domkirke i 1578, at Roskilde Domkirke blev kongehusets mausoleum per definition.

Et storslået dødsteater

Det er værd at dvæle lidt ved Frederik 2.s egen begravelse i 1588, da den kom til at danne skole for de danske kongers begravelser siden hen. Ikke bare er alle efterfølgende danske konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke. Også selve begravelsesoptoget, som blev indført med netop Frederik 2, er stadig en central del af traditionen.

Frederik 2.s begravelse var et storslået dødsteater i Roskildes gader, hvor alle deltagere udfyldte en vigtig rolle. Der var 1000 deltagere, og optoget kunne måle sig med de førende europæiske fyrsters begravelser. Det var en demonstration af kongens rigdom, interesser og internationale position. Faner med våbenskjolde i optoget viste den geopolitiske udstrækning af hans rige, og den nye regent Christian 4. repræsenterede med sin deltagelse kongehusets kontinuitet.

Samtidig er Frederik 2.s begravelse et mikrokosmos af det danske samfund anno 1588, hvor den politiske og religiøse magt lå hos kongen. Springer vi næsten 400 år frem i tiden til den 24. januar 1972, hvor Frederik 9. blev begravet, møder vi et ritual, der i sin grundstruktur ligner Frederik 2.s begravelse: Optoget i det offentlige rum på vej mod Roskilde Domkirke med nøje udvalgte og koreograferede deltagere.

Folket får den politiske magt

Som med alle andre traditioner gælder det også for de kongelige begravelser, at traditioner kun overlever, hvis de fornys. Castrum doloris, hvor kongens kiste ligger til offentlig fremvisning, blev en del af traditionen efter enevældens indførelse i 1660. Og siden Christian 9.s begravelse i 1906 er det blevet kutyme, at processionen bevæger sig fra Christiansborgs Slotskirke i København til Hovedbanegården, derfra i tog til Roskilde Station og siden i procession på en granbelagt rute til Roskilde Domkirke.

Den allerstørste forskel på Frederik 2.s og Frederik 9.s begravelser er dog, at den politiske og religiøse magt ikke længere ligger hos kongen, men hos de mennesker, der fulgte TV-transmissionen hjemme fra stuen, stod langs optoget, hang i lygtepæle for at overvære kongens sidste rejse eller deltog i optoget. Med indførelsen af demokratiet i 1849 flyttede den politiske magt til folket, og Frederik 9. blev den konge, der tog den fulde konsekvens af denne politiske styreform ved notorisk at optræde apolitisk. Sammen med Dronning Ingrid genfortolkede han kongehuset og rettede fokus mod kongefamilien som en slags rollemodel for hele familien Danmark frem for at optræde som den øverste politiske leder. Frederik 9. og Dronning Ingrid forstod, at forudsætningen for kongehusets overlevelse i et demokrati er folkets opbakning og kærlighed. Billederne fra begravelsen illustrerer, at folket i dén grad tog kongen til sig.

En stemme til nutidens politiske magt

For at give en stemme til folket er Museumsorganisationen ROMU og Roskilde Domkirke gået sammen om at indsamle personlige erindringer vedrørende Frederik 9.s begravelse. Vi er kun lige begyndt, men vi har oplevet en enorm positiv interesse for at dele disse historier med os. Historier, vi håber vil kunne give os et indblik i den kongelige begravelse fra de helt personlige perspektiver.

DELTAG I INDSAMLINGEN HER

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.