Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
11.09.2023
Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:
”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”
Gravhøjen var kun for børn
Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.
”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.
Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.
Knoglerne sladrer
De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.
”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”
Få endnu mere at vide
Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.
I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.
Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.
Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
EGEDALS FRIVILLIGE GLÆDER SIG TIL AT GENÅBNE FOR LOKALHISTORIEN
I Egedal står en gruppe ildsjæle og tripper for at få lov til at åbne. De frivillige i tre lokalhistoriske foreninger længes efter at mødes med andre frivillige og glæder sig over, at det forhåbentligt snart er muligt igen at udbrede de lokale historier.
MUSEUMSBUTIKKERNE UNDER ROMU ÅBNER VIRTUELT
ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.
LEJRE MUSEUM VIL INSPIRERE TIL VANDRETURE MED NY GUIDE PÅ NETTET
Kulturlandskabet i Lejre er et populært udflugtsmål, og nu bliver det lettere at planlægge vandreturen, med en ny guide fra Lejre Museum. Her er der både kortere og længere ture, der alle lægger vejen forbi historiske spor i landskabet.
DERFOR ER VIKINGEGRAVEN FRA GERDRUP STADIG GÅDEFULD
Arkæologerne er med tiden blevet klogere på den sensationelle dobbeltgrav, der blev fundet for fyrre år siden, som indgår i udstillingen på Roskilde Museum. Men hver gang de finder nye svar, dukker nye spørgsmål op. Arkæolog Ole Thirup Kastholm fortæller her om fundet, der bliver ved med at give – alt andet end klare svar.
MUSEUMSAFTALE SÆTTER FORTIDEN I SPIL FOR IDENTITET OG SAMHØRIGHED I EGEDAL
Formidling af fortiden er i fokus i ny aftale mellem museumsorganisationen ROMU og Egedal Kommune. ROMU skal føre arkivalsk kontrol med vores fortid og sætte den i spil over for de nye generationer
ÉT ÅR EFTER PATIENT NUL: ROMU HAR SIKRET HISTORIERNE OM CORONA-KRISEN FOR EFTERTIDEN
Lige siden corona-epidemien ramte Danmark, har ROMU’s samlingsmedarbejdere arbejdet ihærdigt med at indsamle lokale genstande og fortællinger om krisen. Det har ikke været uden udfordringer.
FONDENE BAG BESØGSCENTER VED ROSKILDE DOMKIRKE ØGER SAMARBEJDET MED ROMU
De to organisationer ser begge frem til samarbejdet, der indebærer, at ROMU fremover skal drive fondenes sekretariat og tage ansvar for projektudvikling af kommende besøgscenter ved domkirken.
TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
