Frisk luft og fortid – tre idéer til ture med indhold
Af arkæolog Cille Krause, ansvarlig for tilsynet med de fredede fortidsminder
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/01-besoegende-paa-skibssaetningen-foto-cille-krause.jpg)
Der er tusindvis af fortidsminder at udforske i det danske landskab. Så længe man passer på dem og er opmærksom på, om de ligger på privat grund, hvor der ikke er adgang, er det bare med at gå på opdagelse i fortidens spor. Foto: Cille Krause /ROMU
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
Hvis du er på jagt efter frisk luft og fortid – i god afstand til andre – skulle du tage at slå et smut forbi Børnehøjen (en dobbelt jættestue fra bondestenalderen), Mastehøj (en gravhøj formentlig fra bronzealderen) eller Nebbe voldsted (et beskyttet borganlæg fra middelalderen). Her får du et lille indblik i hvert af de tre steder. Der er meget, vi endnu ikke ved – men vi ved nok til at sætte fantasien på gled:
Børnehøjen – som at løfte taget af en LEGO-bygning
Adresse: Det store grønne areal ud til vejen Børnehøjen
Her kan du opleve en dobbelt jættestue fra den del af bondestenalderen, der kaldes mellemneolitisk tid – det vil sige 3200-2400 f.Kr. Jættestuer var gravanlæg, og der var plads til at flere kunne begraves derinde. Man kan kalde dem en slags “genbrugsgravplads”.
Oprindeligt har der ligget flere såkaldte “dæksten” som loft over gravkamrene, men de er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. Store kampesten var i høj kurs på den tid, hvor man anlagde veje, broer og jernbaner. Hvis man havde en dysse eller en jættestue liggende på sin jord, kunne man tjene penge på at sælge stenene til anlægsarbejdet. At dækstenene mangler på den dobbelte jættestue, giver os mulighed for at se, hvordan man har konstrueret anlægget – lidt ligesom når man løfter taget af en LEGO bygning. Når man skulle ind i kammeret, foregik det gennem gangen.
Hvis du har lyst til at kravle ind i en jættestue med ”låg på”, kan du besøge den i Øm, lidt sydvest for Roskilde. Her er der også offentlig adgang. Og husk lommelygten, for der er mørkt derinde.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/02-mastehoej-en-flot-udsigt.foto-romu-cille-krause.jpg)
Udsigten fra oldtidshøjen Mastehøj er formidabel. Foto: Cille Krause /ROMU
Mastehøj – måske røvet af gravrøvere
Adresse: Store Valbyvej. Over for parkeringspladsen til Himmelev Skov og den gamle grusgrav.
Her er du 50 meter over havet og kan opleve en fantastisk udsigt over Himmelev, Roskilde og Roskilde fjord.
Gravhøjen er ikke udgravet, og derfor er det heller ikke muligt med sikkerhed at sige, præcis hvor gammel den er. Den er dog formentlig fra bronzealderen – det vil sige mellem 1700-500 f.Kr. Selve højen er lidt “slidt” af tidens tand. Den har derfor lidt stejle sider og i toppen er der en hulning. Denne hulning stammer formentlig fra et forsøg på gravrøveri. Hvem der har gravet i højen og hvornår, ved vi ikke. Højen er i dag fredet, og der er ikke nogen, der får lov til at grave i den igen.
Gravhøje har i oldtiden ligget som perler på en snor langs fjorden. Den videnskabelige assistent og tegner, Magnus Petersen vandrede i 1847 fra Roskilde til Frederikssund. Undervejs talte han gravhøjene. Det blev han træt af, da han nåede til 400, og da var han endnu ikke kommet frem. 40 år efter gjorde han samme tur, men da var størstedelen af gravhøjene fjernet, så bønder kunne udnytte jorden. I 1937 blev fredningsloven vedtaget. Samtlige fortidsminder blev herefter fredet og måtte ikke fjernes.
Nebbe voldsted – borganlæg med god beliggenhed
Adresse: Boserupvej. Mellem fjorden og Store Kattinge Sø. Parker evt. ved Kattinge Værk.
Voldsted er et fagudtryk for et forsvarsværk. Sådan et ligger der på en landtange mellem Roskilde Fjord og Kattinge Sø. Det er lagt dér, fordi det er besværligt at komme derud og derfor lå godt i forhold til at forsvare sig. Den slags voldsteder blev i middelalderen opført af velhavende og/eller kongelige familier til beskyttelse. Dengang var Kattinge Sø ikke en sø, men en del af fjorden. Stedet var således beskyttet af vand mod nord, vest og øst. Der var kun adgang fra syd ad landtangen langs med den nuværende Store Kattinge Sø. I dag løber Boserupvej hen over det fredede fortidsminde, og der er nem adgang nord om Store Kattinge Sø.
I middelalderen har man lavet anlægget ved at gennemskære landtangen to steder – på den måde opstod der tre holme eller “små-øer”.
Ved en undersøgelse i 1959 udgravede man fundamentet til et nærmest kvadratisk tårn af munkesten, en slags “mursten”, på den sydligste og mindste holm i anlægget. Hvordan bygningerne på de andre holme har set ud, ved vi ikke. Måske var de også af munkesten, eller måske var der tale om nogle mere almindelige bindingsværkhuse. I mange år har stedet være dyrket, og efterhånden er de tre holme blevet jævnet ud. Man kan dog stadig fornemme både anlæggets størrelse og den strategiske beliggenhed.
I de skriftlige kilder fra middelalderen nævnes Nebbe første gang i 1315, men hvornår borgen blev grundlagt, ved vi ikke. I anden halvdel af 1300-tallet kom det i Dronning Margrethes I’s besiddelse. Hun overdrog borgen til Roskilde bispestol, som ikke havde interesse i stedet – derfor forfaldt det borganlæg, der stod her. Man kan forestille sig, at byggemateriale fra borgen hurtigt er blevet plyndret og brugt til andre byggerier – det var værdifulde materialer.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/03-boernehoejen-de-to-indgange.-romu-cille-krause.jpg)
Der var plads til at begrave flere personer i den dobbelte jættestue Børnehøjen, som er fra bondestenalderen. Foto: Cille Krause /ROMU
Nysgerrig på mere?
I dag findes der næsten 34.000 registrerede og fredede fortidsminder. Der er både tale om dysser, gravhøje, borge- og voldsteder, kirkeruiner, broer, milesten og mange flere typer. De ligger spredt i hele landet, og måske lægger du slet ikke mærke til dem i dagligdagen? Tilsammen udgør de en vigtig del af vores fælles kulturarv og hver af dem rummer et lille stykke historie. Måske du er blevet nysgerrig på, hvor du kan finde flere fredede fortidsminder?
Med appen “§ 3-natur” kan du få stillet din sult. Den giver bl.a. oplysninger om, hvor de fredede fortidsminder ligger og linker videre til den landsdækkende database Fund og Fortidsminder. Appen ”§ 3-natur” er så fuld af gode informationer, at museets arkæologer indimellem også bruger den i deres professionelle arbejde. Der er nok at udforske derude.
Rigtig god tur!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE
”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.
KLAI’S KITCHEN SLÅR MENUKORTET OP PÅ ROSKILDE MUSEUM
Snart vil duften af kaffe og friskbagt brød brede sig ved Roskilde Museum. Der er nemlig fundet en forpagter til caféen, der 1. august genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økono-misk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN
Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.
FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN
Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.
”DET LYDER SOM ET EVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE. EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE” – GENFORENINGEN 1920.
Et overbevisende flertal i Nordslesvig stemte sig i 1920 ”hjem” til Danmark. Sommeren det år blev en stor fest for flertallet i Sønderjylland, der kulminerede med Christian 10.s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen. Rundt i landet delte befolkningen de danske sønderjyders glæde blandt andet ved opstilling af 600 genforeningssten. Dele af markeringen af 100-året for Genforeningen er udskudt til 2021. Men heldigvis er det muligt på egen hånd at tage ud og opleve de rejste sten. Museumsinspektør Louise Dahl Christensen, opvokset i Sønderjylland, giver her baggrunden for Genforeningen og guider dig til fem genforeningssten ved Frederikssund, Lejre og Roskilde.
SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY
Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser
DA FOLKET BLEV HERRE I EGET HUS
I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.