Svensk kunstner kaster lys over modstandsgruppe fra Borup
Af Lene Steinbeck
Udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ er et møde mellem Anna Kristensens kunst, hendes film og billeder og genstande fra Roskilde Museums samlinger. Blandt andet kan man se containere og faldskærme fra våbenmodtagelserne. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
”Jeg har brugt seks år på at undersøge noget, der foregik i Danmark under krigen. Da jeg vågnede i morges, vidste jeg hvorfor,” fortæller Anna Kristensen.
Hun er kunstneren bag udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, og det er en fint timet erkendelse. Ordene falder i museumsgården på Roskilde Museum på netop den dag, hvor hun taler til de fremmødte i anledningen af udstillingens åbning.
”Jeg har været drevet af kærlighed,” fortsætter hun, ”til mine forældre, til mine børn og til mine børnebørn. Og til Helmer, som døde i december og derfor ikke kan være her i dag.”
Helmer Clausen er en af mange skæbnefæller, som Anna Kristensen har mødt i sit arbejde med udstillingen, der kredser om en gruppe modstandsmænd og -kvinder under 2. verdenskrig. Hendes egen far, Erik Kristensen, var leder af Ostedgruppen – en modstandsgruppe under Borup-holdet, der deltog i sabotage mod tyskerne og modtog våben, som de allierede kastede ned fra fly.
Brødrene Poul-Erik (tv) og Mogens Thomsen er blevet meget klogere på en del af deres fars historie, efter at de blev kontaktet af Anna Kristensen. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Men hvorfor forlod Erik Kristensen Danmark umiddelbart efter befrielsen og slog sig ned i Sverige?
Og hvorfor blev det aldrig undersøgt, hvem der dræbte Helmer Clausens bror, modstandsmanden Erik Clausen, den 5. maj 1945?
Udstillingen er kulminationen på seks års arbejde med at grave sig ned i sin fars historie. Om krig besættelse, venskaber og heltemod. Om ideologier – og om at stå på den rigtige side til sidst.
En central del af udstillingen er Anna Kristensens film, hvor hun fortæller om arbejdet med at finde frem til sin fars og hans kammeraters historier. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Nøglen til familiehistorien
I en glasmontre ligger en rusten og hullet cylinder af metal som en del af Anna Kristensens udstilling på Roskilde Museum. Det er en container af den type, der blev brugt til våbennedkastningerne, som Anna Kristensens far deltog i. Fra loftet hænger faldskærmene, der ledsagede containerne mod jorden. Dog i nye klæder – de blev samlet op og syet om til blandt andet dåbs- og brudekjoler.
På et billede i udstillingen, kan man se Anna Kristensens far, Erik. Billedet er taget kort efter befrielsen af de 25 mænd og en enkelt kvinde, som udgjorde våbenmodtagergruppen Borupholdet. Lige ved siden af Erik Kristensen står den unge vognmand Martin Thomsen. Han får gennem glasrammen øjenkontakt med sine sønner, Poul-Erik og Mogens Thomsen, der i anledning af udstillingens åbning er taget fra Tinglev, hvor de bor, til Roskilde.
”Vi har jo nok været ret ærgerlige over den lange periode, hvor vi ikke har vidst, hvad han har lavet, og fortrudt, at vi ikke i tide har spurgt ind til hans fortid,” fortæller Poul-Erik Thomsen.
Billedet kendte de godt i forvejen. Og de må også indrømme at have fundet og leget med farens skjulte våben fra besættelsestiden. Derfor havde de gættet på, at han havde været med i noget under krigen. Men det er blevet ved gætterierne.
”Man snakkede jo bare ikke om det,” fortæller brødrene. Begge deres forældre er døde nu, så der er ikke længere nogen at spørge.
”Men da Anna kontaktede os, fik vi sat navn på, at han var med i gruppen. At han VAR modstandsmand og ikke bare red med på en bølge der 5. maj.”
Udover at have fået oplysninger om farens modstandsarbejde har Anna Kristensens research også kastet en adresse af sig: farens barndomshjem, som brødrene efter udstillingen skal besøge for første gang.
Direktør for Roskilde Museum, Morten Thomsen Højsgaard, og kunstner Anna Kristensen til åbningen af ’Grethe – en våbenmodtagelse’. De inviterede gæster var hovedsageligt efterkommere af Borup-holdets medlemmer. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Anna Kristensen har talt med over 100 mennesker i sin udredning af farens modstandsarbejde under krigen. Og udover at have givet brødrene Thomsen en nøgle til deres egen familiehistorie, holder hun fast i vigtigheden af at fortælle historien.
– Jeg er vokset op i fred og har ikke levet i et diktatur. Men jeg føler et stort ansvar for at fortælle, hvad der skete. Vi skal blive ved med at tale sammen for at forstå demokratiet. Det er stadig aktuelt.
Tommy Hansen var mødt op til åbningen. Hans far, Erik Hansen, var en del af Osted-gruppen. Tommy Hansen kendte i forvejen en del til sin fars historie, og han har hjulpet Anna Kristensen i det store arbejde med at stykke historien om modstandsgruppen sammen.
Udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ består af værker af Anna Kristensen samt af genstande fra museets samlinger og fortællinger om våbennedkastninger i Roskildeområdet. Den kan ses på Roskilde Museum frem til 23. december 2020.
Kunstneren Anna Grethe Kristensen har tidligere udstillet på en række gallerier og offentlige institutioner i Sverige. Hun er født af danske forældre i Sverige i 1956.
Se udstillingen på
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
RELATEREDE ARTIKLER OG NYHEDER
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
Er du interesseret i nyheder fra Roskilde Museum?
Så tillmeld dig ROMU’s nyhedsbrev her.
