nov 21, 2025 | Artikler, Forskning, Nyheder, Verdensarvscenter
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
nov 17, 2025 | Artikler, Forskning, Nyheder, Verdensarvscenter
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
okt 23, 2025 | Artikler, Begivenhed, Egedal, Foredrag, Forskning, Nyheder
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.
jun 6, 2025 | Årbøger, Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Danmarks Rockmuseum, Egedal, Forskning, Frederikssund, Lejre, Lützhøfts Købmandsgaard, Nyheder, RAGNAROCK, Roskilde, Tadre Mølle, Udstillinger, Verdensarvscenter
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
mar 17, 2025 | Arkæologi, Artikler, Forskning, Nyheder
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
mar 7, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Forskning, Lejre, Nyheder
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
feb 27, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Forskning, Lejre, Nyheder
ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.
feb 17, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Forskning, Lejre, Nyheder
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk05.02.2025Af Christine ChristiansenOle Kastholm har forsket i fortidens søvej mellem søsterdynastierne i Lejre og Uppsala. Her ses han ved et mere symbolsk skib, nemlig ved på den...
jan 30, 2025 | Årbøger, Forskning
Lejre: Fra sagn til virkelighed – arkæologiske fund bekræfter fortsat sagn kongesædets historiske betydning.
nov 4, 2024 | Årbøger, Forskning
”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme
det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”
sep 16, 2024 | Årbøger, Forskning
Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget
af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i
dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med
udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.
aug 15, 2024 | Artikler, Begivenhed, Forskning, Lejre, Nyheder
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
jul 29, 2024 | Årbøger, Forskning
De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK,
arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har
krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet
’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie
rammer med dybt ind i de kreative processer.
jun 27, 2024 | Artikler, Forskning, Nyheder
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.
jun 6, 2024 | Årbøger, Forskning
Købmandsgården inviterer hvert år indenfor til særlige oplevelser for store og små.
I 2024 byder vi bl.a. indenfor til stumfilmsbiograf og sommerståhej d. 17/6-17/8 i hele åbningstiden, den traditionsrige æblefest i efterårsferien, d. 14-18 oktober kl. 11-15 og vores hyggelige julemarked d. 7/12 kl. 11-15.
Hold øje med hjemmesiden eller følg os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer om kommende arrangementer: facebook.com/lutzhoefts
maj 10, 2024 | Forskning
Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.
apr 29, 2024 | Årbøger, Forskning
Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.
apr 22, 2024 | Forskning
Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.
BEGIVENHED
Af: Christine Christiansen
02.02.2024
Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.
”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.
Kongen havde skepsis i maven
Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.
”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:
”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”
Jernbanen præger alt
Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.
”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.
Toget knytter os sammen
Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:
”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.
Se H.C. Andersens kuffert
I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.
”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:
”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”
Roskildes stationsbygning spiller med
Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.
”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.
Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen
Foredrag danner optakt
Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.
Billetter kan købes her.
Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn
I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.
Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).
Børn gratis/ voksne 60 kr.
Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.
Læs mere her.
Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”
Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.
Spotudstilling løber frem til forsommeren
Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
25.05.2023
Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.
På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.
Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.
“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.
Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.
Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:
“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.
Museumsdirektøren tilføjer:
“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”
Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.
I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.
Roskilde var grundlovens vugge
I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.
Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.
“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.
Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af
Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.
“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:
“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.
Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:
“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”
Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde
Lejre Museum, kl. 9.45
Program:
9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.
10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.
10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum
10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00
Pris: Gratis
Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30
Program:
12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.
12.45-13.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.
13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30
Pris: Gratis
Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
BEGIVENHED
17.11.2025
Af Lene Steinbeck
Kongelige begravelser forbindes ofte med rigsregalier, sølvløver og processioner. Men Laura Maria Schütze, museumsinspektør ved ROMU, retter som noget nyt i forskningssammenhæng blikket mod folkets rolle og ritualernes betydning i forholdet mellem folk og kongemagt. Foto: Kristjan Løk /ROMU
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.
Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.
Folkesorgen bekræfter kongemagten
Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.
Op gennem danmarkshistorien har folket spillet en særlig rolle i de kongelige begravelsesritualer. Ved at forstå ritualerne er det muligt at forstå forholdet mellem kongemagt og folk, mener ph.d. ig museumsinspektør Laura Maria Schütze, der her ses ved Margrete 1s gravmæle i Roskilde Domkirke. Resultatet af Schützes forskning i kongelige begravelser udkommer nu som bog. Foto: Kristjan Løk /ROMU
”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:
”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”
Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år. Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.
Forsiden illustrerer bogens fokus på folkets rolle i de kongelige begravelsesritualer gennem 1000 år. Billedet er taget af bankansatte Lise Evers, som fra en af bankens øvre etager overværede Frederik 9.s begravelsesprocession gennem Roskildes gader en kold vinterdag den 24. januar 1972.
Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.
Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.
Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.
Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
23.10.2025
Af Lene Steinbeck
Egedal er et godt sted at slå sig ned – det vidste allerede istidsjægerne for 13.000 år siden. Men hvad er det, der gennem årtusinder har gjort området attraktivt for mennesker at bosætte sig? Det fortæller arkæolog Emil Winther Struve ved et foredrag på Egedal Rådhus torsdag d. 30. oktober. Foto: ROMU
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.
Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.
“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.
Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.
”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.
Jernalderfolket begynder at vise sig
Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.
”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.
Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.
”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.
Tid, sted, pris
Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
06.06.2025
Af Lene Steinbeck
Grafiker Trine Sejthen har til stor tilfredshed for redaktør Julie Nielsen haft en kernerolle med at binde årsskriftets visuelle identitet sammen med ROMU’s mange forskelligartede historie. Årsskriftet for 2024 opfordrer læserne til at genopdage historien og har fået titlen ’Renæssance’. Illustration: Trine Sejthen.
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:
”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”
Tid til fordybelse
Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.
Detektorfører Claus Falsby gjorde et spektakulært fund i Egedal, da et depotfund fra bronzealderen med en række spektakulære genstande fik metaldetektoren til at hyle. Fundet kan være med til at kaste lys over overgangen fra bronzealder til jernalder, og det blev af Slots-og Kulturstyrelsen udpeget som et af de ti væsentligste arkæologiske fund i 2024. Foto: Palle Østergaard Sørensen /ROMU.
”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.
”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”
Verden med nye øjne
Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.
”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:
”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
17.03.2025
Af Kathrine Meyer Jørgensen
Roskildes store kulturarvsinstitutioner tager nu hul på et samarbejde om at lede efter spor af fortiden på grænsen mellem land og vand. Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør i ROMU, og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseets projektleder for formidling i Nyt Museum, forbereder området, hvor ROMU nu går i gang med de arkæologiske forundersøgelser, inden der om få år skal bygges en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe. Foto: Werner Karrasch /Vikingeskibsmuseet
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb – det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de fra i dag går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge
“Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.
Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.
Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg
Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.
Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.
”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.
Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine.
”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.
Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser
Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.
Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.
Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.
Arkæolog Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved udgravningerne i området, hvor den nye udstillingsbygning skal opføres.
”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.
Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden
Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.
I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.
”Uanset, hvad arkæologerne fra ROMU finder i søgegrøfterne, er det deres forpligtelse at dokumentere det. Denne forundersøgelse vil danne grundlag for at vurdere, om det nye byggeri ifølge museumsloven kræver egentlige udgravninger af hele eller dele af byggefeltet. Slots- og Kulturstyrelsen træffer den endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra ROMU,” afslutter Jesper Stub Johnsen, chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet.
Sikkerhedsrisiko og forurenet jord
I løbet af 1800-tallet og 1900-tallet blev det lavvandede område i fjorden stille og roligt fyldt op med affaldsjord.
I 2019 foretog COWI en rapport med en historisk gennemgang af forurening og geoteknisk viden af projektområdet ved Vikingeskibshallen og Roskilde havn. Her fremgår det af et borgmesterbrev fra 1935, at Strandengen blandt andet er opstået ved, at der blev kørt affaldsjord fra eksempelvis garverier til det lavvandede område.
Det område, hvor der i dag er parkeringsplads, her lå før i tiden et gasværk, som har forurenet den omkringliggende jord. Desuden fandt man forurenet jord, da man gravede ud til Museumsøen i 1993 og denne jord blev lagt i 1,5 meters lag på en allerede forurenet grund og forseglet med asfalt i kraft af parkeringspladsen.
Når gravemaskinerne har fjernet de første jordlag kommer ROMUs arkæologer derfor til at arbejde med sikkerhedsudstyr og værn mod tungmetaller og skadelig kemiske jordtyper, som er tilstede i de øverste jordlag.
Området bliver også hegnet ind af sikkerhedsmæssige årsager, for at forbipasserende ikke risikerer at komme i kontakt med jorden.
ARKÆOLOGISKE FORUNDERSØGELSER VED VIKINGESKIBSMUSEET
Forundersøgelserne vil blive udført i tre brede søgegrøfter i lige linjer:
To linjer, hvor den nye museumsbygning skal opføres.
En linje på den østlige side af kildeudløbet, hvor kilden skal flyttes til.
Mandag d. 17. marts 2025 begynder undersøgelserne af området for den nye udstillingsbygning.
Efter 5. april undersøges den østlige side af kilden.
Formålet er, at identificere potentielle arkæologiske fund og vurdere behovet for yderligere udgravninger inden etablering af en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe.
ROMU har det arkæologiske ansvar på land i Roskilde Kommune, og står for undersøgelsen.
Søgegrøfterne bliver gravet dybe nok til at nå den oprindelige fjordbund og strandeng, 1-2 meter under fyldlagene fra 1800-tallet.
OBS sikkerhed: Da fyldlagene består af miljøforurenet jord vil arkæologerne arbejde med sikkerhedsudstyr. Området vil blive hegnet ind, og der vil ikke være offentlig adgang.
FAKTA OM NYT VIKINGESKIBSMUSEUM
Vinderprojektet indeholder:
En transformation og den eksisterende Vikingeskibshal
En ny ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene
Bearbejdning af landskab, herunder offentlig klimasikring og skybrudsikring øst for hallen
Ny cykel-/gangsti, promenade med byrum og en ny gangbro over havnen
Koncept for formidling, bæredygtighed og klimasikring
Størrelse:
Den transformerede Vikingeskibshal er 2750 m2 etagemeter.
Den nye ankomst og udstillingsbygning er 3217 m2 etagemeter.
Pris og finansiering:
På nuværende tidspunkt er der fuld finansiering til byggeriet af den nye ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene samt en delvis finansiering af landskabet. Prisen for den nye bygning samt den finansierede del af landskabet er 310 millioner.
Vikingeskibsmuseet er i daiolog med fonde om at få finansieret transformationen af Vikingeskibshallen samt det resterende landskab. Rest finansieringen er 250 millioner.
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
07.03.2025
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses ved jættestuens indgang i april 2024, forklarer om de såkaldte tørmursfliser. Det var tilpassede stenfliser, som blev lagt i lag mellem de større kampesten for at holde jættestuen tør. Foto: Claus Bech /Ritzau Sanpix
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.
Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.
Projektet er udført med en lang række moderne teknologiske løsninger – blandt andet 3D fotogrammetri, hvor man har koblet tusindvis af billeder af gravhøjen med nøjagtige GPS-målinger og på den måde skabt en digital model af højen. Den kan vendes og drejes, så højens udtryk hele vejen rundt, ude og inde, er bevaret digitalt. Når arbejdet med restaureringen er afsluttet, laves en ny model, så man kan se jættestuen både før og efter. 3D-illustration: Nadja Kring Mortensen /ROMU
I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.
Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.
”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.
En skitse viser dilemmaet ved stendiget, set oppefra. Nederst ses metoden fra det oprindelige dige fra 1830’erne. Den største flade af stenene vender ud og forstyrrer gravhøjen mindst muligt. Til gengæld er sikkerheden tvivlsom, fordi de ikke ligger stabilt over en lang periode. Øverst ligger stenen mere sikkert, men stikker langt ind højen og forstyrrer mere end den oprindelige metode. Skitse: Emil Winther Struve /ROMU
Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.
”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.
Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.
Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.
”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”
Træerne på toppen af Øm Jættestue var med til at presse stendiget, fordi rødderne skubbede på stenene. Derfor blev træerne fjernet for at forhindre samme pres på det restaurerede dige. Her ses jættestuen efter restaureringen af stendiget, men inden alle træer på toppen er fjernet. Foto: Lene Steinbeck
Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.
”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.
Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.
Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.
”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve.
Jættestuens indgang er blevet restaureret med både nye og gamle sten, så den i højere grad har samme udtryk som den oprindelige jættestue fra bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Altså lå hovedvægten af restaureringen udenfor. Hovedsageligt for at sikre stendiget og højen, men også for at skabe et bedre indtryk af, hvordan højen så ud i bondestenalderen. For der er som nævnt sket store forandringer med fortidsmindets udseende.
Ny viden i ældgammel jord
Jættestuens oprindelige omkreds er sandsynligvis afmærket af randsten hele vejen rundt – men skjult et stykke inde i højen. De er blevet ”spist” af højen i den langvarige proces, der med Emil Winther Struves billede har ændret højens udseende fra stejlt fortidsminde til blød hat.
”De her randsten formoder vi har været hele vejen rundt og er måske stadig derinde. Men det ville være lidt for meget at skære ind til dem hele vejen rundt, så vi nøjedes med et lille område her ved indgangen til kammeret. Her har vi dannet en plads, hvor man kan opleve det at stå foran jættestuen, som folk har gjort i bondestenalderen,” fortæller han.
Samtidig håbede Emil Winther Struve, at man kunne hente ny viden og blive klogere på højens historie. Man ved, at det ikke kun er gravkammeret inde i jættestuer, der bliver brugt ved gravlæggelser. Indgangspartierne blev også brugt til ritualer, hvor man for eksempel har placeret lerskåle med et madoffer. De arkæologiske udgravninger i jordlaget foran indgangen til Øm Jættestue blotlagde keramik, flintaffald samt mejsel og økse. Genstandene har forskellige datering og stammer altså ikke fra samme periode.
”Det tyder mere og mere på, at jordlaget er et udtryk for mange hundrede års aktivitet, der er blandet sammen. Mejslen har et voldsomt knæk, der ser ret nyt ud, så der er blevet rodet godt rundt. Det er altså ikke et offerlag, der har ligget der siden stenalderen.”
Flyttedag for firben
Efter udgravningerne og undersøgelserne af jorden, er indgangspartiet blevet restaureret og har fået et nyt, gammelt look. Det er udbedret med både gamle og nye sten efter de originale principper og udtryk. Solidt, stabilt og klar til næste skridt: At sikre diget fra 1832. Og så er vi tilbage ved firbenene, hvis habitat er beskyttet af EU. Så længe, firbenene bor i diget, må man ikke forstyrre dem. Derfor måtte Emil Winther Struve og hans hold sadle om i forhold til den oprindelige plan.
”I første omgang fik vi lov til at pille ved nordsiden af jættestuen, fordi der er mere skygge, så der er der ikke firben. Sydsiden må så vente, indtil firbenene er blevet flyttet et andet sted hen. Det har vi fået tilladelse til af Miljøstyrelsen. Så er der bare lige det, at nu er firbenene gået i hi, og vi må ikke flytte dem, før de vågner op igen. Derfor er vi ikke færdige med arbejdet endnu. Der er blevet bygget et nyt hjem, så det hele er klar til, at de
skal flyttes, når de vågner.”
I samarbejde med Miljøstyrelsens konsulenter er der blevet etableret et erstatningshabitat af overskydende sten fra restaureringen af stendiget. Stenene forbliver altså i tæt tilknytning til fortidsmindet.
Dilemmafyldt stendige
Men på nordsiden, der var altså firbenfri, kunne arbejdet begynde. ROMU kontaktede flere anlægsfirmaer for at få en vurdering af mulighederne for at reparere tilføjelsen fra 1800-tallet.
”Dem, vi havde fat i, sagde alle: ’Hvis vi begynder at pille i det, så kan vi ikke rigtigt stoppe. Så skal vi stort set sætte det hele om.’ De påpegede nogle konstruktionsmæssige ting, der bestemt ikke var optimale. Der var nok nogle bønderkarle i 1832, der havde tænkt, at de skulle være hurtigt færdige, så de har vendt de store, flade sider af stenene udad. Det er samtidig den tunge side, og derfor er stenene begyndt at skride ud efter mange års erosion af jord, eller når rødderne fra de træer, der vokser på toppen, har skubbet til dem.”
Det var altså svært at reparere på diget uden at begynde forfra. Man ville gerne genbruge så mange af stenene som muligt – men flere af dem havde en uhensigtsmæssig form i forhold til at bygge et sikkert dige. Og det var jo hele anledningen til restaureringen.
”Det skal være tilgængeligt for ca. 10.000 besøgende om året og børn kravler på det, og så dur det ikke, at man kan få sådan en sten ned over sig. Så der var flere hensyn, vægtninger og kompromiser. Skal man bevare udseendet som det er, skal man vægte sikkerheden, og hvordan risikerer man at påvirke den originale høj, når man piller ned og bygger op?”
De arkæologiske dilemmaer stod i kø og skabte også debat.
Emil Winther Struve sammenlignede de arkæologiske optegnelser af højen fra genopdagelsen i 1832 med et billede fra nutiden. Der var tydeligt forskel på højens form. Hvis stenalderfolket dukkede op i dag for at finde jættestuen, er det ikke sikkert, at de ville kunne kende den. Foto: Lene Steinbeck
Total omsætning blev løsningen
”I sidste ende blev løsningen at sætte diget om med samme form som før. Altså samme uregelmæssige, ikke-cirkulære form, samme højde, samme bundniveau, som tidligere, men et andet udseende, fordi 1) det er ikke de samme sten, der bliver brugt, og 2) de bliver ikke placeret på præcis samme måde.”
Arbejdet blev udført af anlægsgartnerne under tilsyn af arkæologerne, der rensede jorden bagved op for at gøre observationer og gøre tolkninger, om man havde fat i jord fra den oprindelige høj eller fra 1830’erne, så man havde styr på, hvad der blev påvirket af arbejdet.
Undervejs blev træerne på toppen af højen fjernet. Rodnettet har ikke kunnet trænge ned i stenlaget over gravkammeret og har derfor søgt ud mod diget. For at fjerne presset på diget, blev træerne fjernet.
”Hvis jeg skulle nævne én ting, jeg ærgrer mig over, er det, at vi ikke fræsede rødderne ud i stedet for at grave dem ud. Heldigvis kan vi konstatere, at det ikke gjorde skade på de originale dele af højen, og til gengæld fik vi mulighed for at lave de her små indhak og få
meget brugbar viden om fortidsmindet,” fortæller Emil Winther Struve.
Jættestuens mange faser
I højen fandt han en lille højafgrænsning, der ikke ligner randstenene fra jættestuen.
”Den ligger også et sted, vi ikke ville forvente. Med den diameter, vi forventer jættestuen har, er den placeret mere yderligt. Så vurderingen er, at det nok er en anden fase af højen, vi har fat på her.”
Byggeteknikken minder om den, der er brugt ved to bronzealderhøje ved Venslev – og den sag leder Emil Winther Struve frem til den tolkning, at Øm Jættestue starter som et mindre fortidsminde og udvikler sig over tid til og med de formål, som mennesker senere har brug for.
”Der gemmer sig en jættestue inde i højen, som giver den her høje form i ’den bløde hat’, som jeg kaldte det, og inde i højen gemmer der sig både randsten, som hører til den afgrænsning, som højen havde, da man opførte jættestuen i bondestenalderen, og sten tilhørende den senere byggefase fra bronzealderen”
Efter undersøgelserne er diget – på den nordlige, firbenfri side – blevet bygget op igen. Og selv om arbejdet ikke er helt færdigt, så kan Emil Winther Struve allerede nu godt sætte streg under nogle delkonklusioner.
”Jeg er stolt over og tilfreds med den flotte åbning på jættestuen, hvor man for alvor kan føle sig mere i kontakt med jættestuen, som den oprindeligt har set ud. Om man leder efter oplevelsen med oldtiden, som den så ud, eller man har en anden form interaktion med fortidsmindet og den stemning, der er der, så er der skabt en rigtig god mulighed for det nu.”
Og det resterende arbejde med digets sydside? Tja – det er ganske enkelt helt ude af arkæologens hænder.
”Vi går i gang, når solen har bestemt, at firbenene skal op, men inden de er i gang med at hygge sig alt for meget. Før får vi ikke lov til at gøre noget,” slutter Emil Winther Struve.
Øm Jættestue blev opført for omkring 5.300 år siden i midten af bondestenalderen. Den er brugt til gravlæggelser over en lang tidsperiode i stenalder, bronzealder og jernalder.
Gravhøjen blev genfundet i 1832. Der blev opført et beskyttende stendige omkring højen, der blev fredet. Diget er altså ikke en del af det oprindelige fortidsminde fra stenalderen.
Selve gravkammeret er knap to meter bredt, syv meter langt og to meter højt. Udvendigt er højen 27-30 meter bred og fem meter høj.
Når restaureringsarbejdet afsluttes, vil den igen være helt åben for offentligheden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
17.11.2025
Af Lene Steinbeck
Kongelige begravelser forbindes ofte med rigsregalier, sølvløver og processioner. Men Laura Maria Schütze, museumsinspektør ved ROMU, retter som noget nyt i forskningssammenhæng blikket mod folkets rolle og ritualernes betydning i forholdet mellem folk og kongemagt. Foto: Kristjan Løk /ROMU
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.
Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.
Folkesorgen bekræfter kongemagten
Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.
Op gennem danmarkshistorien har folket spillet en særlig rolle i de kongelige begravelsesritualer. Ved at forstå ritualerne er det muligt at forstå forholdet mellem kongemagt og folk, mener ph.d. ig museumsinspektør Laura Maria Schütze, der her ses ved Margrete 1s gravmæle i Roskilde Domkirke. Resultatet af Schützes forskning i kongelige begravelser udkommer nu som bog. Foto: Kristjan Løk /ROMU
”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:
”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”
Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år. Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.
Forsiden illustrerer bogens fokus på folkets rolle i de kongelige begravelsesritualer gennem 1000 år. Billedet er taget af bankansatte Lise Evers, som fra en af bankens øvre etager overværede Frederik 9.s begravelsesprocession gennem Roskildes gader en kold vinterdag den 24. januar 1972.
Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.
Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.
Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.
Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
23.10.2025
Af Lene Steinbeck
Egedal er et godt sted at slå sig ned – det vidste allerede istidsjægerne for 13.000 år siden. Men hvad er det, der gennem årtusinder har gjort området attraktivt for mennesker at bosætte sig? Det fortæller arkæolog Emil Winther Struve ved et foredrag på Egedal Rådhus torsdag d. 30. oktober. Foto: ROMU
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.
Allerede nogle af de første mennesker, der kom til Danmark, opdagede, at Egedal var et godt sted at bo. Fund af pilespidser viser, at istidsjægere for omkring 13.000 år siden gik på jagt efter føde omkring Værebro Ådal. Og de havde fat i noget, istidsjægerne. For helt frem til i dag er mennesker blevet fascineret og optaget af ådalens ikke alene smukke, men også gavmilde landskab. Ved et foredrag på Egedal Rådhus den 30. oktober samler arkæolog i ROMU Emil Winther Struve, der har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, nogle af de mange spændende fortidsfund til en fortælling om Egedals beboere fra istiden til i dag.
“Det har været kontinuerligt – i oldtidsmæssig forstand – tæt bebyggelse i det område, vi i dag kalder Egedal, gennem hele oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til i dag,” siger han.
Efter istidsjægerne var det bondestenalderens tidligste bønder, der indvandrede til Danmark. De opdagede straks, at landskabet i Egedal var oplagt til deres livsstil.
”For dem var det vigtigt med den gode landbrugsjord, men også de store vådområder, hvor man kunne bedrive jagt og fiskeri, der stadig var en stor del af deres livsform. På det her tidspunkt var området tæt bevokset urskov, så det var helt afgørende, at de ad vandvejene kunne bevæge sig ind i landskabet for at finde steder at slå sig ned og samtidig bevare kontakten ud i verden,” fortæller Emil Winther Struve.
Jernalderfolket begynder at vise sig
Bronzealderen er med fundet af de prægtige Veksøhjelme fortsat den mest fremtrædende periode i Egedals fortid. Her var området beboet af en rig elite, der udnyttede landskabet til at leve godt, producere og handle. Men der er god grund til at tro, at de strukturer også fortsatte i tiden efter bronzealderens afslutning.
”Med udgangspunkt i sommerens udgravninger af en boplads fra romersk jernalder ved Svestrup vil jeg også fortælle om jernalderbebyggelserne, og hvordan de trækker tråde helt op til i dag,” fortæller Emil Winther Struve.
Han understreger, at man ikke behøver andet end nysgerrighed for at kunne få noget ud af foredraget. Måske vil man gå derfra med en bedre forståelse for det landskab, som også forhistoriens mennesker udså sig som et godt sted at bo.
”Det giver mening at føle sig som en del af en udvikling, der strækker sig 13.000 år tilbage i tiden. Man er jo selv et skridt på den vej: Et områdes sammenhæng og udvikling bestemmes af, hvad man gør i bestemte perioder. Det vil jeg da håbe, at man kan få et bedre indtryk af som Egedal-borger ved at møde op til foredraget,” slutter Emil Winther Struve.
Tid, sted, pris
Torsdag den 30. oktober kl. 19-21
Byrådssalen Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
25 kroner + gebyr. Billetter kan købes via Place2book
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
06.06.2025
Af Lene Steinbeck
Grafiker Trine Sejthen har til stor tilfredshed for redaktør Julie Nielsen haft en kernerolle med at binde årsskriftets visuelle identitet sammen med ROMU’s mange forskelligartede historie. Årsskriftet for 2024 opfordrer læserne til at genopdage historien og har fået titlen ’Renæssance’. Illustration: Trine Sejthen.
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:
”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”
Tid til fordybelse
Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.
Detektorfører Claus Falsby gjorde et spektakulært fund i Egedal, da et depotfund fra bronzealderen med en række spektakulære genstande fik metaldetektoren til at hyle. Fundet kan være med til at kaste lys over overgangen fra bronzealder til jernalder, og det blev af Slots-og Kulturstyrelsen udpeget som et af de ti væsentligste arkæologiske fund i 2024. Foto: Palle Østergaard Sørensen /ROMU.
”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.
”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”
Verden med nye øjne
Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.
”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:
”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
17.03.2025
Af Kathrine Meyer Jørgensen
Roskildes store kulturarvsinstitutioner tager nu hul på et samarbejde om at lede efter spor af fortiden på grænsen mellem land og vand. Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør i ROMU, og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseets projektleder for formidling i Nyt Museum, forbereder området, hvor ROMU nu går i gang med de arkæologiske forundersøgelser, inden der om få år skal bygges en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe. Foto: Werner Karrasch /Vikingeskibsmuseet
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb – det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de fra i dag går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge
“Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.
Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.
Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg
Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.
Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.
”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.
Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine.
”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.
Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser
Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.
Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.
Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.
Arkæolog Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved udgravningerne i området, hvor den nye udstillingsbygning skal opføres.
”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.
Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden
Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.
I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.
”Uanset, hvad arkæologerne fra ROMU finder i søgegrøfterne, er det deres forpligtelse at dokumentere det. Denne forundersøgelse vil danne grundlag for at vurdere, om det nye byggeri ifølge museumsloven kræver egentlige udgravninger af hele eller dele af byggefeltet. Slots- og Kulturstyrelsen træffer den endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra ROMU,” afslutter Jesper Stub Johnsen, chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet.
Sikkerhedsrisiko og forurenet jord
I løbet af 1800-tallet og 1900-tallet blev det lavvandede område i fjorden stille og roligt fyldt op med affaldsjord.
I 2019 foretog COWI en rapport med en historisk gennemgang af forurening og geoteknisk viden af projektområdet ved Vikingeskibshallen og Roskilde havn. Her fremgår det af et borgmesterbrev fra 1935, at Strandengen blandt andet er opstået ved, at der blev kørt affaldsjord fra eksempelvis garverier til det lavvandede område.
Det område, hvor der i dag er parkeringsplads, her lå før i tiden et gasværk, som har forurenet den omkringliggende jord. Desuden fandt man forurenet jord, da man gravede ud til Museumsøen i 1993 og denne jord blev lagt i 1,5 meters lag på en allerede forurenet grund og forseglet med asfalt i kraft af parkeringspladsen.
Når gravemaskinerne har fjernet de første jordlag kommer ROMUs arkæologer derfor til at arbejde med sikkerhedsudstyr og værn mod tungmetaller og skadelig kemiske jordtyper, som er tilstede i de øverste jordlag.
Området bliver også hegnet ind af sikkerhedsmæssige årsager, for at forbipasserende ikke risikerer at komme i kontakt med jorden.
ARKÆOLOGISKE FORUNDERSØGELSER VED VIKINGESKIBSMUSEET
Forundersøgelserne vil blive udført i tre brede søgegrøfter i lige linjer:
To linjer, hvor den nye museumsbygning skal opføres.
En linje på den østlige side af kildeudløbet, hvor kilden skal flyttes til.
Mandag d. 17. marts 2025 begynder undersøgelserne af området for den nye udstillingsbygning.
Efter 5. april undersøges den østlige side af kilden.
Formålet er, at identificere potentielle arkæologiske fund og vurdere behovet for yderligere udgravninger inden etablering af en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe.
ROMU har det arkæologiske ansvar på land i Roskilde Kommune, og står for undersøgelsen.
Søgegrøfterne bliver gravet dybe nok til at nå den oprindelige fjordbund og strandeng, 1-2 meter under fyldlagene fra 1800-tallet.
OBS sikkerhed: Da fyldlagene består af miljøforurenet jord vil arkæologerne arbejde med sikkerhedsudstyr. Området vil blive hegnet ind, og der vil ikke være offentlig adgang.
FAKTA OM NYT VIKINGESKIBSMUSEUM
Vinderprojektet indeholder:
En transformation og den eksisterende Vikingeskibshal
En ny ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene
Bearbejdning af landskab, herunder offentlig klimasikring og skybrudsikring øst for hallen
Ny cykel-/gangsti, promenade med byrum og en ny gangbro over havnen
Koncept for formidling, bæredygtighed og klimasikring
Størrelse:
Den transformerede Vikingeskibshal er 2750 m2 etagemeter.
Den nye ankomst og udstillingsbygning er 3217 m2 etagemeter.
Pris og finansiering:
På nuværende tidspunkt er der fuld finansiering til byggeriet af den nye ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene samt en delvis finansiering af landskabet. Prisen for den nye bygning samt den finansierede del af landskabet er 310 millioner.
Vikingeskibsmuseet er i daiolog med fonde om at få finansieret transformationen af Vikingeskibshallen samt det resterende landskab. Rest finansieringen er 250 millioner.
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
07.03.2025
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses ved jættestuens indgang i april 2024, forklarer om de såkaldte tørmursfliser. Det var tilpassede stenfliser, som blev lagt i lag mellem de større kampesten for at holde jættestuen tør. Foto: Claus Bech /Ritzau Sanpix
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.
Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.
Projektet er udført med en lang række moderne teknologiske løsninger – blandt andet 3D fotogrammetri, hvor man har koblet tusindvis af billeder af gravhøjen med nøjagtige GPS-målinger og på den måde skabt en digital model af højen. Den kan vendes og drejes, så højens udtryk hele vejen rundt, ude og inde, er bevaret digitalt. Når arbejdet med restaureringen er afsluttet, laves en ny model, så man kan se jættestuen både før og efter. 3D-illustration: Nadja Kring Mortensen /ROMU
I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.
Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.
”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.
En skitse viser dilemmaet ved stendiget, set oppefra. Nederst ses metoden fra det oprindelige dige fra 1830’erne. Den største flade af stenene vender ud og forstyrrer gravhøjen mindst muligt. Til gengæld er sikkerheden tvivlsom, fordi de ikke ligger stabilt over en lang periode. Øverst ligger stenen mere sikkert, men stikker langt ind højen og forstyrrer mere end den oprindelige metode. Skitse: Emil Winther Struve /ROMU
Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.
”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.
Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.
Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.
”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”
Træerne på toppen af Øm Jættestue var med til at presse stendiget, fordi rødderne skubbede på stenene. Derfor blev træerne fjernet for at forhindre samme pres på det restaurerede dige. Her ses jættestuen efter restaureringen af stendiget, men inden alle træer på toppen er fjernet. Foto: Lene Steinbeck
Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.
”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.
Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.
Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.
”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve.
Jættestuens indgang er blevet restaureret med både nye og gamle sten, så den i højere grad har samme udtryk som den oprindelige jættestue fra bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Altså lå hovedvægten af restaureringen udenfor. Hovedsageligt for at sikre stendiget og højen, men også for at skabe et bedre indtryk af, hvordan højen så ud i bondestenalderen. For der er som nævnt sket store forandringer med fortidsmindets udseende.
Ny viden i ældgammel jord
Jættestuens oprindelige omkreds er sandsynligvis afmærket af randsten hele vejen rundt – men skjult et stykke inde i højen. De er blevet ”spist” af højen i den langvarige proces, der med Emil Winther Struves billede har ændret højens udseende fra stejlt fortidsminde til blød hat.
”De her randsten formoder vi har været hele vejen rundt og er måske stadig derinde. Men det ville være lidt for meget at skære ind til dem hele vejen rundt, så vi nøjedes med et lille område her ved indgangen til kammeret. Her har vi dannet en plads, hvor man kan opleve det at stå foran jættestuen, som folk har gjort i bondestenalderen,” fortæller han.
Samtidig håbede Emil Winther Struve, at man kunne hente ny viden og blive klogere på højens historie. Man ved, at det ikke kun er gravkammeret inde i jættestuer, der bliver brugt ved gravlæggelser. Indgangspartierne blev også brugt til ritualer, hvor man for eksempel har placeret lerskåle med et madoffer. De arkæologiske udgravninger i jordlaget foran indgangen til Øm Jættestue blotlagde keramik, flintaffald samt mejsel og økse. Genstandene har forskellige datering og stammer altså ikke fra samme periode.
”Det tyder mere og mere på, at jordlaget er et udtryk for mange hundrede års aktivitet, der er blandet sammen. Mejslen har et voldsomt knæk, der ser ret nyt ud, så der er blevet rodet godt rundt. Det er altså ikke et offerlag, der har ligget der siden stenalderen.”
Flyttedag for firben
Efter udgravningerne og undersøgelserne af jorden, er indgangspartiet blevet restaureret og har fået et nyt, gammelt look. Det er udbedret med både gamle og nye sten efter de originale principper og udtryk. Solidt, stabilt og klar til næste skridt: At sikre diget fra 1832. Og så er vi tilbage ved firbenene, hvis habitat er beskyttet af EU. Så længe, firbenene bor i diget, må man ikke forstyrre dem. Derfor måtte Emil Winther Struve og hans hold sadle om i forhold til den oprindelige plan.
”I første omgang fik vi lov til at pille ved nordsiden af jættestuen, fordi der er mere skygge, så der er der ikke firben. Sydsiden må så vente, indtil firbenene er blevet flyttet et andet sted hen. Det har vi fået tilladelse til af Miljøstyrelsen. Så er der bare lige det, at nu er firbenene gået i hi, og vi må ikke flytte dem, før de vågner op igen. Derfor er vi ikke færdige med arbejdet endnu. Der er blevet bygget et nyt hjem, så det hele er klar til, at de
skal flyttes, når de vågner.”
I samarbejde med Miljøstyrelsens konsulenter er der blevet etableret et erstatningshabitat af overskydende sten fra restaureringen af stendiget. Stenene forbliver altså i tæt tilknytning til fortidsmindet.
Dilemmafyldt stendige
Men på nordsiden, der var altså firbenfri, kunne arbejdet begynde. ROMU kontaktede flere anlægsfirmaer for at få en vurdering af mulighederne for at reparere tilføjelsen fra 1800-tallet.
”Dem, vi havde fat i, sagde alle: ’Hvis vi begynder at pille i det, så kan vi ikke rigtigt stoppe. Så skal vi stort set sætte det hele om.’ De påpegede nogle konstruktionsmæssige ting, der bestemt ikke var optimale. Der var nok nogle bønderkarle i 1832, der havde tænkt, at de skulle være hurtigt færdige, så de har vendt de store, flade sider af stenene udad. Det er samtidig den tunge side, og derfor er stenene begyndt at skride ud efter mange års erosion af jord, eller når rødderne fra de træer, der vokser på toppen, har skubbet til dem.”
Det var altså svært at reparere på diget uden at begynde forfra. Man ville gerne genbruge så mange af stenene som muligt – men flere af dem havde en uhensigtsmæssig form i forhold til at bygge et sikkert dige. Og det var jo hele anledningen til restaureringen.
”Det skal være tilgængeligt for ca. 10.000 besøgende om året og børn kravler på det, og så dur det ikke, at man kan få sådan en sten ned over sig. Så der var flere hensyn, vægtninger og kompromiser. Skal man bevare udseendet som det er, skal man vægte sikkerheden, og hvordan risikerer man at påvirke den originale høj, når man piller ned og bygger op?”
De arkæologiske dilemmaer stod i kø og skabte også debat.
Emil Winther Struve sammenlignede de arkæologiske optegnelser af højen fra genopdagelsen i 1832 med et billede fra nutiden. Der var tydeligt forskel på højens form. Hvis stenalderfolket dukkede op i dag for at finde jættestuen, er det ikke sikkert, at de ville kunne kende den. Foto: Lene Steinbeck
Total omsætning blev løsningen
”I sidste ende blev løsningen at sætte diget om med samme form som før. Altså samme uregelmæssige, ikke-cirkulære form, samme højde, samme bundniveau, som tidligere, men et andet udseende, fordi 1) det er ikke de samme sten, der bliver brugt, og 2) de bliver ikke placeret på præcis samme måde.”
Arbejdet blev udført af anlægsgartnerne under tilsyn af arkæologerne, der rensede jorden bagved op for at gøre observationer og gøre tolkninger, om man havde fat i jord fra den oprindelige høj eller fra 1830’erne, så man havde styr på, hvad der blev påvirket af arbejdet.
Undervejs blev træerne på toppen af højen fjernet. Rodnettet har ikke kunnet trænge ned i stenlaget over gravkammeret og har derfor søgt ud mod diget. For at fjerne presset på diget, blev træerne fjernet.
”Hvis jeg skulle nævne én ting, jeg ærgrer mig over, er det, at vi ikke fræsede rødderne ud i stedet for at grave dem ud. Heldigvis kan vi konstatere, at det ikke gjorde skade på de originale dele af højen, og til gengæld fik vi mulighed for at lave de her små indhak og få
meget brugbar viden om fortidsmindet,” fortæller Emil Winther Struve.
Jættestuens mange faser
I højen fandt han en lille højafgrænsning, der ikke ligner randstenene fra jættestuen.
”Den ligger også et sted, vi ikke ville forvente. Med den diameter, vi forventer jættestuen har, er den placeret mere yderligt. Så vurderingen er, at det nok er en anden fase af højen, vi har fat på her.”
Byggeteknikken minder om den, der er brugt ved to bronzealderhøje ved Venslev – og den sag leder Emil Winther Struve frem til den tolkning, at Øm Jættestue starter som et mindre fortidsminde og udvikler sig over tid til og med de formål, som mennesker senere har brug for.
”Der gemmer sig en jættestue inde i højen, som giver den her høje form i ’den bløde hat’, som jeg kaldte det, og inde i højen gemmer der sig både randsten, som hører til den afgrænsning, som højen havde, da man opførte jættestuen i bondestenalderen, og sten tilhørende den senere byggefase fra bronzealderen”
Efter undersøgelserne er diget – på den nordlige, firbenfri side – blevet bygget op igen. Og selv om arbejdet ikke er helt færdigt, så kan Emil Winther Struve allerede nu godt sætte streg under nogle delkonklusioner.
”Jeg er stolt over og tilfreds med den flotte åbning på jættestuen, hvor man for alvor kan føle sig mere i kontakt med jættestuen, som den oprindeligt har set ud. Om man leder efter oplevelsen med oldtiden, som den så ud, eller man har en anden form interaktion med fortidsmindet og den stemning, der er der, så er der skabt en rigtig god mulighed for det nu.”
Og det resterende arbejde med digets sydside? Tja – det er ganske enkelt helt ude af arkæologens hænder.
”Vi går i gang, når solen har bestemt, at firbenene skal op, men inden de er i gang med at hygge sig alt for meget. Før får vi ikke lov til at gøre noget,” slutter Emil Winther Struve.
Øm Jættestue blev opført for omkring 5.300 år siden i midten af bondestenalderen. Den er brugt til gravlæggelser over en lang tidsperiode i stenalder, bronzealder og jernalder.
Gravhøjen blev genfundet i 1832. Der blev opført et beskyttende stendige omkring højen, der blev fredet. Diget er altså ikke en del af det oprindelige fortidsminde fra stenalderen.
Selve gravkammeret er knap to meter bredt, syv meter langt og to meter højt. Udvendigt er højen 27-30 meter bred og fem meter høj.
Når restaureringsarbejdet afsluttes, vil den igen være helt åben for offentligheden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Af: Jens-Jørgen Krogh
Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.
”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.
Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.
Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.
Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.
TID, PRIS, STED
13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time
Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
