Bogserien “Danske albums” bliver til spotudstillinger på Danmarks rockmuseum
29.09.2023
Af Henrik Tuxen
Parterne bag aftalen mellem forlaget Multivers, som står bag ”Danske albums”, og Danmarks rockmuseum RAGNAROCK ser frem til det langsigtede samarbejde. Fra venstre: forfatterne og redaktørerne Henrik Marstal og Jan Poulsen, forlagsdirektør Jonas Damgaard-Mørch, samt museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard. Foto: Stine Blegvad, red. Kristian Grøndahl /RAGNAROCK
Redaktørerne og forfatterne Henrik Marstal og Jan Poulsen står i front, når forlaget bag ”Danske albums” indgår et langsigtet samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK. Den fælles mission er at styrke pop- og rockkulturens ofte underbelyste betydning, med det klassiske album som centrum.
I foråret 2023 sprængte forlaget Multivers lidt af en bombe i musiklivet. På én gang udgav forlaget fem bøger om fem specifikke albums, der har haft særlig betydning i sin samtid. Udvalgte albums, som har påvirket musikudviklingen, skabt nye veje og retninger, med artisterne Kim Larsen, Natasja, Malk de Koijn, Anne Linnet og Sods (senere Sort Sol).
Nu går forlaget nye veje sammen med rockmuseet RAGNAROCK, der drives af museumsorganisationen ROMU. Seriens redaktører Henrik Marstal og Jan Poulsen har nemlig sammen med Multivers’ direktør Jonas Damgaard-Mørch indgået et langsigtet samarbejde med museet.
”Popkulturen afspejler samtiden og er et vigtigt parameter, når det gælder identitet, stil og tidsånd. Hvert album repræsenterer en kultur. Det er både historie og samtidshistorie, og derfor hører det naturligt hjemme på et museum, fortæller Jan Poulsen, der ud over at være den ene redaktør på serien også står bag bogen om Sods-albummet Minutes to go.
Han uddyber:
”Danske albums” passer perfekt til RAGNAROCK, og der er store muligheder for at udvikle samarbejdet. Jeg håber, vi i fællesskab kan fremme og styrke dansk musikformidling og kaste lys på, hvordan musikken både præger, former og afspejler samtiden og kulturen.”
Årlige spotudstillinger
Samarbejdet skal blandt andet resultere i årlige spotudstillinger, hver med afsæt i én af bogseriens albums. På museet kan bøgernes indhold foldes ud som fortællinger i fysiske rum og kobles med autentiske genstande, som knytter sig til fortællingerne og til det enkelte album.
Forfatter til bogen om Kim Larsen-albummet Værsgo og medredaktør Henrik Marstal har store forventninger til potentialet:
”Det er de helt rigtige rammer. RAGNAROCKs geografiske placering, arkitektur, indhold og virke supplerer rigtig godt, hvad vi vil med serien. Indtil videre har vi udgivet fem bøger, og vi kan se, at serien har et publikum derude. Vi håber, der kommer mange flere bogudgivelser, og at serien får en lang og varieret historik. Det er noget, vi kan udvikle i samarbejde med RAGNAROCK, som ud over at stå bag spotudstillingerne, for eksempel kan være en strålende ramme for fremtidige arrangementer relateret til bøgerne.”
Passer perfekt
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard har som forfatterne og forlaget store forventninger til samarbejdet:
”Dansk rock- og pophistorie er underbelyst. Vi vil gerne medvirke til at højne forståelsen for musikkens kulturhistoriske betydning. Vi står nu med en treårig aftale, der kan forlænges. Der er flere ting, vi som museum kan bidrage med i den løbende formidling i forhold til såvel udstillinger og salg som øget fokus på den musik, vi gennem de sidste årtier har hørt, og hvordan den har påvirket os. Vi glæder os virkelig meget til at udvikle samarbejdet.”
Morten Thomsen Højsgaard ser flere måder, hvorpå museet kan være med til at løfte opgaven:
”Vi som museum kan bidrage til arbejdet med seriens fremtidige bøger med vores ekspertise, vores arkiv og vores samling. Med spotudstillingerne kan vi føje nye dimensioner til både lytte- og læseoplevelsen og formidle fortællingerne på andre måder, end bøgerne kan. Samarbejdet er til gavn for begge parter. Men dem, der får allermest ud af det, er musikelskere over hele landet, som nu får flere muligheder for at genopleve og forstå rødderne til de store vendepunkter i populærmusikken herhjemme”.
Fakta:
- ”Danske albums” er en serie med fokus på markante udgivelser i dansk musik fra 1960’erne og frem. Den skrives af fagfolk med ekspertviden om albummet og dets område.
- Serien redigeres af Henrik Marstal og Jan Poulsen og udgives af forlaget Multivers i et samarbejde med VEGA og fremover også museumsorganisationen ROMU, der driver Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
- De første bøger i serien udkom i maj 2023. De fem titler er Minutes to go (Sods), Værsgo (Kim Larsen), I Danmark er jeg født (Natasja), Sneglzilla (Malk de Koijn) og Marquis De Sade (Anne Linnet).
- De næste bøger udkommer i 2024 og vil bl.a. blive præsenteret, forhandlet og være genstand for mindst én spotudstilling på RAGNAROCK i Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
LEV VEL OG HAV DET GODT, LILLE MOR
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
SÅDAN HÅNDTERER ROMU ANDEN BØLGE
Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet.
ROMU BIDRAGER MED VIDEN OG DNA TIL BANEBRYDENDE VIKINGESTUDIE
15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.
UNGE MUSIKERE I DAG KAN LÆRE AF GASOLIN’S USA-FLOP
Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.
OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE
Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen.
REDNINGSAKTION: BEFRI FREDERIKSSUND FOR SKRALD
Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.
KENDT FORFATTER GENFORTÆLLER ROSKILDES MODSTANDSHISTORIER
2. verdenskrig bød på adskillige dramatiske begivenheder i og omkring Roskilde. Journalist, historiker og forfatter Niels-Birger Danielsen har samlet flere eksempler her, som han uddyber ved foredrag på Roskilde Museum i anledning af særudstilling om arven fra modstandskampen.
SVENSK KUNSTNER KASTER LYS OVER MODSTANDSGRUPPE FRA BORUP
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
EVIG UNGDOM INDTAGER ROSKILDE
Kulturstrøget, RAGNAROCK og Golden Days står sammen bag en lang stribe arrangementer i september måned under titlen ”Forever Young”. Gennem to en halv uge undersøger adskillige af byens kulturinstitutioner ungdom som fænomen, følelse, tilstand og troldspejl.
“SOM AT BLADRE I EN BILLEDBOG OVER ROSKILDES HISTORIE”
Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.