Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og her Roskilde Museum er under normale omstændigheder populære udflugtsmål for skoleklasser. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af 581 skoleklasser på tværs af besøgssteder. Foto: ROMU
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
Det er ikke kun skolehungrende børn og deres forældre, der glæder sig over regeringens udmelding den 1. februar, om at de yngste skoleelever kan vende tilbage i til klasselokalerne.
Også i ROMU, hvor alle besøgssteder i ugevis har været lukkede, var det en særdeles glædelig nyhed. Den betyder nemlig, at museumsorganisationen igen kan invitere netop de yngste elever ind på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården, under særlige forholdsregler naturligvis.
”Det er et skønt lyspunkt i en ellers hård tid”, fortæller Louise Dahl Christensen, museumsinspektør med ansvar for læring og undervisning.
”Eleverne har i ugevis måttet holde sig hjemme i nogle ret ensformige rammer. Men nu får de mulighed for, ikke alene at komme hen og være sammen på skolen igen, men også at komme ud i verden og få nye indtryk på ellers lukkede museer. Og vi er så klar til at modtage dem”.
På Lejre Museum og Roskilde Museum åbner alle undervisningstilbud med det samme, besøg i Roskilde Domkirke er dog undtaget.
På Frederikssund Museum, Færgegården bliver det nu muligt for lærere at booke undervisningsforløb med besøg, der falder fra 1. marts og resten af skoleåret.
”Vi har taget en beslutning i ROMU om at åbne, når vi kan. Det er det, vi gør her, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan få en lille flig af dagligdagen tilbage og formidle kulturarven i ansigt-til-ansigt-møder igen,” siger Sidsel Risted Staun, som er formidlingschef i ROMU.
For de elever, der endnu har en dagligdag med undervisning bag skærmen, er der dog også hjælp at hente hos ROMU:
”Selv om det ikke er alle eleverne, der kan komme på museum endnu, så skal de ældre årgange ikke snydes. Vi tilbyder fortsat en lang række undervisningsaktiviteter, som kan inddrages i fjernundervisningen – og også her er der mange muligheder for at flytte undervisningen ud, så eleverne kan opleve kulturhistorien i nærområdet”, fortæller Louise Dahl Christensen
Under ordnede forhold
Ved skolebesøg på museerne sikrer ROMU, at der kun kommer det antal børn, som museerne forsvarligt kan rumme, ligesom museumsorganisationen følger alle myndighedernes anbefalinger for sikkerhed og sundhed for uddannelses- og kulturinstitutioner.
Adgang til museerne for 0.-4. klasser kan alene ske som led i undervisning, som skolerne booker på forhånd og aftaler konkret tid og sted med ROMU om. Booking sker via tlf. 51 70 70 71 eller mail booking@romu.dk.
Under normale omstændigheder er det populært blandt kommunernes undervisere at inddrage et af ROMUs besøgssteder i undervisningen. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af skoleklasser 581 gange på tværs af besøgssteder.
ROMU har fortsat lukket for samtlige besøgssteder for alle øvrige besøgende i henhold til myndighedernes krav, foreløbig indtil 28. februar 2021.
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
DNA-ANALYSER GIVER GENNEMBRUD I 1000 ÅR GAMMELT MYSTERIUM
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
JEG TAKKER MIN GUD – JEG SLAP SÅ GODT
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
DA DANMARK FIK SIN FØRSTE BY
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
FÅ TO MUSEUMSBESØG PÅ ÉN ENTREBILLET
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
MODSTANDSMAND SKUDT AF SINE EGNE
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
LEV VEL OG HAV DET GODT, LILLE MOR
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
SÅDAN HÅNDTERER ROMU ANDEN BØLGE
Det er fortsat trygt og sikkert at gå på museum, skriver direktør for museumsorganisationen, der allerede har tilpasset sig et efterår med skærpede krav som følge af COVID-19 i samfundet.
ROMU BIDRAGER MED VIDEN OG DNA TIL BANEBRYDENDE VIKINGESTUDIE
15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.
UNGE MUSIKERE I DAG KAN LÆRE AF GASOLIN’S USA-FLOP
Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.