Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole
Af: Linda Corfitz Jensen
21.09.2021
![Margrete 1 Roskilde Domkirke (1)](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/margrete-1-roskilde-domkirke-1-scaled.jpg)
Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.
I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet
Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet.
Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne.
Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende.
Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…
![Skærmbillede (11)](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/skaermbillede-11.png)
Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.
Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav
“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.
Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.
Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.
Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.
Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.
Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.
Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.
Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af.
![Margretes kjole](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/margretes-kjole.jpeg)
Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.
Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning
Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363.
Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion.
Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.
Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans.
Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på dronningens tid, den fascinerende middelalder
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER
Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?
EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE
Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien
KOM TIL UHYGGELIG ALLEHELGEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)
EFTERÅRSFERIEN I ROSKILDE STÅR PÅ MORD, MYSTIK OG – ÆBLER
ROMU er klar med et efterårsferieprogram, som har noget for enhver smag. Kom til æblefest i den gamle købmandsgård, lav en skraldefortælling på Roskilde Museum, oplev Smattens Magi på RAGNAROCK og meget mere
FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
ER DET UDE AF SYNE, SÅ FÅ DET GERNE IND I SINDET
Velkomsttale til åbning af særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, Roskilde Museum, 29. september 2021
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BLIV KLOGERE PÅ ROSKILDE SOM MIDDELALDERENS MAGTCENTRUM
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.
KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1