Svensk kunstner kaster lys over modstandsgruppe fra Borup

Af Lene Steinbeck

Udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ er et møde mellem Anna Kristensens kunst, hendes film og billeder og genstande fra Roskilde Museums samlinger. Blandt andet kan man se containere og faldskærme fra våbenmodtagelserne. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.

”Jeg har brugt seks år på at undersøge noget, der foregik i Danmark under krigen. Da jeg vågnede i morges, vidste jeg hvorfor,” fortæller Anna Kristensen.

Hun er kunstneren bag udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, og det er en fint timet erkendelse. Ordene falder i museumsgården på Roskilde Museum på netop den dag, hvor hun taler til de fremmødte i anledningen af udstillingens åbning.

”Jeg har været drevet af kærlighed,” fortsætter hun, ”til mine forældre, til mine børn og til mine børnebørn. Og til Helmer, som døde i december og derfor ikke kan være her i dag.”

Helmer Clausen er en af mange skæbnefæller, som Anna Kristensen har mødt i sit arbejde med udstillingen, der kredser om en gruppe modstandsmænd og -kvinder under 2. verdenskrig. Hendes egen far, Erik Kristensen, var leder af Ostedgruppen – en modstandsgruppe under Borup-holdet, der deltog i sabotage mod tyskerne og modtog våben, som de allierede kastede ned fra fly.

Brødrene Poul-Erik (tv) og Mogens Thomsen er blevet meget klogere på en del af deres fars historie, efter at de blev kontaktet af Anna Kristensen. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Men hvorfor forlod Erik Kristensen Danmark umiddelbart efter befrielsen og slog sig ned i Sverige?

Og hvorfor blev det aldrig undersøgt, hvem der dræbte Helmer Clausens bror, modstandsmanden Erik Clausen, den 5. maj 1945?

Udstillingen er kulminationen på seks års arbejde med at grave sig ned i sin fars historie. Om krig besættelse, venskaber og heltemod. Om ideologier – og om at stå på den rigtige side til sidst.

En central del af udstillingen er Anna Kristensens film, hvor hun fortæller om arbejdet med at finde frem til sin fars og hans kammeraters historier. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Nøglen til familiehistorien

I en glasmontre ligger en rusten og hullet cylinder af metal som en del af Anna Kristensens udstilling på Roskilde Museum. Det er en container af den type, der blev brugt til våbennedkastningerne, som Anna Kristensens far deltog i. Fra loftet hænger faldskærmene, der ledsagede containerne mod jorden. Dog i nye klæder – de blev samlet op og syet om til blandt andet dåbs- og brudekjoler.

På et billede i udstillingen, kan man se Anna Kristensens far, Erik. Billedet er taget kort efter befrielsen af de 25 mænd og en enkelt kvinde, som udgjorde våbenmodtagergruppen Borupholdet. Lige ved siden af Erik Kristensen står den unge vognmand Martin Thomsen. Han får gennem glasrammen øjenkontakt med sine sønner, Poul-Erik og Mogens Thomsen, der i anledning af udstillingens åbning er taget fra Tinglev, hvor de bor, til Roskilde.

”Vi har jo nok været ret ærgerlige over den lange periode, hvor vi ikke har vidst, hvad han har lavet, og fortrudt, at vi ikke i tide har spurgt ind til hans fortid,” fortæller Poul-Erik Thomsen.

Billedet kendte de godt i forvejen. Og de må også indrømme at have fundet og leget med farens skjulte våben fra besættelsestiden. Derfor havde de gættet på, at han havde været med i noget under krigen. Men det er blevet ved gætterierne.

”Man snakkede jo bare ikke om det,” fortæller brødrene. Begge deres forældre er døde nu, så der er ikke længere nogen at spørge.

”Men da Anna kontaktede os, fik vi sat navn på, at han var med i gruppen. At han VAR modstandsmand og ikke bare red med på en bølge der 5. maj.”

Udover at have fået oplysninger om farens modstandsarbejde har Anna Kristensens research også kastet en adresse af sig: farens barndomshjem, som brødrene efter udstillingen skal besøge for første gang.

Direktør for Roskilde Museum, Morten Thomsen Højsgaard, og kunstner Anna Kristensen til åbningen af ’Grethe – en våbenmodtagelse’. De inviterede gæster var hovedsageligt efterkommere af Borup-holdets medlemmer. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Anna Kristensen har talt med over 100 mennesker i sin udredning af farens modstandsarbejde under krigen. Og udover at have givet brødrene Thomsen en nøgle til deres egen familiehistorie, holder hun fast i vigtigheden af at fortælle historien.

– Jeg er vokset op i fred og har ikke levet i et diktatur. Men jeg føler et stort ansvar for at fortælle, hvad der skete. Vi skal blive ved med at tale sammen for at forstå demokratiet. Det er stadig aktuelt.

Tommy Hansen var mødt op til åbningen. Hans far, Erik Hansen, var en del af Osted-gruppen. Tommy Hansen kendte i forvejen en del til sin fars historie, og han har hjulpet Anna Kristensen i det store arbejde med at stykke historien om modstandsgruppen sammen.

Udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ består af værker af Anna Kristensen samt af genstande fra museets samlinger og fortællinger om våbennedkastninger i Roskildeområdet. Den kan ses på Roskilde Museum frem til 23. december 2020.

Kunstneren Anna Grethe Kristensen har tidligere udstillet på en række gallerier og offentlige institutioner i Sverige. Hun er født af danske forældre i Sverige i 1956.

RELATEREDE ARTIKLER OG NYHEDER

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

Er du interesseret i nyheder fra Roskilde Museum?
Så tillmeld dig ROMU’s nyhedsbrev her.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.