Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
Af: Linda Corfitz Jensen
24.09.2021
![kredit Stine Blegvad_ROMU. Formindsket.](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/kredit-stine-blegvad-romu.-formindsket..jpg)
I middelalderudstillingen på Roskilde Museum kan du blive klogere på Margretes samtid og få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd og meterhøje jesusfigurer. Foto: ROMU.
Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum
I disse dage lokker biograferne med den stort opsatte film “Margrete den Første”, som løseligt bygger på historiske hændelser.
Margrete 1. er især kendt for at samle hele Norden i en union og præstationen understreges af, at hun var en kvinde i mændenes verden. Men hvis man vil forstå Margrete 1. og hendes samtid, kommer man ikke uden om ét vigtigt aspekt: kristendommen.
“Tiden var religiøs på måder der er svær at forstå i dag,” fortæller middelalderarkæolog Jesper Langkilde fra ROMU.
Kristendommen var altafgørende
Religionen var vigtig både på det åndelige, relationelle og i magtpolitikken. Kristendommen gennemsyrede samfundet indefra og ude, og fra høj til lav. Hvis man ville have magten – som Margrete ville – så var en alliance med kirken nærmest uundgåelig. Og på hendes tid var Roskilde netop Danmarks kirkelige magtcentrum. Derfor havde Margrete 1. naturligvis også sin gang i byen.
På Margretes tid husede Roskilde 20 kirker, og byen blev på den front kun overgået af Lund, som husede ærkebispesædet.
“Roskilde kan ses som en parallel til Lund, og de to byer lignede hinanden meget. Dengang havde Roskilde en særlig status i det kirkelige miljø,” fortæller Jesper Langkilde.
Margrete 1. blev særligt knyttet til Roskilde, da hun i 1395 fik udnævnt sin højre hånd, Peder Jensen Lodehat, til biskop i Roskilde Stift.
“Herefter kom hun helt sikkert meget i byen,” siger Jesper Langkilde og nævner, at hun formentlig havde en fast residens i byen. Det fandt middelalderarkæologen ud af i 2019, da ROMU udgravede en kælder fra middelalderen et sted, hvor man ellers ikke hidtil havde fundet megen bybebyggelse fra den tid, men til gengæld tæt på byens nonneklostre.
“Men via dateringer og med hjælp fra en skriftlig kilde, kunne vi konstatere, at kælderen med tilhørende gård formentlig tilhørte Margrete 1.” siger arkæologen.
Han forklarer, at dronningen frem for at bygge sin gård i byens centrum sandsynligvis placerede den i udkanten af byen netop på grund af nærheden til klostret.
Roskilde var et international kirkecentrum
Når Margrete 1. og hendes store følge red ind ad byporten til Roskilde, har der mødt dem et mylder af liv.
“Vi ved ikke, hvor mange indbyggere Roskilde havde dengang, men vi regner med omkring 10.000. Det var efter danske forhold en meget stor by.”
Først og fremmest fyldte folk fra kirken gadebilledet: præster, kannikker, munke og nonner. Man kunne høre mange forskellige sprog blive talt, da kirken skabte et internationalt miljø. Det var normalt, at kirkens folk fik embeder uden for deres hjemland. Som bispesæde havde kirken også en regelmæssig kontakt med paven, så beskederne skulle kunne komme frem og tilbage til Rom. Der var i det hele taget en stor trafik ind og ud af byen.
Byen var et knudepunkt for pilgrimstrafik
Ind og ud af byporten vandrede også pilgrimme, som enten kom igennem byen på færd ned i Europa eller på tilbagevejen.
“Vi har fundet mange pilgrimsmærker fra hellige steder rundt om i Europa. Pilgrimmene blev begravet med mærkerne, så de kunne hjælpe den afdøde på Dommens Dag,” fortæller Jesper Langkilde.
Flere af disse pilgrimsmærker kan i dag ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Og så bestod byen selvfølgelig også af alle de håndværkere, købmænd og arbejdere, som skulle til for at levere tjenester og ydelser til den rige kirke. Håndværkere som smede, skomagere, garvere og skræddere.
Byen var velhavende i middelalderen. De mange kirkelige institutioner og især Roskildebispen var hovedrige. I arkæologiske fund kan det faktum tydeligt aflæses, da man i Roskilde finder flere værdifulde genstande end i de fleste andre byer i Danmark. Flere af disse fine fund kan også ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.
Bliv klogere på Margretes tid på museet
På udstillingen kan du i det hele taget blive klogere på Margretes samtid og lære mere om datidens hverdag: Hvordan var hygiejnen? Hvilket tøj gik folk i? Hvad lavede de som tidsfordriv og underholdning? Hvad spiste de? Hvad købte de?
Og ikke mindst få et indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd, meterhøje jesusfigurer og store illustrationer af tidens førende og rummelige skibstype, koggen.
I udstillingen er faktisk også ét direkte link til Margrete 1.’s nærmeste familie. For her kan du se en del af junker Christoffers seglstampe. Christoffer var Margrete 1.s storebror, der døde som 21-årig. En del af seglstampen er fundet i mulden tæt på kirken. Teorien er, at Christoffer blev begravet i kirken, og med sig i graven fik han sin knuste seglstampe, for at undgå misbrug. En seglstampe blev nemlig benyttet til at underskrive dokumenter. Men ved en ombygning af kirken blev han gravet op, og materiale fra graven blev læsset ud med byggeaffaldet. Seglstampen blev siden funder uden for kirken, og nu er den i udstillingen på Roskilde Museum. Christoffers jordiske rester ved man ikke, hvor er.
Domkirken og Skt. Laurentius bringer dig også tæt på middelalderen
Udover at se middelalderudstillingen på Roskilde Museum, kan du også komme tæt på Margrete 1.’s tid ved at besøge den udgravede middelalderkirke Skt. Laurentius under Stændertorvet.
Ikke mindst kan du besøge domkirken, hvor selveste Margrete 1. ligger begravet. Og i samme ombæring se broderen junker Christoffers gravmæle såvel som gravstenen for hendes højre hånd, Peder Jensen Lodehat.
Blev du grebet af historien?
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Du kan lære meget mere om Margrete 1 og se hendes sarkofagen ved et besøge i Roskilde Domkirke.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
JEG TAKKER MIN GUD – JEG SLAP SÅ GODT
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
DA DANMARK FIK SIN FØRSTE BY
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
FÅ TO MUSEUMSBESØG PÅ ÉN ENTREBILLET
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
MODSTANDSMAND SKUDT AF SINE EGNE
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
LEV VEL OG HAV DET GODT, LILLE MOR
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
SÅDAN HÅNDTERER ROMU ANDEN BØLGE
Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet.
ROMU BIDRAGER MED VIDEN OG DNA TIL BANEBRYDENDE VIKINGESTUDIE
15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.
UNGE MUSIKERE I DAG KAN LÆRE AF GASOLIN’S USA-FLOP
Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.
OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE
Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen.
REDNINGSAKTION: BEFRI FREDERIKSSUND FOR SKRALD
Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.