Frederikssund er en del af fjordens uendelige historie
Af: Lene Steinbeck
30.06.2021
John Schmidt Andersen (V) foran Frederikssund Museum, Færgegården, hvor livet ved fjorden gennem tiden skildres. Det er for borgmesteren en hjørnesten i fortællingen om Frederikssund, der geografisk bliver delt i to af Roskilde Fjord. Foto: ROMU/Trine Sejthen.
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
Når John Schmidt Andersen (V) sidder på en bænk ved Møllekrogen ved Selsø slot, bruser det i kroppen. Blikket glider på vandring over fjorden, helt ned til bunden, hvor spirene på Roskilde Domkirke giver øjnene en pause.
”Jeg får en sanseløs lykkefølelse i kroppen af det her langstrakte blik over forskellighederne ved fjorden. Min gamle far sagde altid: ”Hvad har vi da gjort, siden vi skal have det så godt? Det har jeg nok arvet.”
Det er naturen, han vender tilbage til igen og igen i en snak om kulturarven i Frederikssund Kommune, hvor han er borgmester. For mennesket har altid været forbundet med naturen, og det har man blik for, både i kommunen og på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man i den permanente udstilling ’Menneske og fjord’ blive klogere på, hvordan fortidens mennesker søgte mod fjorden for at få mad på bordet eller sejle ud mod verden. Samtidig kan man udforske, hvordan mennesket i dag bruger fjordens natur – og måske blive inspirere til selv at udvide bekendtskabet.
”Den kan helt sikker være med til at skabe tætte forbindelser. Jeg elsker at gå rundt i naturen. Bare opdage og kigge. Det får mig til at tænke over, hvor stor en historie, vi er en del af,” siger John Schmidt Andersen
Borgmesteren som turguide
Ud over den bjergtagende skønhed har naturen en anden fordel: Den er let tilgængelig og nem at forstå. Uanset om småbørnsfamilien jagter det nærmeste ishus, eller den historieinteresserede pensionist spænder vandrestøvlerne på, så trænger historierne sig på.
”Når jeg står på de der gamle steder med en lang historie, får jeg altid refleksioner – hvordan var livet her, hvor gik de hen, når de var færdige i marken? Det er så fascinerende. Der har været så meget rum og plads til at dyrke naturen. Nu har vi så travlt hele tiden. Jeg har lyst til at rejse tilbage og se, hvordan det hele foregik. Altså, jeg ville ikke ønske, at jeg levede dengang. Men hvis man nu bare kunne gå lidt på sidelinjen og se, hvordan man levede.”
Faktisk står John Schmidt Andersen selv forrest i bussen med mikrofonen i hånden et par gange om året, hvor kommunen inviterer nye beboere på en sightseeing.
”Vi kører rundt i tre timer, mens jeg bare snakker og fortæller. Vi stopper ved kroen i Kulhuse og får kage og kaffe, men ellers kører vi bare. Kun på de store veje, vi kommer slet ikke ud i alle afkrogene. Der må de selv finde ud.”
Selv mener han ikke, at han kan finde nye steder i kommunen. Men det kan andre måske. De kan finde deres egen lille yndlingsplet, hvor de kan lade sig overvælde af historien, kulturen og naturen. Og måske mærke det samme brus af lykke som borgmesteren.
Fjorden, der deler og samler
I Frederikssund Kommune er naturen i høj grad præget af Roskilde Fjord, som deler kommunen i to dele, kun forbundet af broer. Mod vest ligger Skibby og Jægerspris, der tidligere var to selvstændige kommuner – det samme var Frederikssund og Slangerup, der ligger på fjordens østlige bred. Ved kommunalreformen i 2007 blev de fire kommuner samlet under en.
Frederikssund stod – som mange andre kommuner dengang – over for en proces med at samle trådene og skabe en fælles kommunal forståelse. Det blev ikke nemmere af, at kommunen rent fysisk er splittet af vand. Men undervejs gik noget op for John Schmidt Andersen.
”Jeg sad med på nogle workshops, hvor vi skulle finde ud af, hvad vi gerne ville fremhæve. Jeg havde mit liv i Slangerup med små børn, så jeg så nok ikke så meget andet end dagligdagen og motorvejen. Det var først, da vi lagde kommunerne sammen, at jeg opdagede, hvad der var på den anden side.”
Og da borgmesteren først løftede blikket, sænkede han det ikke igen. Han så slotte og smukke kirker, gamle teglværker og savværker. Han så traditioner for landbrug på den ene side af fjorden og på handel på den anden side. Og i centrum for det hele var naturen. Her fandt han den fælles historie, der ikke skelner til kommunegrænserne.
”Vi bor et sted med stor mangfoldighed, både blandt borgerne og i naturen. Vi har moræne-landskaberne, vi har åse, der er Roskilde Fjord, højmoser i Kulhuse og Hammer bakker. Vi har det hele,” lyder det begejstret for John Schmidt Andersen.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
FAKTA:
På Frederikssund Museum, Færgegården kan du i den permanente udstilling ’Menneske og fjord’ gå på opdagelse i menneskets forhold til fjorden gennem tiden. Se praktisk info om blandt andet åbningstider på museet hjemmeside.
Selsø Slot er en herregård fra 1576 og et levende museum. Her er der mulighed for at lade sig føre tilbage i tiden i det statelige hus med store sale, vægmalerier og et velbevaret 1700-tals køkken i kælderen. Læs mere om slottet her.
Jægerspris Slot er både et kulturhistorisk museum og rammerne om en række kulturelle arrangementer. Her har blandt andet Christian den Fjerde haft sin gang og stået for en række ombygninger. Læs mere om slottet og se besøgstider her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE
”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.
KLAI’S KITCHEN SLÅR MENUKORTET OP PÅ ROSKILDE MUSEUM
Snart vil duften af kaffe og friskbagt brød brede sig ved Roskilde Museum. Der er nemlig fundet en forpagter til caféen, der 1. august genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økono-misk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN
Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.
FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN
Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.
SATANMØNTER, KOLD KRIG OG ROCK FOR FULD UDBLÆSNING
Historierne pibler frem fra jord og kirkebænke, når ROMU’s ansatte går på arbejde. Årbogen ROMU 2019 samler en række gode historier fra Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner – og viser en enorm alsidighed i museets mange projekter.