ARKIV

Forskning artikler

Roskilde Dom Øl

Roskilde Dom Øl

”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme
det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”

læs mere
Roskilde mellem håb og frygt

Roskilde mellem håb og frygt

Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget
af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i
dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med
udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

læs mere
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala

Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.

læs mere
Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK,
arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har
krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet
’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie
rammer med dybt ind i de kreative processer.

læs mere
Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

læs mere
Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

Købmandsgården inviterer hvert år indenfor til særlige oplevelser for store og små.
I 2024 byder vi bl.a. indenfor til stumfilmsbiograf og sommerståhej d. 17/6-17/8 i hele åbningstiden, den traditionsrige æblefest i efterårsferien, d. 14-18 oktober kl. 11-15 og vores hyggelige julemarked d. 7/12 kl. 11-15.
Hold øje med hjemmesiden eller følg os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer om kommende arrangementer: facebook.com/lutzhoefts

læs mere
Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

læs mere
Nye tider

Nye tider

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

læs mere
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

læs mere
Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

læs mere
Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

læs mere
Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og
revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen,
indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K.
Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

læs mere
X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-20043

Roskilde mellem håb og frygt

BEGIVENHED

Roskilde mellem håb og frygt

16.09.2024

Af Dorthe Godsk Larsen

Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

SOLDATERHJEMMET

KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

Fig. 1. Reklame for soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18, hvor Roskilde Museum i dag viser udstillingen Roskilde mellem håb og frygt. Roskilde Arkiverne.

I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

Fig. 2. Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 med forholdsregler til forebyggelse af influenzasmitte.

DEN SPANSKE SYGE

Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

Fig. 3. Chokoladebutikken i Roskilde er åben – men fuldstændig mørklagt. Arbejdermuseets Arkiv.

DA ROSKILDE GIK I SORT
I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

Fig. 4. Børn i Roskilde får her hjælp med at afskærme deres cykellygter og sætte hvide skærme på deres cykeldæk. Arbejdermuseets Arkiv.

50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

Fig. 5. I kommandocentralens signalrum ville en stab af telefonpassere og en telefonist under ledelse af en signalofficer i tilfælde af krig kunne kommunikere direkte til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Foto: ROMU, Trine Sejthen.

HVIS KRIGEN KOMMER

Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

“Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset”

En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20076

Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala

BEGIVENHED

Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala 

15.08.2024

I efterårets foredragsserie på Lejre Museum præsenterer nøgleforskere fra “Viking Dynasties”-projektet deres nyeste viden om vikinge-kongesæderne i Lejre og Uppsala. Forskerne er Julie Nielsen (ROMU), John Ljungkvist (Uppsala Universitet), Tom Christensen (Nationalmuseet) og Ole Kastholm (ROMU).

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

I første foredrag i serien om ”Viking Dynasties” fortæller ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen om sin nyeste forskning, der afdækker, hvordan gravritualer og skibssætninger – ligesom de mægtige kongehaller – har været med til at understøtte magten. Kristian Grøndahl ROMU

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

 

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger har Lejre-området tilfælles med Uppsala i Sverige. I ny foredragsrække præsenterer Lejre Museum nogle af de nye tolkninger og indsigter, som er resultater af det storstilede forskningsprojekt “Viking Dynasties”, som har forsket i sammenhænge mellem de to vikingedynastier.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20005

Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

BEGIVENHED

Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

29.07.2024

Af Lene Steinbeck

Fig. 1. Da udstillingen LYT. LIKE. DEL åbnede på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, var det med 8. m fra Østervangsskolen i Roskilde ved roret. De har været medskabere af udstillingen, siden de første streger blev slået på et stykke papir, og de fulgte processen til dørs som værter ved åbningen. I talen fremhævede fire elever den store oplevelse, det havde været for dem, at deres musik og deres oplevelser var blevet taget alvorligt. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet ’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie rammer med dybt ind i de kreative processer.

Hvad sker der, hvis et rockmuseum inviterer nogle af dem, man stræber efter at have som gæster, til at gribe tøjlerne og være med til at lave indhold?

Det satte ROMU’s medarbejdere sig for at undersøge med ’Museumshackerne’ – et nyskabende flerårigt projekt, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Målet var at åbne nye brugergruppers øjne for museets mange fortællinger og muligheder. Midlet var at få dem, det hele handlede om, til at involvere sig selv mest muligt i skabelsen af indhold, fortællinger og nye forståelser.

I løbet af projektperioden er alt fra udstillinger til markedsføring og events blevet hacket af eksterne samarbejdspartnere. Som for eksempel udstillingen LYT. LIKE. DEL, som efter mange forberedelser og udviklingsprocesser i 2023 åbnede på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, i starten af 2024.

Udstillingen handler om unges musikvaner. I stedet for, at museets fagfolk fortalte om unges liv, inviterede de en 8. klasse med helt ind i kommandocentralen. Resultatet blev et generationsmøde, som forbandt musikelskere på tværs af tid. Eleverne var med som værter på åbningsdagen.

MUSEUMSHACKING

Begrebet står for et opgør med vanetænkning inden for museumsverdenen med en stærk ambition om at række kreativt ud til nye målgrupper med anderledes oplevelser. Samtidig er ’Museumhackerne’ et konkret projekt, som museumsorganisationen ROMU med base på museet for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK, har kørt i en årrække med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med kulturhuset INSP!, Clement Kjersgaard, Realdania og mange andre artister og unge hverdagseksperter.

”Vi er unge, musikinteresserede folkeskoleelever, der har fået lov til at lave en udstilling. På den måde ’hacker’ vi museet ved at gøre noget, der meget sjældent sker for os unge, og vi er meget taknemmelige for, at det lige var os, der blev valgt,” lød det stolt fra eleverne i talen.

De nævnte også den tillid, de blev mødt med af museets erfarne udstillingshold:

”Det har virkelig været fedt, at vi ikke har haft alt for faste rammer omkring, hvad vi skulle lave, men næsten kun vejledning og nogle få retningslinjer. Det at se en udstilling, der først bare var ord på et papir og ideer, der fløj gennem luften, den interessante og nogle gange lidt svære proces, til den færdige udstilling, har virkelig været inspirerende.”

SPÆNDENDE – OG EN LILLE SMULE NERVEPIRRENDE
Og det er i høj grad eleverne, der har præget den færdige udstilling. Det fortæller Tine Moberg, projektleder på ’Museumshackerne’, som arbejdede sammen med eleverne fra start til slut.

”Da vi startede det her udstillingsprojekt, ville vi gerne undersøge og formidle, hvordan unge opdager og bruger musik i dag. Vi inviterede derfor eleverne ind til workshops og begyndte med at spørge: Hvis I skulle formidle, hvordan I opdager og bruger musik i dag, til et voksent publikum – hvordan ville I så gøre det?”

Gennem et halvt år var det elevernes ideer og ønsker, der med minimal påvirkning og maksimal opbakning fra Tine Moberg og hendes kollegaer blev forvandlet til LYT. LIKE. DEL. Med lige dele ja-hat og is i maven fandt udstillingen langsomt sin form. Ikke som udstillinger plejer at se ud på rockmuseet RAGNAROCK – men hacket af eleverne, der fortalte historien, som de syntes, den skulle fortælles. Og det var ikke kun eleverne, der tog udfordringen i stiv arm, fortæller Tine Moberg.

”Det har virkelig været spændende og fantastisk – men også en lille smule nervepirrende. Når vi selv laver udstillinger eller arrangementer, ved vi som regel ret tidligt i processen, hvad outputtet bliver. Der var den her proces anderledes. Eleverne er naturligvis ikke vant til at tænke i udstillingsformater, og det var kun positivt. Det fik nemlig også os til at tænke i andre baner”, siger Tine Moberg.

INTERNE DISKUSSIONER OM PROJEKTET
Grundlæggende har ROMU’s medarbejdere mødt de midlertidige kollegaer med en tillid til, at de faktisk kommer med en stor kapacitet. Som 8. klasses-eleverne, der var hverdagseksperter på deres musikvaner. Ultimativt er målet med et museumshack at få så mange som muligt af de eksterne samarbejdspartneres ideer til at flyve, at tænke museum på en ny måde, at genopfinde de traditioner, der former besøg, oplevelse og mødet med historien. Uanset om resultatet så kommer til verden i samarbejde med et kulturhus, en skole eller et reklamebureau.

Fig. 2. Museumsbutikken og ankomsten til rockmuseet var rykket ud i det fri for at gøre plads til ekstra publikum indenfor ved talkfestivalen ”Historien bag musikken – musikken bag historien” i 2023. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

Nogle dele af projektet er lykkedes bedre end andre – men spørger man direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, så har ’Museumshackerne’ overordnet været en succes.

”Ja, det vil jeg bestemt sige. Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum. Vi har opfundet meget nyt sammen med andre. Vi har tilladt os at give kontrollen fra os, men har også fået så meget tilbage af inspiration og kreative indspark og nye formater, at det overgår vores forventninger,” forklarer han.

Et af de nye formater, han henviser til, er talkfestivalen ’Historien bag musikken – musikken bag historien’, hvor tv-vært Clement Kjersgaard har været den udefrakommende kraft, der har udfordret museet og skabt nyt sammen med museets stab. Gennem en række artist talks inviterer han nogle af musikkens store navne til en snak om deres arbejdsliv, deres kunst, deres tid og deres inspirationskilder.

“Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum.”

Samtalerne med folk som Tim Christensen og Annika Aakjær foregår live foran et publikum, men bliver efterfølgende gjort tilgængelige på YouTube og gemt for eftertiden i museets musikhistoriske onlinearkiv. Her går den besøgende ikke på museum i klassisk forstand og ser genstande, museets udstilling opstår på en scene i mødet mellem vært, gæster og publikum og bliver dernæst digitalt udstillet.

Og netop efterlivet på den digitale platform var en af grundtankerne bag festivalen.

”YouTube er et godt eksempel på en brugerdrevet samling af viden, som vokser organisk. Alt fra gamle film, koncerter og musikvideoer bliver delt og kommenteret igen og igen. Der foregår en løbende genforhandling af kunstneres popularitet, og der er et element af demokratisk inddragende dialog i den proces. Ideen her var at prøve at lave en event, der kunne skabe den form for samtidshistorie til rockmuseet og etablere en samtale over tid,” fortæller Clement Kjersgaard.

Fig. 3. ’Historien bag musikken – musikken bag historien’ er et museumshack, som på en ny måde taler ind i museernes måde at forbinde fortid, nutid og fremtid på. I 2023 optrådte Annika Aakjær på scenen med sin hund foran snurrende kameraer og en veloplagt idémager og interviewer Clement Kjersgaard, der fik fortællinger frem om at genfortolke andres musik, om at forme sin egen tilværelse og om musikkens sammenhæng med livets gang. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

“Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

Det fællesskab, der opstår online omkring kulturoplevelser, er oplagt for museer at tappe ind i, mener Clement Kjersgaard. Det gælder ikke mindst for hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, der som institution er dedikeret til en tidsperiode, der er tæt på de besøgendes egen nutid og samtid.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om. Når jeg interviewer Annisette Koppel, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”, siger Clement Kjersgaard.

SPILLERUM TIL FORANDRING
Det er ikke nyt for museer at inddrage eksterne i projekter. Men for ROMU har intentionen med ’Museumshackerne’ været at bringe brugerinvolveringen et helt nyt sted hen. Et sted, hvor eksterne får usædvanligt meget indflydelse på udstillingerne – både i form og indhold. Og det er både et spændende og nødvendigt greb, mener ROMU’s publikumschef Isabella No’omi Fuglø.

”Museumsformatet er en dynamisk størrelse, der skal udvikle sig og følge med hele tiden. Det gør vi selvfølgelig også, men vi udvikler os bedst, hvis vi ikke bare er et ekkokammer. Derfor har vi hevet forskellige typer af mennesker ind til at prøve en masse ting af sammen med os. Og hvis man skal hacke museumsformatet, så skal man også nogle gange turde noget.”

Netop fordi fokus har været på de nye brugergrupper, har det været oplagt at bede de eksterne samarbejdspartnere – uanset om det er skoleelever eller tv-værter – om at træde helt ind i kernen af museumsarbejdet.

”Noget af det, der ligger i grebet ’hacking’, er at man underlægger sig på en eller anden måde. Man skal lade sine egne grænser bryde for at kunne udfolde sig. For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med. Hvis vi gerne vil formidle ungdomskultur, så er det ikke nok, at vi har nogle unge med, som kan svare på vores spørgsmål. Det skal lyde som dem, og det skal ligne dem. De skal kunne se sig selv og føle sig repræsenteret i den udstilling, vi laver. Hvis ikke, de gør det, så må vi jo lave den anderledes. Sammen med dem, selvfølgelig” siger Isabella No’omi Fuglø.

“For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med.”

VÆRDI I DE NYE SAMARBEJDER
Som en del af museumshackerne har ROMU nu i en årrække udfordret sig selv og brugerne i en række delprojekter med flere forskellige typer af samarbejdspartnere. Sammen med RealDania bød museet i slipstrømmen på covid-19 indenfor til streaming af unge artisters optrædener. Sammen med reklamebureauet Produced By gav museet en ung instruktør frie tøjler til at skabe sin egen fortælling med fokus på unge i forbindelse med en udstilling om Roskilde Festival. På de indre linjer er museet begyndt at arbejde på nye måder.

Selv om den flerårige bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen udløber i begyndelsen af 2024, kan aftrykkene tydeligt spores i ROMU.

”På en hel masse måder har det udviklet os. Vi stiller nye spørgsmål til vores brugere. Vi har fået udviklet en event, som nu bliver stående år for år. Vi har skabt flere nye formidlings- og udstillingsgreb, som vi nu bygger videre på. Vi kan se, at rockmuseet tiltrækker mange nye og mange yngre museumsgæster. Og så er det i øvrigt skønt, at vi har været med til at gøre museumshacking til et positivt begreb. I krydsfeltet mellem at gøre op med vanetænkningen og samtidig være dybt nørdet interesseret i genstandsfeltet og nye brugeres oplevelse, ja, der opstår den kreative grundindstilling, som museumshackingen står for,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Helt grundlæggende har det lagret sig hos de medarbejdere, der har fundet en enorm værdi i at få input fra ganske forskellige målgrupper. Samarbejdspartnere, som samtidig beriger museet med noget, som de i høj grad har brug for: Deres historier og deres engagement.

”Vi har lært mange, mange ting, men mest af alt tror jeg, vi har lært, at vi gerne VIL hackes. Så skal vi jo bare finde nogen, der har lyst til at lege med os. Det behøver ikke nødvendigvis være unge, det kan være alle mulige andre segmenter, der har eller får lyst til at museumshacke,” slutter Isabella No’omi Fuglø.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19925

Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

BEGIVENHED

Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

16.07.2024

Af Lene Steinbeck

Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

Et overflodssymbol vakte interessen

I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

Kulturen bredte sig nordpå

Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

“Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

En vigtig opgave for museerne

Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

Jens Winther Johannsen

Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19770

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

BEGIVENHED

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

07.06.2024

Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

“Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

 

“Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-20043

    Roskilde mellem håb og frygt

    BEGIVENHED

    Roskilde mellem håb og frygt

    16.09.2024

    Af Dorthe Godsk Larsen

    Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

    Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

    SOLDATERHJEMMET

    KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

    Fig. 1. Reklame for soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18, hvor Roskilde Museum i dag viser udstillingen Roskilde mellem håb og frygt. Roskilde Arkiverne.

    I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

    Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

    Fig. 2. Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 med forholdsregler til forebyggelse af influenzasmitte.

    DEN SPANSKE SYGE

    Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

    Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

    Fig. 3. Chokoladebutikken i Roskilde er åben – men fuldstændig mørklagt. Arbejdermuseets Arkiv.

    DA ROSKILDE GIK I SORT
    I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

    For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

    ”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

    Fig. 4. Børn i Roskilde får her hjælp med at afskærme deres cykellygter og sætte hvide skærme på deres cykeldæk. Arbejdermuseets Arkiv.

    50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

    Fig. 5. I kommandocentralens signalrum ville en stab af telefonpassere og en telefonist under ledelse af en signalofficer i tilfælde af krig kunne kommunikere direkte til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Foto: ROMU, Trine Sejthen.

    HVIS KRIGEN KOMMER

    Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

    I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

    “Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset”

    En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
    information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20076

    Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala

    BEGIVENHED

    Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala 

    15.08.2024

    I efterårets foredragsserie på Lejre Museum præsenterer nøgleforskere fra “Viking Dynasties”-projektet deres nyeste viden om vikinge-kongesæderne i Lejre og Uppsala. Forskerne er Julie Nielsen (ROMU), John Ljungkvist (Uppsala Universitet), Tom Christensen (Nationalmuseet) og Ole Kastholm (ROMU).

    Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

    Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

    Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

    I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

    Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

    Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

    Nye forståelser af skibssætningerne

    Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

    ”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

    ”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

    I første foredrag i serien om ”Viking Dynasties” fortæller ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen om sin nyeste forskning, der afdækker, hvordan gravritualer og skibssætninger – ligesom de mægtige kongehaller – har været med til at understøtte magten. Kristian Grøndahl ROMU

    Viden i konstant forandring

    Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

    ”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

    Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

     

    Datoer i foredragsrækken:

    De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

    Onsdag 4. september:
    Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

    Onsdag 18. september:
    Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

    Torsdag 24. oktober:
    Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

    Tirsdag 26. november
    Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

    Fakta om Viking Dynasties 

    Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

    Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

    Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

    Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

    Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger har Lejre-området tilfælles med Uppsala i Sverige. I ny foredragsrække præsenterer Lejre Museum nogle af de nye tolkninger og indsigter, som er resultater af det storstilede forskningsprojekt “Viking Dynasties”, som har forsket i sammenhænge mellem de to vikingedynastier.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20005

    Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

    BEGIVENHED

    Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

    29.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Fig. 1. Da udstillingen LYT. LIKE. DEL åbnede på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, var det med 8. m fra Østervangsskolen i Roskilde ved roret. De har været medskabere af udstillingen, siden de første streger blev slået på et stykke papir, og de fulgte processen til dørs som værter ved åbningen. I talen fremhævede fire elever den store oplevelse, det havde været for dem, at deres musik og deres oplevelser var blevet taget alvorligt. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet ’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie rammer med dybt ind i de kreative processer.

    Hvad sker der, hvis et rockmuseum inviterer nogle af dem, man stræber efter at have som gæster, til at gribe tøjlerne og være med til at lave indhold?

    Det satte ROMU’s medarbejdere sig for at undersøge med ’Museumshackerne’ – et nyskabende flerårigt projekt, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Målet var at åbne nye brugergruppers øjne for museets mange fortællinger og muligheder. Midlet var at få dem, det hele handlede om, til at involvere sig selv mest muligt i skabelsen af indhold, fortællinger og nye forståelser.

    I løbet af projektperioden er alt fra udstillinger til markedsføring og events blevet hacket af eksterne samarbejdspartnere. Som for eksempel udstillingen LYT. LIKE. DEL, som efter mange forberedelser og udviklingsprocesser i 2023 åbnede på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, i starten af 2024.

    Udstillingen handler om unges musikvaner. I stedet for, at museets fagfolk fortalte om unges liv, inviterede de en 8. klasse med helt ind i kommandocentralen. Resultatet blev et generationsmøde, som forbandt musikelskere på tværs af tid. Eleverne var med som værter på åbningsdagen.

    MUSEUMSHACKING

    Begrebet står for et opgør med vanetænkning inden for museumsverdenen med en stærk ambition om at række kreativt ud til nye målgrupper med anderledes oplevelser. Samtidig er ’Museumhackerne’ et konkret projekt, som museumsorganisationen ROMU med base på museet for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK, har kørt i en årrække med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med kulturhuset INSP!, Clement Kjersgaard, Realdania og mange andre artister og unge hverdagseksperter.

    ”Vi er unge, musikinteresserede folkeskoleelever, der har fået lov til at lave en udstilling. På den måde ’hacker’ vi museet ved at gøre noget, der meget sjældent sker for os unge, og vi er meget taknemmelige for, at det lige var os, der blev valgt,” lød det stolt fra eleverne i talen.

    De nævnte også den tillid, de blev mødt med af museets erfarne udstillingshold:

    ”Det har virkelig været fedt, at vi ikke har haft alt for faste rammer omkring, hvad vi skulle lave, men næsten kun vejledning og nogle få retningslinjer. Det at se en udstilling, der først bare var ord på et papir og ideer, der fløj gennem luften, den interessante og nogle gange lidt svære proces, til den færdige udstilling, har virkelig været inspirerende.”

    SPÆNDENDE – OG EN LILLE SMULE NERVEPIRRENDE
    Og det er i høj grad eleverne, der har præget den færdige udstilling. Det fortæller Tine Moberg, projektleder på ’Museumshackerne’, som arbejdede sammen med eleverne fra start til slut.

    ”Da vi startede det her udstillingsprojekt, ville vi gerne undersøge og formidle, hvordan unge opdager og bruger musik i dag. Vi inviterede derfor eleverne ind til workshops og begyndte med at spørge: Hvis I skulle formidle, hvordan I opdager og bruger musik i dag, til et voksent publikum – hvordan ville I så gøre det?”

    Gennem et halvt år var det elevernes ideer og ønsker, der med minimal påvirkning og maksimal opbakning fra Tine Moberg og hendes kollegaer blev forvandlet til LYT. LIKE. DEL. Med lige dele ja-hat og is i maven fandt udstillingen langsomt sin form. Ikke som udstillinger plejer at se ud på rockmuseet RAGNAROCK – men hacket af eleverne, der fortalte historien, som de syntes, den skulle fortælles. Og det var ikke kun eleverne, der tog udfordringen i stiv arm, fortæller Tine Moberg.

    ”Det har virkelig været spændende og fantastisk – men også en lille smule nervepirrende. Når vi selv laver udstillinger eller arrangementer, ved vi som regel ret tidligt i processen, hvad outputtet bliver. Der var den her proces anderledes. Eleverne er naturligvis ikke vant til at tænke i udstillingsformater, og det var kun positivt. Det fik nemlig også os til at tænke i andre baner”, siger Tine Moberg.

    INTERNE DISKUSSIONER OM PROJEKTET
    Grundlæggende har ROMU’s medarbejdere mødt de midlertidige kollegaer med en tillid til, at de faktisk kommer med en stor kapacitet. Som 8. klasses-eleverne, der var hverdagseksperter på deres musikvaner. Ultimativt er målet med et museumshack at få så mange som muligt af de eksterne samarbejdspartneres ideer til at flyve, at tænke museum på en ny måde, at genopfinde de traditioner, der former besøg, oplevelse og mødet med historien. Uanset om resultatet så kommer til verden i samarbejde med et kulturhus, en skole eller et reklamebureau.

    Fig. 2. Museumsbutikken og ankomsten til rockmuseet var rykket ud i det fri for at gøre plads til ekstra publikum indenfor ved talkfestivalen ”Historien bag musikken – musikken bag historien” i 2023. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    Nogle dele af projektet er lykkedes bedre end andre – men spørger man direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, så har ’Museumshackerne’ overordnet været en succes.

    ”Ja, det vil jeg bestemt sige. Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum. Vi har opfundet meget nyt sammen med andre. Vi har tilladt os at give kontrollen fra os, men har også fået så meget tilbage af inspiration og kreative indspark og nye formater, at det overgår vores forventninger,” forklarer han.

    Et af de nye formater, han henviser til, er talkfestivalen ’Historien bag musikken – musikken bag historien’, hvor tv-vært Clement Kjersgaard har været den udefrakommende kraft, der har udfordret museet og skabt nyt sammen med museets stab. Gennem en række artist talks inviterer han nogle af musikkens store navne til en snak om deres arbejdsliv, deres kunst, deres tid og deres inspirationskilder.

    “Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum.”

    Samtalerne med folk som Tim Christensen og Annika Aakjær foregår live foran et publikum, men bliver efterfølgende gjort tilgængelige på YouTube og gemt for eftertiden i museets musikhistoriske onlinearkiv. Her går den besøgende ikke på museum i klassisk forstand og ser genstande, museets udstilling opstår på en scene i mødet mellem vært, gæster og publikum og bliver dernæst digitalt udstillet.

    Og netop efterlivet på den digitale platform var en af grundtankerne bag festivalen.

    ”YouTube er et godt eksempel på en brugerdrevet samling af viden, som vokser organisk. Alt fra gamle film, koncerter og musikvideoer bliver delt og kommenteret igen og igen. Der foregår en løbende genforhandling af kunstneres popularitet, og der er et element af demokratisk inddragende dialog i den proces. Ideen her var at prøve at lave en event, der kunne skabe den form for samtidshistorie til rockmuseet og etablere en samtale over tid,” fortæller Clement Kjersgaard.

    Fig. 3. ’Historien bag musikken – musikken bag historien’ er et museumshack, som på en ny måde taler ind i museernes måde at forbinde fortid, nutid og fremtid på. I 2023 optrådte Annika Aakjær på scenen med sin hund foran snurrende kameraer og en veloplagt idémager og interviewer Clement Kjersgaard, der fik fortællinger frem om at genfortolke andres musik, om at forme sin egen tilværelse og om musikkens sammenhæng med livets gang. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Det fællesskab, der opstår online omkring kulturoplevelser, er oplagt for museer at tappe ind i, mener Clement Kjersgaard. Det gælder ikke mindst for hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, der som institution er dedikeret til en tidsperiode, der er tæt på de besøgendes egen nutid og samtid.

    ”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om. Når jeg interviewer Annisette Koppel, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”, siger Clement Kjersgaard.

    SPILLERUM TIL FORANDRING
    Det er ikke nyt for museer at inddrage eksterne i projekter. Men for ROMU har intentionen med ’Museumshackerne’ været at bringe brugerinvolveringen et helt nyt sted hen. Et sted, hvor eksterne får usædvanligt meget indflydelse på udstillingerne – både i form og indhold. Og det er både et spændende og nødvendigt greb, mener ROMU’s publikumschef Isabella No’omi Fuglø.

    ”Museumsformatet er en dynamisk størrelse, der skal udvikle sig og følge med hele tiden. Det gør vi selvfølgelig også, men vi udvikler os bedst, hvis vi ikke bare er et ekkokammer. Derfor har vi hevet forskellige typer af mennesker ind til at prøve en masse ting af sammen med os. Og hvis man skal hacke museumsformatet, så skal man også nogle gange turde noget.”

    Netop fordi fokus har været på de nye brugergrupper, har det været oplagt at bede de eksterne samarbejdspartnere – uanset om det er skoleelever eller tv-værter – om at træde helt ind i kernen af museumsarbejdet.

    ”Noget af det, der ligger i grebet ’hacking’, er at man underlægger sig på en eller anden måde. Man skal lade sine egne grænser bryde for at kunne udfolde sig. For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med. Hvis vi gerne vil formidle ungdomskultur, så er det ikke nok, at vi har nogle unge med, som kan svare på vores spørgsmål. Det skal lyde som dem, og det skal ligne dem. De skal kunne se sig selv og føle sig repræsenteret i den udstilling, vi laver. Hvis ikke, de gør det, så må vi jo lave den anderledes. Sammen med dem, selvfølgelig” siger Isabella No’omi Fuglø.

    “For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med.”

    VÆRDI I DE NYE SAMARBEJDER
    Som en del af museumshackerne har ROMU nu i en årrække udfordret sig selv og brugerne i en række delprojekter med flere forskellige typer af samarbejdspartnere. Sammen med RealDania bød museet i slipstrømmen på covid-19 indenfor til streaming af unge artisters optrædener. Sammen med reklamebureauet Produced By gav museet en ung instruktør frie tøjler til at skabe sin egen fortælling med fokus på unge i forbindelse med en udstilling om Roskilde Festival. På de indre linjer er museet begyndt at arbejde på nye måder.

    Selv om den flerårige bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen udløber i begyndelsen af 2024, kan aftrykkene tydeligt spores i ROMU.

    ”På en hel masse måder har det udviklet os. Vi stiller nye spørgsmål til vores brugere. Vi har fået udviklet en event, som nu bliver stående år for år. Vi har skabt flere nye formidlings- og udstillingsgreb, som vi nu bygger videre på. Vi kan se, at rockmuseet tiltrækker mange nye og mange yngre museumsgæster. Og så er det i øvrigt skønt, at vi har været med til at gøre museumshacking til et positivt begreb. I krydsfeltet mellem at gøre op med vanetænkningen og samtidig være dybt nørdet interesseret i genstandsfeltet og nye brugeres oplevelse, ja, der opstår den kreative grundindstilling, som museumshackingen står for,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Helt grundlæggende har det lagret sig hos de medarbejdere, der har fundet en enorm værdi i at få input fra ganske forskellige målgrupper. Samarbejdspartnere, som samtidig beriger museet med noget, som de i høj grad har brug for: Deres historier og deres engagement.

    ”Vi har lært mange, mange ting, men mest af alt tror jeg, vi har lært, at vi gerne VIL hackes. Så skal vi jo bare finde nogen, der har lyst til at lege med os. Det behøver ikke nødvendigvis være unge, det kan være alle mulige andre segmenter, der har eller får lyst til at museumshacke,” slutter Isabella No’omi Fuglø.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    16.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-20043

    Roskilde mellem håb og frygt

    BEGIVENHED

    Roskilde mellem håb og frygt

    16.09.2024

    Af Dorthe Godsk Larsen

    Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

    Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

    SOLDATERHJEMMET

    KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

    Fig. 1. Reklame for soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18, hvor Roskilde Museum i dag viser udstillingen Roskilde mellem håb og frygt. Roskilde Arkiverne.

    I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

    Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

    Fig. 2. Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 med forholdsregler til forebyggelse af influenzasmitte.

    DEN SPANSKE SYGE

    Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

    Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

    Fig. 3. Chokoladebutikken i Roskilde er åben – men fuldstændig mørklagt. Arbejdermuseets Arkiv.

    DA ROSKILDE GIK I SORT
    I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

    For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

    ”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

    Fig. 4. Børn i Roskilde får her hjælp med at afskærme deres cykellygter og sætte hvide skærme på deres cykeldæk. Arbejdermuseets Arkiv.

    50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

    Fig. 5. I kommandocentralens signalrum ville en stab af telefonpassere og en telefonist under ledelse af en signalofficer i tilfælde af krig kunne kommunikere direkte til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Foto: ROMU, Trine Sejthen.

    HVIS KRIGEN KOMMER

    Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

    I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

    “Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset”

    En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
    information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20076

    Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala

    BEGIVENHED

    Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala 

    15.08.2024

    I efterårets foredragsserie på Lejre Museum præsenterer nøgleforskere fra “Viking Dynasties”-projektet deres nyeste viden om vikinge-kongesæderne i Lejre og Uppsala. Forskerne er Julie Nielsen (ROMU), John Ljungkvist (Uppsala Universitet), Tom Christensen (Nationalmuseet) og Ole Kastholm (ROMU).

    Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

    Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

    Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

    I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

    Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

    Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

    Nye forståelser af skibssætningerne

    Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

    ”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

    ”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

    I første foredrag i serien om ”Viking Dynasties” fortæller ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen om sin nyeste forskning, der afdækker, hvordan gravritualer og skibssætninger – ligesom de mægtige kongehaller – har været med til at understøtte magten. Kristian Grøndahl ROMU

    Viden i konstant forandring

    Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

    ”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

    Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

     

    Datoer i foredragsrækken:

    De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

    Onsdag 4. september:
    Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

    Onsdag 18. september:
    Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

    Torsdag 24. oktober:
    Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

    Tirsdag 26. november
    Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

    Fakta om Viking Dynasties 

    Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

    Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

    Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

    Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

    Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger har Lejre-området tilfælles med Uppsala i Sverige. I ny foredragsrække præsenterer Lejre Museum nogle af de nye tolkninger og indsigter, som er resultater af det storstilede forskningsprojekt “Viking Dynasties”, som har forsket i sammenhænge mellem de to vikingedynastier.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20005

    Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

    BEGIVENHED

    Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

    29.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Fig. 1. Da udstillingen LYT. LIKE. DEL åbnede på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, var det med 8. m fra Østervangsskolen i Roskilde ved roret. De har været medskabere af udstillingen, siden de første streger blev slået på et stykke papir, og de fulgte processen til dørs som værter ved åbningen. I talen fremhævede fire elever den store oplevelse, det havde været for dem, at deres musik og deres oplevelser var blevet taget alvorligt. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet ’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie rammer med dybt ind i de kreative processer.

    Hvad sker der, hvis et rockmuseum inviterer nogle af dem, man stræber efter at have som gæster, til at gribe tøjlerne og være med til at lave indhold?

    Det satte ROMU’s medarbejdere sig for at undersøge med ’Museumshackerne’ – et nyskabende flerårigt projekt, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Målet var at åbne nye brugergruppers øjne for museets mange fortællinger og muligheder. Midlet var at få dem, det hele handlede om, til at involvere sig selv mest muligt i skabelsen af indhold, fortællinger og nye forståelser.

    I løbet af projektperioden er alt fra udstillinger til markedsføring og events blevet hacket af eksterne samarbejdspartnere. Som for eksempel udstillingen LYT. LIKE. DEL, som efter mange forberedelser og udviklingsprocesser i 2023 åbnede på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, i starten af 2024.

    Udstillingen handler om unges musikvaner. I stedet for, at museets fagfolk fortalte om unges liv, inviterede de en 8. klasse med helt ind i kommandocentralen. Resultatet blev et generationsmøde, som forbandt musikelskere på tværs af tid. Eleverne var med som værter på åbningsdagen.

    MUSEUMSHACKING

    Begrebet står for et opgør med vanetænkning inden for museumsverdenen med en stærk ambition om at række kreativt ud til nye målgrupper med anderledes oplevelser. Samtidig er ’Museumhackerne’ et konkret projekt, som museumsorganisationen ROMU med base på museet for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK, har kørt i en årrække med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med kulturhuset INSP!, Clement Kjersgaard, Realdania og mange andre artister og unge hverdagseksperter.

    ”Vi er unge, musikinteresserede folkeskoleelever, der har fået lov til at lave en udstilling. På den måde ’hacker’ vi museet ved at gøre noget, der meget sjældent sker for os unge, og vi er meget taknemmelige for, at det lige var os, der blev valgt,” lød det stolt fra eleverne i talen.

    De nævnte også den tillid, de blev mødt med af museets erfarne udstillingshold:

    ”Det har virkelig været fedt, at vi ikke har haft alt for faste rammer omkring, hvad vi skulle lave, men næsten kun vejledning og nogle få retningslinjer. Det at se en udstilling, der først bare var ord på et papir og ideer, der fløj gennem luften, den interessante og nogle gange lidt svære proces, til den færdige udstilling, har virkelig været inspirerende.”

    SPÆNDENDE – OG EN LILLE SMULE NERVEPIRRENDE
    Og det er i høj grad eleverne, der har præget den færdige udstilling. Det fortæller Tine Moberg, projektleder på ’Museumshackerne’, som arbejdede sammen med eleverne fra start til slut.

    ”Da vi startede det her udstillingsprojekt, ville vi gerne undersøge og formidle, hvordan unge opdager og bruger musik i dag. Vi inviterede derfor eleverne ind til workshops og begyndte med at spørge: Hvis I skulle formidle, hvordan I opdager og bruger musik i dag, til et voksent publikum – hvordan ville I så gøre det?”

    Gennem et halvt år var det elevernes ideer og ønsker, der med minimal påvirkning og maksimal opbakning fra Tine Moberg og hendes kollegaer blev forvandlet til LYT. LIKE. DEL. Med lige dele ja-hat og is i maven fandt udstillingen langsomt sin form. Ikke som udstillinger plejer at se ud på rockmuseet RAGNAROCK – men hacket af eleverne, der fortalte historien, som de syntes, den skulle fortælles. Og det var ikke kun eleverne, der tog udfordringen i stiv arm, fortæller Tine Moberg.

    ”Det har virkelig været spændende og fantastisk – men også en lille smule nervepirrende. Når vi selv laver udstillinger eller arrangementer, ved vi som regel ret tidligt i processen, hvad outputtet bliver. Der var den her proces anderledes. Eleverne er naturligvis ikke vant til at tænke i udstillingsformater, og det var kun positivt. Det fik nemlig også os til at tænke i andre baner”, siger Tine Moberg.

    INTERNE DISKUSSIONER OM PROJEKTET
    Grundlæggende har ROMU’s medarbejdere mødt de midlertidige kollegaer med en tillid til, at de faktisk kommer med en stor kapacitet. Som 8. klasses-eleverne, der var hverdagseksperter på deres musikvaner. Ultimativt er målet med et museumshack at få så mange som muligt af de eksterne samarbejdspartneres ideer til at flyve, at tænke museum på en ny måde, at genopfinde de traditioner, der former besøg, oplevelse og mødet med historien. Uanset om resultatet så kommer til verden i samarbejde med et kulturhus, en skole eller et reklamebureau.

    Fig. 2. Museumsbutikken og ankomsten til rockmuseet var rykket ud i det fri for at gøre plads til ekstra publikum indenfor ved talkfestivalen ”Historien bag musikken – musikken bag historien” i 2023. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    Nogle dele af projektet er lykkedes bedre end andre – men spørger man direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, så har ’Museumshackerne’ overordnet været en succes.

    ”Ja, det vil jeg bestemt sige. Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum. Vi har opfundet meget nyt sammen med andre. Vi har tilladt os at give kontrollen fra os, men har også fået så meget tilbage af inspiration og kreative indspark og nye formater, at det overgår vores forventninger,” forklarer han.

    Et af de nye formater, han henviser til, er talkfestivalen ’Historien bag musikken – musikken bag historien’, hvor tv-vært Clement Kjersgaard har været den udefrakommende kraft, der har udfordret museet og skabt nyt sammen med museets stab. Gennem en række artist talks inviterer han nogle af musikkens store navne til en snak om deres arbejdsliv, deres kunst, deres tid og deres inspirationskilder.

    “Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum.”

    Samtalerne med folk som Tim Christensen og Annika Aakjær foregår live foran et publikum, men bliver efterfølgende gjort tilgængelige på YouTube og gemt for eftertiden i museets musikhistoriske onlinearkiv. Her går den besøgende ikke på museum i klassisk forstand og ser genstande, museets udstilling opstår på en scene i mødet mellem vært, gæster og publikum og bliver dernæst digitalt udstillet.

    Og netop efterlivet på den digitale platform var en af grundtankerne bag festivalen.

    ”YouTube er et godt eksempel på en brugerdrevet samling af viden, som vokser organisk. Alt fra gamle film, koncerter og musikvideoer bliver delt og kommenteret igen og igen. Der foregår en løbende genforhandling af kunstneres popularitet, og der er et element af demokratisk inddragende dialog i den proces. Ideen her var at prøve at lave en event, der kunne skabe den form for samtidshistorie til rockmuseet og etablere en samtale over tid,” fortæller Clement Kjersgaard.

    Fig. 3. ’Historien bag musikken – musikken bag historien’ er et museumshack, som på en ny måde taler ind i museernes måde at forbinde fortid, nutid og fremtid på. I 2023 optrådte Annika Aakjær på scenen med sin hund foran snurrende kameraer og en veloplagt idémager og interviewer Clement Kjersgaard, der fik fortællinger frem om at genfortolke andres musik, om at forme sin egen tilværelse og om musikkens sammenhæng med livets gang. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Det fællesskab, der opstår online omkring kulturoplevelser, er oplagt for museer at tappe ind i, mener Clement Kjersgaard. Det gælder ikke mindst for hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, der som institution er dedikeret til en tidsperiode, der er tæt på de besøgendes egen nutid og samtid.

    ”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om. Når jeg interviewer Annisette Koppel, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”, siger Clement Kjersgaard.

    SPILLERUM TIL FORANDRING
    Det er ikke nyt for museer at inddrage eksterne i projekter. Men for ROMU har intentionen med ’Museumshackerne’ været at bringe brugerinvolveringen et helt nyt sted hen. Et sted, hvor eksterne får usædvanligt meget indflydelse på udstillingerne – både i form og indhold. Og det er både et spændende og nødvendigt greb, mener ROMU’s publikumschef Isabella No’omi Fuglø.

    ”Museumsformatet er en dynamisk størrelse, der skal udvikle sig og følge med hele tiden. Det gør vi selvfølgelig også, men vi udvikler os bedst, hvis vi ikke bare er et ekkokammer. Derfor har vi hevet forskellige typer af mennesker ind til at prøve en masse ting af sammen med os. Og hvis man skal hacke museumsformatet, så skal man også nogle gange turde noget.”

    Netop fordi fokus har været på de nye brugergrupper, har det været oplagt at bede de eksterne samarbejdspartnere – uanset om det er skoleelever eller tv-værter – om at træde helt ind i kernen af museumsarbejdet.

    ”Noget af det, der ligger i grebet ’hacking’, er at man underlægger sig på en eller anden måde. Man skal lade sine egne grænser bryde for at kunne udfolde sig. For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med. Hvis vi gerne vil formidle ungdomskultur, så er det ikke nok, at vi har nogle unge med, som kan svare på vores spørgsmål. Det skal lyde som dem, og det skal ligne dem. De skal kunne se sig selv og føle sig repræsenteret i den udstilling, vi laver. Hvis ikke, de gør det, så må vi jo lave den anderledes. Sammen med dem, selvfølgelig” siger Isabella No’omi Fuglø.

    “For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med.”

    VÆRDI I DE NYE SAMARBEJDER
    Som en del af museumshackerne har ROMU nu i en årrække udfordret sig selv og brugerne i en række delprojekter med flere forskellige typer af samarbejdspartnere. Sammen med RealDania bød museet i slipstrømmen på covid-19 indenfor til streaming af unge artisters optrædener. Sammen med reklamebureauet Produced By gav museet en ung instruktør frie tøjler til at skabe sin egen fortælling med fokus på unge i forbindelse med en udstilling om Roskilde Festival. På de indre linjer er museet begyndt at arbejde på nye måder.

    Selv om den flerårige bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen udløber i begyndelsen af 2024, kan aftrykkene tydeligt spores i ROMU.

    ”På en hel masse måder har det udviklet os. Vi stiller nye spørgsmål til vores brugere. Vi har fået udviklet en event, som nu bliver stående år for år. Vi har skabt flere nye formidlings- og udstillingsgreb, som vi nu bygger videre på. Vi kan se, at rockmuseet tiltrækker mange nye og mange yngre museumsgæster. Og så er det i øvrigt skønt, at vi har været med til at gøre museumshacking til et positivt begreb. I krydsfeltet mellem at gøre op med vanetænkningen og samtidig være dybt nørdet interesseret i genstandsfeltet og nye brugeres oplevelse, ja, der opstår den kreative grundindstilling, som museumshackingen står for,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Helt grundlæggende har det lagret sig hos de medarbejdere, der har fundet en enorm værdi i at få input fra ganske forskellige målgrupper. Samarbejdspartnere, som samtidig beriger museet med noget, som de i høj grad har brug for: Deres historier og deres engagement.

    ”Vi har lært mange, mange ting, men mest af alt tror jeg, vi har lært, at vi gerne VIL hackes. Så skal vi jo bare finde nogen, der har lyst til at lege med os. Det behøver ikke nødvendigvis være unge, det kan være alle mulige andre segmenter, der har eller får lyst til at museumshacke,” slutter Isabella No’omi Fuglø.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19925

    Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    BEGIVENHED

    Ny forksning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen

    16.07.2024

    Af Lene Steinbeck

    Det imponerende hus fra Vinge kan dateres til slutningen af bondestenalderen. Det måler 45 meter i længden og syv meter i bredden. Foto: Martin Hamberg/ROMU

    En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. ROMUs arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.

    Et gammelt ordsprog lyder, at ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Den påstand er på sin vis også tanken bag en ny afhandling om forandringer for godt 4000 år siden. For når vi fremhæver fremskridtets store helte, må vi også se på, hvad der overhovedet giver dem mulighed for at foretage de bedrifter, der foreviger dem.

    I hvert fald hvis det står til arkæolog på ROMU, Jens Winther Johannsen. I afhandlingen ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ går han tæt på ændringer i landbruget og deres betydning for udviklingen i den senneolitiske periode – groft sagt overgangen fra bondestenalder til bronzealder. Ændringer, som han på sin vis synes lidt for ofte bliver skubbet i baggrunden.

    ”Ideen med mit projekt (var) at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet.”

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset. Det er altid de smukke flintdolke, store huse og skinnende metalgenstande, der bliver udstillet. De er også meget fascinerende og virkelig iøjnefaldende. Men at man overhovedet har den slags genstande, er baseret på, at der er nogen, der producerer fødevarer, så det kan lade sig gøre at frembringe den slags. Derfor var ideen med mit projekt at undersøge den grundlæggende økonomi, altså landbruget, som jeg mener er helt afgørende for, hvor stort et overskud, der er i samfundet,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    To flintsegle fra Svineholm Mose ved Skuldelev. De måler omkring 17 cm. Den skinnende overflade er opstået under høstarbejdet ved kontakt med det kiselholdige korn. Foto: Cille Krause/ROMU

    Et overflodssymbol vakte interessen

    I forbindelse med at der skulle etableres en station i Vinge sydøst for Frederikssund, blev der i 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med kollegaer fra ROMU udgravede Jens Winther Johannsen en boplads, som strakte sig over flere hundrede år, og et enormt hus fra slutningen af stenalderen dukkede op. Huset var 45 m langt og syv meter bredt.

    ”Det var i virkeligheden det, der satte gang i min interesse for den her periode. Det store hus i Vinge var imponerende og meget fascinerende. Det er et overflodssymbol, for det er virkelig ressourcekrævende. Det er, når man har sådan et overskud, at man kan udvikle kulturen.”

    Det fik Jens Winther Johannsen til at zoome ind på det, der lå bag overfloden. For det er ikke en ny tanke, at det er produktionen, der muliggør udviklingen. Det er bare ikke tidligere blevet inddraget i diskussionen af samfundsudviklingen i bondestenalderens slutning.

    ”I den arkæologiske forskning er det typisk de smukke, prangende fund, der har fået mest opmærksomhed. Det betyder, at nogle simple, men måske mere grundlæggende genstandstyper, bliver overset.”

    Analyser af jordprøver og pollendiagrammer, som blev udarbejdet på baggrund af prøver fra bopladsen ved Vinge, underbyggede en teori om, at der i den senneolitiske periode – ca. 2350-1700 f.Kr. – skete en intensivering af landbruget.

    ”Prøverne viser klare indikationer på, at skoven blev ryddet til landbrugsjord, og at vådområder blev ryddet til husdyrhold. Det er blevet tolket som, at man gerne ville skabe græsningsområder til dyrene – men uden at optage den agerjord, som de tidligere græssede på. Det er altså en optimering af landbruget,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Flere fødevarer fik befolkningstallet til at vokse

    På bopladsen fandt man også en mængde halvmåneformede segle. Jens Winther Johannsens undersøgelser understøttede en formodning om, at de var høstredskaber.

    ”Der er fundet tusindvis af dem fra den her periode, og det er et væsentligt argument for, at der sker en forandring og et forøget fokus på kornproduktionen. At så mange forskellige kornsorter blev dyrket på bopladserne, underbygger også et øget fokus på agerdyrkningen i perioden.”

    Og så er vi tilbage ved ordsproget om helten, der skal have noget at leve af. Intensiveringen af landbruget medførte, at man på mindre plads kunne brødføde en større befolkning og sikre et mere stabilt fødevaregrundlag. Overskuddet af mad frigjorde kræfter til at udvikle kulturen.

    ”Pludselig bliver det for eksempel vigtigt, at man får en flintdolk med i graven, og de er ofte meget flotte og avancerede flintarbejder. Der sker en specialisering af et håndværk, som man formodentligt kun har haft mulighed for at udvikle, fordi der generelt har været et overskud. Det samme gælder tilstedeværelsen af metaller, som ikke findes naturligt i den sydskandinaviske undergrund. De begynder at dukke op her på tærsklen til bronzealderen. Importen forudsætter kontakt syd- og vestpå, og den kontakt forudsætter igen, at der bliver lavet skibe, så man kan foretage den slags handelsekspeditioner.”

    Jens Winther Johannsen fik lyst til at dykke ned i et lidt overset aspekt af den senneolitiske periode. Nemlig hvordan forandringer i agerbruget medførte et fødevaregrundlag, som igen gav et overskud til at udvikle kulturen. Han har netop forsvaret sin afhandling, der har titlen  ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’. Foto: Alva Mac Gowan

    Kulturen bredte sig nordpå

    Men udvekslingen foregår ikke kun én vej. Den senneolitiske kultur breder sig efterhånden nordpå i Skandinavien, og det, mener Jens Winther Johannsen, kan skyldes en voksende befolkningstæthed på grund af et øget fødegrundlag.

    ”Jeg tror, at udviklingen begynder med, at flere og flere overlever barndommen. Hvis der skal være plads og mad til alle, må man flytte sig og rejse ud og bryde ny jord. Måske til Norge, hvor der faktisk ikke tidligere fandtes landbrug. Min påstand er, at det intensiverede landbrug fører til et skub nordpå, hvor menneskene breder sig til Norge og til det vestlige Sverige,” siger Jens Winther Johannsen.

    “Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,”

    Med sig har de nogle metoder til at dyrke afgrøder og brødføde sig selv. Men de medbringer også en kultur, som i høj grad er præget af vaner, skikke og ritualer.

    ”I den forudgående periode er der en stor grad af kulturel diversitet. Der er store forskelle fra vest til øst, for eksempel på, hvordan man gravlægger folk. Men op gennem den senneolitiske periode og bronzealderen bliver det mere homogent. De folk, der flytter ud, har deres egen kulturelle identitet, som de bringer med sig. Lidt sat på spidsen fører den nye landbrugsøkonomi og den afledte befolkningstilvækst til den enhedskultur, der kendetegner bronzealderen,” fortæller han.

    En vigtig opgave for museerne

    Arkæologisk chef på ROMU, Julie Nielsen, bifalder Jens Winther Johannsens forskningsresultater, som står frem i afhandlingen.

    ”Jens’ dybdegående forskningsarbejde gennem de seneste tre år er et vidnesbyrd om, hvor langt vi kan nå i udforskningen af vores fælles fortid – og hvad den til stadighed kan fortælle os om den civilisation, vi i dag har opbygget. Forskningen udspringer af de arkæologiske udgravninger, som fortsat bidrager og beriger os med masser af information og viden.”

    Samtidig anerkender hun opbakningen fra de bidragsydere, der er med til at muliggøre projekter som Jens Winther Johannsens:

    ”Samarbejdet med de uundværlige fonde, der qua bevillingerne til Jens’ ph.d.-projekt vælger at støtte op om den videre forskning og fordybelse i kulturarven, gør det muligt at producere og opnå forskningsresultater på et meget højt niveau. Resultater, der nu er udmundet og offentliggjort i en flot ph.d.-afhandling, så de kan formidles bredt ud, hvilket er en af vores fineste opgaver som statsanerkendt museum,” siger Julie Nielsen.

    Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:
    Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Møller-Clausen Fonden, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat.

    Jens Winther Johannsen

    Jens Winther Johannsen er arkæolog og museumsinspektør på ROMU. I sin ph.d.-afhandling ‘Reneolithisation – Subsistence and Change in Late Neolithic Southern Scandinavia’ har han undersøgt ændringer i den senneolitiske landbrugsøkonomi, og hvordan de påvirkede samfundet. Et intensiveret landbrug i den senneolitiske periode førte ifølge Jens Winther Johannsen til et overskud, der førte til udvikling af samfundet.

    Følg artikelserien i første halvdel af 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-19770

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    BEGIVENHED

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre

    07.06.2024

    Af Krisann Ørtenblad & Mathias K. Christensen

    Fig. 1. Odinfiguren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb og har en vægt
    på 9 gram. Foto: Ole Malling /ROMU.

    2023 kan på mange måder siges at have været et skelsættende år på den kulturhistoriske front for Roskilde og dens nærområde. To særlige begivenheder har været med til at bringe dele af områdets historie og kulturarv frem i lyset. På årets første dag døde Lise Nørgaard i en alder af 105 år, hvilket skabte landesorg og satte sine spor både lokalt og nationalt. Den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation som en del af missionen Huginn. I forbindelse med missionen blev Mogensen tildelt PAO-pakken, en samling af vigtige danske kulturgenstande, hvis formål er at symbolisere jagten på ny viden. Som en del af denne pakke havde Mogensen en kopi af Odinfiguren fra Lejre med i rummet. Hermed er både Lise Nørgaard og Odinfiguren på ny kommet i rampelyset, hvilket har sat sine spor både i Roskilde og Lejre og har givet nyt liv til dele af områdernes kulturarv.

    Roskildes historie strækker sig tilbage til 1000-tallet, men hvad var der før dette? Formentlig ikke meget på stedet, vi i dag kender som Roskilde. Men kun få kilometer mod sydvest var der op til tidspunktet omkring Roskildes grundlæggelse et kongesæde beliggende i Lejre. Her strækker historien sig tilbage til 500-tallet – hvis ikke længere.2 I Lejre ved vi, at der blev opført flere kongehaller over en årrække, hvilket vidner om stedets betydning. Det er også i dette område, at en lille sølvfigur, som siden har været udstillet på Lejre Museum, blev fundet. Figuren blev lokalt kendt som ”Odin fra Lejre”, herefter omtalt som Odinfiguren. Figurens stil gør, at eksperter har dateret den til omkring år 950.3 Det vides dog ikke, om den er fremstillet i Lejre, men fundet af den her er med til at understrege områdets betydning i vikingetiden.

    På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen men det meste af Danmark.

    Omtrent 950 år efter Odinfigurens fremstilling kommer der i Roskilde en lille pige til verden som ældste barn af en af byens købmænd. Hun er senere beskrevet som en pige, der ikke altid opførte sig, som man forventede af en pige i 1920’ernes Roskilde, og gennem sin opvækst og ungdom gør hun sig flere gange bemærket i byen. Som voksen rejser hun til København, hvor hendes arbejde som journalist gør hende bemærket på landsplan. Hun bliver allemandseje som forfatter på tv-serien Matador, der endnu har rekorden som bedst sælgende dvd i Danmark. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard.

    Odin og Lise. Lise og Odin. To personer kan man vel næppe tale om, men to elementer i dansk kulturarv, som Roskildeområdet knytter sig tæt til. På trods af en aldersforskel på adskillige århundreder har de begge formået at betage og berøre ikke blot lokalbefolkningen, men det meste af Danmark.

    ODINFIGUREN OG LEJREOMRÅDET SOM IDENTITETSSKABENDE KULTURARV

    Odinfiguren blev fundet en efterårsdag i 2009 af amatørarkæologen Tommy Olesen som en del af en større udgravning af området ved Mysselhøjgård nord for Lejre Museum. Ud over figuren fandt man spor efter bl.a. fem store kongehaller, dateret til perioden mellem år 650 og 1000, eller det, vi kender som yngre jernalder og vikingetid. Odinfiguren er ikke blot endnu et arkæologisk levn fra fortiden. På grund af sin detaljerigdom, sjældenhed og symbolik er den noget ganske særligt (se fig. 1).

    Detaljerne gør, at der ikke kan herske tvivl om, hvad figuren forestiller: en person på en stol, hvor der på hvert armlæn er placeret en stor fugl. På ryglænet er der to store dyrehoveder. Man har tolket stolen til at være en miniaturegengivelse af en tronstol – et højsæde. Fuglene har man på baggrund af de kraftige næb fastslået som ravne, der sidder med front mod personen på højsædet. Umiddelbart lader der ingen tvivl at være; de må være Hugin og Munin, Tanken og Erindringen, Odins ravne, der sidder på højsædet Lidskjalv, Odins trone. Dermed tolker arkæolog og Lejreekspert, Tom Christensen, figuren til at være en afbildning af Odin.

    Odinfiguren er helt enestående i sine detaljer – selv omtrent 1.000 år efter fremstillingen. Dette i sig selv er nok til at betage de fleste. Dertil kommer den fascination, der stadig – eller måske igen – er af vores hedenske forhistorie. Vores før-kristne fortid er en del af vores danske kulturarv og vores identitet, og Odinfiguren bliver et symbol på dette. Et symbol, der har overlevet i århundreder – en stor del af disse i jorden.

    Ligesom man fra kristendommen kender helgener, der beskyttede bestemte grupper, f.eks. rejsende, har guderne i nordisk mytologi haft en nogenlunde tilsvarende opdeling. Thor var bøndernes gud, mens Odin i dag kendes som elitens, kongernes gud. Med fundet af Odinfiguren fra Lejre ses en fysisk forbindelse til vikingetidens elite, hvilket indikerer, at stedet har været en konges – eller en høvdings – sted. Odinfiguren bliver et symbol på den kongemagt, der har eksisteret i Lejre og er derved med til at legitimere Lejreområdet som et sted med en helt særlig kulturarv. Noget, man er stolte af i Lejre og Roskilde.

    At tolke figuren som værende Odin har enorm betydning for Lejreområdets historiske status og muligvis også for stedets kulturelle identitet. Området har i mange århundreder været indhyllet i myterne og sagnenes tåger. Lejres historiske værdi var funderet i fortællingerne om den store sagnkongeslægt Skjoldungerne, der var et symbol på Lejres dominerende position gennem jernalder og vikingetid, og som siges at have boet og hersket i området. Det er ifølge flere af de gamle krøniker og sagaer, kong Skjold, søn af guden Odin, der var skjoldungernes stamfader. Ifølge den fragmenterede Skjoldungesaga fra ca. år 1200, kan man muligvis drage en direkte forbindelse mellem Skjoldungerne og vores kongerække, der starter med Gorm den Gamle. Der er dog nogle usikkerheder omkring dette, da rekonstruktionen af sagaen er bygget op af flere forskellige kilder. I hvert fald er Skjoldungerne ifølge mange af sagnfortællingerne Danmarks første kongeslægt, hvilket gør Lejre til oprindelsesstedet for Danmarks første kongedynasti. Selvom der ikke kan føres fysisk bevis for sagnkongeslægtens eksistens, kan man forestille sig, at dens sagnhistoriske forbindelser til både det guddommelige, og muligvis også til den nuværende danske kongerække, har haft stor symbolsk betydning for lokalområdet.

    I 1800-tallets nationalromantiske strømning havde disse sagn en vigtig position, idet danskerne havde brug for at knytte sig til fortidige helteskikkelser – formentlig i et forsøg på at distancere sig fra samtidens problemer. En af de største nationalromantiske skikkelser i 1800-tallets Danmark, N.F.S. Grundtvig, etablerede grundlovsmøder i Lejre, kaldet Lejre Møderne. I begyndelsen fandt de sted ved skibssætningerne tæt ved Gammel Lejre, men blev senere flyttet til Herthadalen ved Ledreborg Slot.13 Både Grundtvig og 1800-talsdigterne Hans Peter Holst og Jenny Blicher-Clausen skrev digte dedikeret til kong Skjold, som hyldest til Lejres sagnomspundne kulturarv. Mødernes placering og digternes hyldest til Skjold giver indblik i områdets betydning for den danske nationalromantik.

    I slutningen af 1800-tallet udviklede historiefaget sig i en kildekritisk retning, hvilket betød, at man frakendte myter og sagnhistorier historisk værdi. For Lejre var dette en kulturel og erindringsmæssig katastrofe, da stedets historie netop udsprang af sagaerne. Arkæologien blev Lejres redning, og efter at flere udgravninger påbegyndtes i 1940’erne og i årtierne efter, fik man øjnene op for, at Lejre alligevel var et historisk betydningsfuldt sted. De arkæologiske udgravninger kulminerede med opdagelserne af mindst syv kongehaller samt Odinfiguren, hvilket førte til nye tolkninger af Lejres historie. Eller måske rettere: De gamle tolkninger fik nyt liv.

    Fig. 2. Mindevandring for Lise Nørgaard 16. januar 2023. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

    LISE NØRGAARD SOM LOKALT NATIONALKLENODIE

    Kun en pige er titlen på første del af Lise Nørgaards selvbiografi, en titel, der udspringer af det faktum, at hun var lidt af en skuffelse, da hun blev født. Faderen, Harry Jensen, ønskede sig brændende en søn. Det afholdt ham dog ikke fra at elske Lise og hendes søster højt, selv ikke da den længe ønskede dreng endelig kom et par år efter Lises fødsel. Men selvom børnene var elskede, så blev der gjort forskel på de to piger og drengen Kai. Noget, som Lise, efter eget udsagn, aldrig rigtig affandt sig med. Alligevel ved man, hvis man har læst hendes selvbiografier, at hun var meget tæt på sin far – trods uenigheder om især ulighed, eller forskelle, mellem køn. Noget, hun måske havde fra sin mor, Olga Tønder Jensen, der ved Harrys frieri skulle have udtalt, at hun hverken kunne eller ville lave mad. Olga beholdt også, meget atypisk for tiden, sin forretning i mange år, efter hun var blevet gift, inden hun solgte den og blev fuldtidsfrue. Hun gik op i, at hendes børns aflagte legetøj kunne gives til børn af mindrebemidlede. Her er måske grundstenen til den sociale bevidsthed og indignation, der kom til at præge Lise Nørgaards arbejde. Et kendetegn ved hendes journalistiske arbejde er netop, at hun var på de svages side; mens hun var på Politiken, skrev hun blandt andet om kvindesagen og om handicappedes muligheder for genoptræning, emner, der ikke nødvendigvis gjorde hende populær i samfundet.

    Det lå ikke i kortene, at Lise Nørgaard skulle blive en af Danmarks bedst kendte forfattere – eller journalister for den sags skyld. Det var hendes ønske, men i 1930’ernes Roskilde var det ikke en vej for en ung pige fra en velhavende familie, og hendes familie forsøgte sig med mange alternativer. Et af dem var, at hun kom på husholdningsskole, indtil hun sprang fra, fordi hun følte, at det bandt kvinden i en unødigt sløv rolle i hjemmet. Herefter var en fransk klosterskole på tale, men løsningen blev, at hun ansatte som kontorelev i faderens grossistvirksomhed. Hun blev dog hurtigt bedt om at stoppe igen, fordi hun spurgte ind til, hvorfor de unge piger ikke var i fagforening, som det var deres ret. Dette blev enden på Lise Nørgaards karriere som kontorist, efter blot seks uger. Dråben for forældrene blev, da Lise i sommeren 1935 blev kåret til Miss Køge Bugt. En skamplet på familien, der resulterede i en svigende lussing fra moderen. Herefter overgav Lises far sig og bad ejeren og redaktøren af Roskilde Dagblad, A.I. Hansen, om at tage Lise ind som elev. Tanken var, at hun ved selvsyn kunne se, at det ikke var noget for hende – noget, der aldrig skete. Hun blev på Roskilde Dagblad i en årrække og skabte sig her, og senere på Hjemmet og Politiken, en solid karriere som journalist.

    “Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

    Men de fleste kender nok Lise Nørgaard som forfatter på tv-serien Matador med karaktererne, vi alle er på fornavn med: Maude, der måtte op at lægge sig, når verden gik hende imod. Stuepigen Agnes, der skabte sig sit eget liv fri af sin mands. Regitze, der som Lise selv blev kåret til Miss Vår. Og ikke mindst bankdirektør Varnæs, der ikke ville låne penge til den nyankomne Mads Skjern, som derfor sammen med sin bror grundlagde en ny bank i byen. Der er mange i Danmark, der kan nikke genkendende til en eller flere af de fortællinger, der findes i den 24 episoder lange hitserie, og den indeholder bestemt også elementer fra Roskilde. Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt. Men Korsbæk er mange provinsbyer i Danmark fra mellemkrigstiden og årene lige efter Anden Verdenskrig. Det var det, Lise Nørgaard kunne – hun skabte en by, et univers om man vil, som var genkendeligt for den brede befolkning. Hermed samlede hun Danmark i et fællesskab, der trodsede sociale placeringer og normer. En årsag til dette er måske, at hun selv trodsede datidens sociale normer; hun ville være journalist – og blev det – på en tid, hvor det hovedsageligt var et ”mandejob”. Hun fortsatte med at arbejde, efter at hun blev gift i 1939, hvilket hendes far fandt utrolig pinligt, og han tilbød hende økonomisk støtte, hvis hun ville nøjes med at være freelancejournalist. Og ikke mindst blev hun skilt fra sin mand, hvorefter hun forlod Roskilde. Noget, der ikke var almindeligt – i hvert fald ikke i Roskilde i 1950. Man kan sige, at hun var forud for sin tid på mange af disse områder, og måske er det derfor, at så mange beundrede hende. Hun var ikke bange for at gøre, hvad hun følte var bedst, heller ikke når det gik imod normen. Måske netop af disse årsager har hendes forfatterskab, herunder Matador, kunnet begejstre og forene på tværs af generationer. Dr.phil. Vincent Hendricks har kaldt hende et ”nationalklenodie” i tv-programmet ‘Længe leve Lise’, og det er måske ikke en dårlig sammenfatning af alt, hvad Lise Nørgaard har været for den danske befolkning.

    ODIN OG LISE – HVAD ER DET, DE KAN?

    Lise Nørgaard og Odin fra Lejre har begge sat deres spor, lokalt og nationalt, i 2023.

    Selvom Lise Nørgaards død påvirkede på landsplan og danskerne ser hende som allemandseje, så har hun en særlig placering for roskildensere. De ser hende som en af deres egne – på trods af at hun tidligt i sit lange liv flyttede fra byen. Der er opstået en slags ejerskabsfølelse over hende og hendes eftermæle, og hun er blevet en vigtig del af kulturarven i byen. Dette ses tydeligt ved Mette Agerbæks statue af Lise Nørgaard fra 2010 i Algade, hvor der i ugerne efter Lise Nørgaards død var en overflod af blomster – og alle tog ansvar for at holde det pænt. Den dag i dag kan man stadig se blomster ved statuen fra folk, der vil vise deres respekt og sige tak – ofte for Matador. Ved hendes og forældrenes gravsted på Skt. Ibs kirkegård kan man møde folk, der tager forbi, ligeledes for at vise deres respekt. Det var tydeligt, at man samledes i sorgen over Lise Nørgaards bortgang, men i Roskilde fornemmede man samtidig
    stoltheden over at kunne kalde hende en af byens egne. Dette kom til udtryk, da Roskilde Museum i januar lavede en mindevandring, hvor der var 150 tilmeldte, som endte med at blive til 300 mennesker, da mange stødte til undervejs (fig. 2). 300 mennesker med det til fælles, at de ”kendte” Lise Nørgaard. Kendte hende som en del af dansk kultur, som en kvinde med meninger og som formidler af dansk historie. Og netop i kraft af sit arbejde skabte hun et stykke danmarkshistorie. 

     

    “Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske.”

    Stoltheden fornemmede man også i Lejre i sommeren 2023 med Odinfigurens rejse til rummet. Efter at astronaut Andreas Mogensen tog en kopi af Odinfiguren med på Huginn-missionen, har den fået plads blandt nogle af de største kulturskatte i Danmark, men det er i Lejre og på Lejre Museum, at den så at sige ”lever sit liv”. Det er her, den tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed og er kendt blandt personalet som museets kronjuvel. Selvom figuren er en vigtig brik i det samlede billede for de første århundreder af den danske historie, er den mere lokalt forankret end mange andre danske kulturskatte fra samme periode. Hvor de største fund fra oldtiden, såsom Jellingstenen eller Guldhornene, ofte omfavnes af hele Danmark og bliver vores fælles nationale stolthed, har Odinfiguren ikke haft en lige så central placering, men er i stedet et lokalt klenodie. Dog har figurens tur til rummet bidraget til at fremhæve, at den også har en form for national status. Dette er noget, der puster til den lokale stolthed og måske også til den lokale identitetsfølelse, idet Odinfiguren er et symbol for kongesædet, der har ligget i Lejre, hvor de første konger har hersket, længe før kristendommen og Roskilde blev til.

    Det er svært at forestille sig, at Lejre og Roskildes kulturarv ikke har været med til at forme den lokale identitet. Både områderne som helhed, men også det enkelte menneske. Vi er som mennesker forbundne til vores lokale miljøer og deres historie. Lise Nørgaard fra Roskilde og Odinfiguren fra Lejre er begge en del af disse miljøers historie. Så mon ikke vi, som bor i Roskilde eller Lejre, i en eller anden forstand har fået præget vores tilhørsforhold til det lokale miljø på grund af disse begivenheder i 2023? Om det er på baggrund af sorg, stolthed eller noget helt tredje, er forskelligt fra menneske til menneske, men vores kulturarv vil påvirke os. Dermed er vi heldige at kunne sige, at vi er knyttet til Roskilde og Lejre, hvor kulturarven er en af de rigeste i hele det ganske land.

    Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.