Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop

En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.

Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb – det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de fra i dag går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge

“Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.

Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.

Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg

Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.

Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.

”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.

Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine.

”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.

Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser

Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.

Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.

Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.

Arkæolog Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved udgravningerne i området, hvor den nye udstillingsbygning skal opføres.

”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.

Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden

Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.

I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.

Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop

En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.

Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.

“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.

Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.

”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.

Jernalderfolket begynder at vise sig

Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.

”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.

Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.

”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.

Tid, sted, pris

Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.

Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb – det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de fra i dag går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge

“Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.

Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.

Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg

Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.

Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.

”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.

Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine.

”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.

Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser

Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.

Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.

Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.

Arkæolog Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved udgravningerne i området, hvor den nye udstillingsbygning skal opføres.

”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.

Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden

Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.

I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.