Fra venstre mod højre ses de fem, som står bag podcast-serien ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Historierne om arkæologi og historie var et hit på romu.dk i 2020. Foto: Karina Bude /ROMU
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID-19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020
- Måske er det bare sådan, at den egentlige begyndelse i store fortællinger først tilføjes senere…
I 2020 gav Lejre Museum og Politiken Historie danmarkshistorien nyt liv, da de skrev kongerækken bagud. Med podcasten ’Kongerækken’ genindskrev man sagnkongerne fra Lejre – Danmarks konger før Gorm den Gamle – i vores fælles historie, og det var et hit hos jer læsere. Læs historien her og lyt til podcasten her.
- På jagt efter de tidligste mennesker i Danmark
Arkæologien er i det hele taget populær, og fortællingerne om ROMU og Nationalmuseets udgravning ved Ejby Klint trak læsere. Genlæs historien om jagten på neandertalerne.
- Sukkerhus i Roskilde bygget på 1700-tallets slavehandel
2020 blev et år, hvor Jødeaktionen i 1943 og den fri abort fra 1972 ikke længere kunne stå alene i fortællingen om Danmark. De mørkere kapitler i vores historie blev sat under lup, og på Roskilde Museum blev Danmarks fortid som slavehandlende nation konkret: Læs historien om museets bygninger.
- En kvindeskæbne fra Frederikssund
I forbindelse med fortidsmindedagen 26. april, fremhævede ROMU-arkæolog Cille Krause, en gravhøj på hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund. Der er tale om en gravhøj fra bronzealderen, som viste sig at rumme historien om en helt unik kvindeskæbne. Læs historien her.
5. Historiens vingesus under Københavns Lufthavn Området omkring Kastrup Lufthavn på Amager, som i 2020 har ligget surrealistisk stille hen, har faktisk været et knudepunkt i Sydskandinavien, længe før mennesket kunne drømme om at flyve. Læs hvordan, og hvad det har med ROMU at gøre her.
6. Fortidslevn under sommerhus
21. marts 2020, blev politiet sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund Kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode.
7. Vælg selv: sten-, bronze- eller middelalder
ROMU-arkæolog Cille Krause har masser af gode anbefalinger, når det kommer til udflugter til fortidsminder. De er stadig (og måske endnu mere) gyldige i 2021, så tjek dem ud her.
8. Det har været et drøjt år, men…
I begyndelsen af første nedlukning i foråret 2020 var vi tyngede i ROMU – tyngede over at holde lukket, tyngede af økonomiske bekymringer og ramt på selvforståelsen. Siden har vi fundet vores ben i en vanskelig situation, men kast alligevel et tilbageblik på et meget anderledes forår.
9. Ukendt kirke midt i byen?
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde ved vi, at der i middelalderen lå et munkekloster. Men nu tyder meget på, at der endnu tidligere lå en endnu ældre kirke. Holder dét stik, udvider det endnu en gang Roskildes vilde kirkelige historie. Læs eller genlæs middelalderarkæolog, Jesper Langkildes historie.
10. Og vi bliver i middelalderen…
… for på tiendepladsen over de mest læste artikler på romu.dk i 2020, er Jesper Langkildes historie om det relativt velfungerende sundhedsvæsen i middelalderens Roskilde. Vidste du for eksempel, at Roskilde var den by i middelalder-Danmark, der havde flest hospitaler? Læs historien her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.