ARKIV

Bronzealderen artikler

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

læs mere
X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-20535

Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

BEGIVENHED

Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

25.11.2024

Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20131

Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum

11.09.2024

I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og til et foredrag i Smørum Kulturhus d. 26. september fortæller arkæolog Emil Winther Struve blandt andet om udgravningerne af en boplads fra bronzealderen. Foto Jens Winther Johannsen ROMU

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

post-19925

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

BEGIVENHED

Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

16.07.2024

Af Lene Steinbeck

Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

Et overflodssymbol vakte interessen

I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

Kulturen bredte sig nordpå

Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

“Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

En vigtig opgave for museerne

Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

Jens Winther Johannsen

Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-20535

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    BEGIVENHED

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    25.11.2024

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

    I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

    ”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

    Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

    Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

    Nye kulturer dominerede

    Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

    Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    ”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

    Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

    Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

    Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

    Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

    Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

    Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

    ”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

    Bronzealderfund i Egedal

    I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20131

    Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum

    BEGIVENHED

    Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum

    11.09.2024

    I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og til et foredrag i Smørum Kulturhus d. 26. september fortæller arkæolog Emil Winther Struve blandt andet om udgravningerne af en boplads fra bronzealderen. Foto Jens Winther Johannsen ROMU

    Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

    Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

    Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

    ”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

    Flere nuancer på historien

    Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

    ”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

    Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

    Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
    Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
    Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    16.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-20535

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    BEGIVENHED

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    25.11.2024

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

    I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

    ”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

    Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

    Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

    Nye kulturer dominerede

    Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

    Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    ”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

    Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

    Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

    Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

    Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

    Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

    Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

    ”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

    Bronzealderfund i Egedal

    I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20131

    Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum

    BEGIVENHED

    Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum

    11.09.2024

    I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og til et foredrag i Smørum Kulturhus d. 26. september fortæller arkæolog Emil Winther Struve blandt andet om udgravningerne af en boplads fra bronzealderen. Foto Jens Winther Johannsen ROMU

    Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

    Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

    Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

    ”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

    Flere nuancer på historien

    Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

    ”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

    Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

    Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
    Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
    Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    16.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.