Ét år efter patient nul: ROMU har sikret historien om corona-krisen for eftertiden
27.02.2021
Af Niels Hein
Under corona-krisen har både arbejde og socialt liv foregået digitalt. Det har været en udfordring for museets arbejde med at indsamle genstande fra borgernes hverdag. Illustration: Trine Sejthen /ROMU
Lige siden corona-pandemien ramte Danmark, har ROMU’s samlingsmedarbejdere arbejdet ihærdigt med at indsamle lokale genstande og fortællinger om krisen. Det har ikke været uden udfordringer.
Mange forbinder lokalmuseer med montre fyldt med arkæologiske genstande og beretninger fra livet i gamle dage. Men en vigtig del af museerne arbejde er også konstant at indsamle genstande og historier fra vores egen tid:
“Vi er meget opmærksomme på at indsamle materiale fra samtiden, for en dag at kunne sætte det i spil i vores formidling og i vores forskning,” siger Laura Maria Schütze, museumsinspektør for nyere tid på ROMU.
Laura arbejder med at sikre, at store og små begivenheder i Roskilde, Frederikssund og Lejre bliver bevaret for eftertiden, og engang imellem skal der reageres hurtigt:
“Vi har flere gange måttet rykke ud med kort varsel, for eksempel da Stormen Bodil ramte Roskilde Fjord i 2013, hvor vi indsamlede fotos, øjenvidneberetninger og børnetegninger. Nogle gange er det mindre indsamlinger. Da Hansen Is for eksempel valgte at ændre navnet på isen ‘Eskimo’ til ‘O’Payo’, sørgede vi for at indsamle en række isskilte, plakater og isbokse med det gamle navn,” siger Laura Maria Schütze.
Den 27. februar 2020 indtraf en begivenhed, som fik både lokal og national betydning. En roskildenser blev som den første dansker konstateret smittet med corona-virus efter en skiferie i Norditalien og blev kendt i hele Danmark som patient nul. Epidemien var kommet til landet, og museet gjorde sig klar til at indsamle materiale fra Roskilde, Frederikssund og Lejre:
“Vi vidste, at vi skulle dokumentere, hvordan krisen påvirkede hverdagen, men vi ville også fokusere på hverdagens nye helte. Det var selvfølgelig sundhedspersonalet, men også de oversete helte – buschaufføren, postbuddet og kassemedarbejderen,” siger Laura Maria Schütze.
En krise uden fysiske genstande
Museet efterlyste både beretninger og genstande i medierne og tog selv kontakt til lokale institutioner og firmaer. Men museets medarbejder stødte på flere udfordringer:
“Der var mange, som gerne ville hjælpe, men af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager kunne de ikke altid mødes eller overlevere genstande. Og vi stødte også på en række etiske overvejelser. Kunne vi komme til at påvirke situationen og måske ligefrem forværre den, ved for eksempel at forstyrre sygeplejersken i en travl og stresset hverdag? Det var vigtige overvejelser,” siger Laura Maria Schütze.
Det lykkedes museet at indsamle en række fortællinger fra almindelige borgere og hverdagens helte. Men indsamlingen af genstande var noget sværere:
“Bortset fra mundbind og håndsprit er corona-krisen jo karakteriseret ved at være genstandsløs. Folk er ikke kommet hinanden ved, som de plejer, men holdt afstand, og både arbejde og det sociale liv er foregået digitalt – og hvordan indsamler vi det?” spørger Laura Maria Schütze.
Særligt fokus på lokal historie og hvordan krisen påvirker religion
Selvom corona-krisen har påvirket hele samfundet, vidste museet, at de måtte fokusere deres indsamlingsarbejde:
“Som lokalmuseum er det vores opgave at indsamle beretninger og genstande som havde en klar forbindelse til de tre kommuner, som ROMU dækker, nemlig Lejre, Frederikssund og Roskilde” siger Laura Maria Schütze.
Samtidig har ROMU haft et særligt fokus på det religiøse liv under corona:
“Vi har allerede et forskningsprojekt om levende religion i Roskilde, så det var naturligt også at kigge på, hvordan corona-epidemien har ramt det religiøse liv, fx omkring påsken, ramadanen og julen. Så vi har blandt andet lavet interviews med ansatte i den katolske kirke, folkekirkerne og den tyrkisk moske,” siger Laura Maria Schütze.
ROMU er selvfølgelig ikke det eneste museum, som har arbejdet med corona-krisen, og museet er med i et større netværk blandt danske museer og arkiver, hvor man udveksler ideer og erfaringer om, hvordan man kan dokumentere den samtid, vi lever i.
Du kan stadig bidrage med en fortælling eller genstand
Vil du bidrage med en fortælling, kan du udfylde ROMUs online formular (eller skrive et brev), hvor du beskriver dagligdagen, en situation eller de udfordringer, tanker og bekymringer, du står med. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto eller en video med.
Hvis dit bidrag er en genstand, så tag et billede og knyt en fortælling til. Når krisen er overstået, vil ROMU muligvis gerne kontakte dig for yderligere information.
Du finder online formularen her: romu.dk/coronaindsamling-paa-romu/
Du kan også sende et fysisk brev til os på adressen:
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neanderthalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
JEG TAKKER MIN GUD – JEG SLAP SÅ GODT
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
DA DANMARK FIK SIN FØRSTE BY
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
FÅ TO MUSEUMSBESØG PÅ ÉN ENTREBILLET
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
MODSTANDSMAND SKUDT AF SINE EGNE
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.