En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.

For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.

Lejres mytologiske landskab er gennemstrømmet af mytiske historier, der er blevet overleveret gennem århundreder. Men i de seneste årtier har myterne langsomt fundet fodfæste i arkæologien. Udgravningerne i Lejre har åbenbaret store kongehaller, og detektorfund er skudt op af jorden. Fund, som har givet forskerne mulighed for at underbygge myterne om Lejre som et magtfuldt kongesæde.

Helt essentielt for forskningen er et frugtbart samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden, der har været involveret i ROMU’s arbejde i Lejre gennem næsten to årtier. Senest har fonden støttet projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaderne’, hvor museets arkæologer med en donation på 2 mio. kr. skal kortlægge forskningspotentialet i Lejres undergrund.

Lejre i blodet

At det lige er Lejre, der har KrogagerFondens bevågenhed, skyldes en personlig interesse fra fondens formand, Rune Knude-Krogager. Han er med egne ord opflasket med myten om Lejre.

”Min mor gjorde en dyd af at bringe os børn ind i den nordiske mytologi. Mens jeg sad og tegnede med fedtfarver, læste hun højt. Og det sagnomspundne og mytiske Lejre har bare altid draget mig,” fortæller Rune Knude-Krogager, der senere som ung i en periode arbejdede i Arkæologisk Historisk Forsøgscenter – i dag Sagnlandet Lejre.

Allerede dengang vidste han, at han på et tidspunkt måtte tilbage til Lejre.

”Jeg har altid været overbevist om, at der selvfølgelig lå noget i Lejre. Der går sjældent røg af en brand uden ild, og det ville jeg gerne være med til at bringe frem i lyset. Dengang kendte jeg ikke Tom Christensen, men jeg vidste godt, at der var en arkæolog, som havde gravet i Lejre siden 80’erne. Der var ikke publiceret noget om hans arbejde, og det gik mig på. Derfor kontaktede jeg Tom,” fortæller Rune Knude-Krogager, der i mellemtiden var blevet sat i spidsen for KrogagerFonden.

Tom Christensen, tidligere arkæolog og museumsinspektør, havde netop fundet vinkelrækker af sten, men manglede midler til at følge op. Med KrogagerFondens støtte kunne han fortsætte, og i 2008-09 viste det sig, at stenene udgjorde et plateau til en af kongehallerne. Et lykketræf – og begyndelsen på et eventyr, lyder det fra Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

”KrogagerFonden har været helt enestående i forbindelse med forskningen i Lejre. Det var dem, der så potentialet i det her område, på et tidspunkt, hvor mange både arkæologer og historikere sagde: Er det ikke bare gamle myter og sagn? Dengang havde man ikke ret mange arkæologiske fund. Men KrogagerFonden var med til at finansiere, at museet med Tom Christensen i spidsen kunne grave og forske i Lejres tidlige historie.”

Kampen om fondenes gunst

De fleste arkæologiske udgravninger i Danmark opstår ikke af nysgerrighed, men i forbindelse med anlægsarbejde. Hvis fortidsminder risikerer at gå tabt, forpligtes bygherren til at betale en arkæologisk undersøgelse.

Men Lejre er fredet. Derfor kan man ikke trække på bygherrefinansiering – kun fondsstøtte. Og selvom fonde i Danmark støtter forskningen, prioriteres naturvidenskab og sundhed højest.

”Især forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab er stærkt nødlidende, fordi de store fonde ikke definerer det som forskning, men kulturformidling. Ude på museerne bruges der rigtig meget krudt på at skrive ansøgninger, men det er kun en brøkdel af dem, der ender succesfuldt,” fortæller fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.

Samarbejdet mellem ROMU og KrogagerFonden viser fondenes for forskningen – især, når de er vedholdende. For sædvanligvis støtter fondene enkeltstående projekter.

”Ulempen er, at det ofte fører til en kortsigtet tankegang, hvor museerne springer fra projekt til projekt for at rejse penge. Her gør KrogagerFonden tilsyneladende det modsatte. Når de har fat i noget spændende, vælger de at være vedholdende. Det er usædvanligt. Det viser, at de mindre, tålmodige fonde har en helt afgørende betydning,” forklarer Anker Brink Lund

Lejre som livsprojekt

For KrogagerFonden og ROMU blev det første projekt til flere. For nyligt afsluttede ROMU’s arkæologer efter syv års arbejde projektet Viking Dynasties. I et stort, tværnationalt samarbejde undersøgte arkæologer fra Danmark og Sverige trådene mellem danske og svenske kongeslægter i yngre jernalder og vikingetid. Tidligere i år udkom resultaterne i en stor publikation på engelsk, og knap var blækket tørt, før KrogagerFonden meldte sig på banen med endnu en donation: To millioner kroner, der de næste par år skal bruges til at scanne et større område af undergrunden omkring kongesædet for at kortlægge forskningspotentialet.

Et projekt, der få mundvigene til at pege opad i ROMU.

”Det er en moderne skattejagt, hvor KrogagerFonden giver en donation uden at vide, hvad vi finder. Vi tror, at det er noget spændende, men vi ved det ikke. Det er meget væsentligt for arkæologien og for forskningen på museerne, at der er fonde, der som KrogagerFonden vælger at støtte arkæologien og forskningen,” siger direktør Morten Højsgaard Thomsen.

Forhåbningen er, at scanningerne af Lejres undergrund kan begynde i efteråret 2025. Og Rune Knude-Krogager tror ikke, at det er det sidste kapitel er skrevet endnu.

”Jeg ser det lidt som et livsprojekt at løfte Lejre. Der er meget mere at komme efter. Jeg sidder som formand i fonden, men jeg har jo en hel bestyrelse, så jeg er jo ikke egenrådig. Men jeg håber og forestiller mig, at vi kan få en fjerde og måske en femte runde. Vi må se, hvad projektet her bringer.”

Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.

De seneste årtier er Lejres utrolige fortid spadestik for spadestik blevet hevet frem i lyset. Arkæologer fra ROMU har udgravet sporene efter mægtige kongehaller og omfattende palisadeanlæg fra perioden 500-1000 e.Kr. Lejrekongernes imponerende byggerier tiltrak sig i den grad opmærksomheden og gør det stadig. Men hvad med kongerne – hvad så de i omgivelserne, når de kiggede ud fra deres imponerende residenser? I et nyt projekt vender arkæologer fra ROMU perspektivet 180 grader og forsøger at finde svar på nye spørgsmål.

”Takket være de sidste årtiers omfattende arkæologiske undersøgelser ved vi i dag meget om selve kongehalsområderne, men samtidig også enormt lidt om den omkringliggende kulturarv i den samlede udforskning af Lejre. Nu vender vi blikket mod de arkæologiske spor og anlæg uden for kongehalsområdet, som højst sandsynligt har været en vigtig del af fundamentet for, at Lejre kunne opretholde sin status som kongesæde i så omfattende en periode af vores fortid,” fortæller Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.

Sammen med sin kollega, arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm, står hun i spidsen for projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden,’ som skal forsøge at belyse flere af grundpillerne for Lejrekongernes mangeårige indflydelse. Et helt centralt spørgsmål er, hvad der dukker op, hvis man med et fokuseret fagligt afsæt kvalitativt undersøger landskabet i en radius af en kilometer fra centrum af kongesædet.

”Finder vi tegn på specialiserede værkstedsområder, der har haft en central tilknytning til selve kongehallerne? Finder vi tegn på, at området har fungeret som et regionalt, måske endda internationalt, levende handelscentrum? Finder vi spor efter flere gravmonumenter, der har iscenesat og manifesteret Lejres status som et religiøst og betydningsfuldt arnested,” spørger Julie Nielsen og fortsætter:

”Det vil alt sammen pege os i retning af vores hypotese om, hvordan Lejrekongerne har kunnet opretholde magten. For det må have krævet et skarpt socioøkonomisk sigte at kunne indsamle og omsætte ressourcerne til at fastholde sin position over så lang en årrække,” fortæller hun om projektets hovedfokus.

Ny teknologi baner vejen

Projektet realiseres med en donation på 2 millioner kroner fra KrogagerFonden, som for tredje gang støtter forskningen i Lejre. Denne gang er dog anderledes. Banebrydende teknologi gør det muligt at scanne jorden og blive klogere på, hvad den skjuler – uden et eneste spadestik.

Med geofysiske metoder kan man scanne undergrunden for strukturer, der måske kunne være spor efter menneskelig aktivitet. En ATV med en tilkoblet scanner køres systematisk hen over det udvalgte område. De data, som scanneren opfanger, bliver koblet med gps og lagret på en computer. På den måde kan man relativt hurtigt danne sig et overblik over de indsamlede informationer om undergrunden på et stort areal. De geofysiske undersøgelser skal udføres i samarbejde med specialister fra Nationalmuseet.

”Vi bruger geofysik for at indsnævre mulighederne. Det vil være alt for omkostningstungt og ufokuseret bare at gå ud og grave. For hvis vi skal lave arkæologiske prøvegravninger, hvor skal vi så begynde? Dertil kommer de bevaringsmæssige hensyn. Men de geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget,” fortæller arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm.

Hvad stod bag kongemagten?

Håbet er, at scanningerne kan udpege, hvor der er størst mulighed for gevinst, når arkæologerne senere finder skovlen frem og åbner jorden. For i fase to er det den mere traditionelle arkæologiske metode, der med søgegrøfter og forundersøgelser tager skridtet videre mod at afdække Lejres fortid. Myter om Beowulf og Skjoldungerne har gennem århundreder koblet Lejre til kongemagten. Men først med de seneste årtiers arkæologiske undersøgelser er der kommet faktuel tyngde til historierne. Ikke mindst med udgravningen af de store kongehaller i 2008-09.

”Men hallerne eksisterer ikke bare i sig selv. De aftryk, som kongemagtens tilstedeværelse sætter i det omkringliggende landskab, har været betydelige – både som konkrete spor efter aktiviteter, og som en større iscenesættelse, hvor monumenter som gravhøje og skibssætninger så at sige har givet kongen berettigelse til magten. Det kunne man måske godt sidde ved sit skrivebord og regne ud for 40 år siden. Men nu kan man også se det i de fund, der kommer ind,” fortæller Ole Kastholm med henvisning til de store mængder detektorfund, der bliver gjort i området, og som er en af indikatorerne ved udvælgelsen af arealer til geofysik.

En slumrende kæmpe

Særligt ét fund har begejstret arkæologerne: Et stykke af en meget fornem og sjælden pragthjelm, der sidste år dukkede op som detektorfund nær kongehalsområdet. Fragmentet er dateret til år 650-750, hvilket tidsmæssigt stemmer med Lejres storhedstid. Samtidig er det dukket op på en mark, hvor metaldetektorerne de seneste ti år jævnligt har hylet af succes.

”På baggrund af de efterhånden mange detektorfund fra marken, havde vi en ret klar indikation af, at området nok har fungeret som en form for specialiseret værkstedsplads med tilknytning til kongesædet. At hjelmfragmentet dukker op lige præcis på den mark, kommer derfor ikke som den store overraskelse. Når det er fundet så tæt på selve kongehallerne og kan dateres tidsmæssigt til den samme periode, så må fundene og lokaliteterne have noget med hinanden at gøre. Det er virkelig spændende,” siger Julie Nielsen.

Hvis alt går vel, er arkæologerne blevet så meget klogere på undergrunden i Lejre, at de kan tage hul på fase to i 2026, som er de arkæologiske forundersøgelser.

”Der er fortsat mange perspektiver i undersøgelsen af Lejres betydning på det her tidspunkt – både lokalt, men også i kontekst med de andre samtidige kongemagter fx i Jylland, England og Sverige. Det er de spørgsmål, som det her projekt skal understøtte og forhåbentlig besvare. Vi får mulighed for fra flere aspekter at belyse historien om et kongesæde, som har været hengemt under jorden i så lang tid. Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække,” fortæller Julie Nielsen.

En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.

De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden’, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.

”På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har vi i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer,” forklarer Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU og fortsætter:

”Et eksempel er eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som vi på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.”

Donationen fra KrogagerFonden lyder på 2 mio. kroner. Den gør det muligt, at ROMU’s arkæologer med geofysiske undersøgelser kan scanne udvalgte områder i en radius af en kilometer omkring de store kongehaller i Lejre. Det er en effektiv og nænsom måde at undersøge undergrunden, hvor arkæologerne helt uden at stikke en spade i jorden får en ide om, hvor der gemmer sig levn efter menneskeskabte anlæg, som for eksempel sløjfede skibssætninger og gravhøje. På den måde håber Julie Nielsen og hendes kollegaer at kunne kortlægge Lejres forskningsmæssige potentiale og dermed kvalificere de arkæologiske udgravninger, som følger senere i projektet.

Vedholdende støtte til forskningen

Det er tredje gang, at KrogagerFonden støtter de arkæologiske undersøgelser i Lejre, hvis historie i århundreder har eksisteret i myterne, men først i løbet af de seneste årtier er blevet bakket op af arkæologien. Blandt andet takket være KrogagerFondens vedholdenhed. Fondens formand, Rune Knude-Krogager, glæder sig over at kunne bidrage til forskningen i området.

”Det er en fantastisk rejse at få lov til at være med til at løfte Lejre ud af mulden – fra myte til fakta. Der er ofte en tendens til at fokusere på kongemagten, og derfor er det her projekt meget spændende. Vi ved ikke meget om de her stormænd, om kongens støtter, som må have været lige uden for palisaderne og op langs fjorden. Så det bliver virkelig spændende at se, hvad det kan blive til. Der er mere i Lejre, det er helt sikkert,” lyder det fra Rune Knude-Krogager.

Også i ROMU glæder man sig over udsigten til at kunne tage syvmileskridt i forskningen af Lejres fortid.

”Vi er dybt taknemmelige for, at KrogagerFonden endnu en gang støtter et meget seriøst og meget vigtigt stykke grundforskning inden for arkæologien i Danmark. Det gør, at vi nu skal ud på en utrolig spændende forskningsrejse. Vi håber, at vi kan blive endnu klogere på forstadierne til det, vi i dag kender som kongeriget Danmark, og vi håber og tror, at vi kan dokumentere det meget spændende og rige kulturområde, vi i dag kender som Lejre,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

Julie Nielsen har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med seniorforsker og arkæolog Ole Kastholm fra ROMU, og de håber nu på sammen med kolleger og samarbejdspartnere at kunne gå i gang med at scanne de arkæologiske interesseområder med georader i andet halvår af 2025. Går alt efter planen, skal der i 2026 påbegyndes arkæologiske forundersøgelser de steder, hvor scanningerne har påvist størst potentiale for succes.

For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.

Lejres mytologiske landskab er gennemstrømmet af mytiske historier, der er blevet overleveret gennem århundreder. Men i de seneste årtier har myterne langsomt fundet fodfæste i arkæologien. Udgravningerne i Lejre har åbenbaret store kongehaller, og detektorfund er skudt op af jorden. Fund, som har givet forskerne mulighed for at underbygge myterne om Lejre som et magtfuldt kongesæde.

Helt essentielt for forskningen er et frugtbart samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden, der har været involveret i ROMU’s arbejde i Lejre gennem næsten to årtier. Senest har fonden støttet projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaderne’, hvor museets arkæologer med en donation på 2 mio. kr. skal kortlægge forskningspotentialet i Lejres undergrund.

Lejre i blodet

At det lige er Lejre, der har KrogagerFondens bevågenhed, skyldes en personlig interesse fra fondens formand, Rune Knude-Krogager. Han er med egne ord opflasket med myten om Lejre.

”Min mor gjorde en dyd af at bringe os børn ind i den nordiske mytologi. Mens jeg sad og tegnede med fedtfarver, læste hun højt. Og det sagnomspundne og mytiske Lejre har bare altid draget mig,” fortæller Rune Knude-Krogager, der senere som ung i en periode arbejdede i Arkæologisk Historisk Forsøgscenter – i dag Sagnlandet Lejre.

Allerede dengang vidste han, at han på et tidspunkt måtte tilbage til Lejre.

”Jeg har altid været overbevist om, at der selvfølgelig lå noget i Lejre. Der går sjældent røg af en brand uden ild, og det ville jeg gerne være med til at bringe frem i lyset. Dengang kendte jeg ikke Tom Christensen, men jeg vidste godt, at der var en arkæolog, som havde gravet i Lejre siden 80’erne. Der var ikke publiceret noget om hans arbejde, og det gik mig på. Derfor kontaktede jeg Tom,” fortæller Rune Knude-Krogager, der i mellemtiden var blevet sat i spidsen for KrogagerFonden.

Tom Christensen, tidligere arkæolog og museumsinspektør, havde netop fundet vinkelrækker af sten, men manglede midler til at følge op. Med KrogagerFondens støtte kunne han fortsætte, og i 2008-09 viste det sig, at stenene udgjorde et plateau til en af kongehallerne. Et lykketræf – og begyndelsen på et eventyr, lyder det fra Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

”KrogagerFonden har været helt enestående i forbindelse med forskningen i Lejre. Det var dem, der så potentialet i det her område, på et tidspunkt, hvor mange både arkæologer og historikere sagde: Er det ikke bare gamle myter og sagn? Dengang havde man ikke ret mange arkæologiske fund. Men KrogagerFonden var med til at finansiere, at museet med Tom Christensen i spidsen kunne grave og forske i Lejres tidlige historie.”

Kampen om fondenes gunst

De fleste arkæologiske udgravninger i Danmark opstår ikke af nysgerrighed, men i forbindelse med anlægsarbejde. Hvis fortidsminder risikerer at gå tabt, forpligtes bygherren til at betale en arkæologisk undersøgelse.

Men Lejre er fredet. Derfor kan man ikke trække på bygherrefinansiering – kun fondsstøtte. Og selvom fonde i Danmark støtter forskningen, prioriteres naturvidenskab og sundhed højest.

”Især forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab er stærkt nødlidende, fordi de store fonde ikke definerer det som forskning, men kulturformidling. Ude på museerne bruges der rigtig meget krudt på at skrive ansøgninger, men det er kun en brøkdel af dem, der ender succesfuldt,” fortæller fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.

Samarbejdet mellem ROMU og KrogagerFonden viser fondenes for forskningen – især, når de er vedholdende. For sædvanligvis støtter fondene enkeltstående projekter.

”Ulempen er, at det ofte fører til en kortsigtet tankegang, hvor museerne springer fra projekt til projekt for at rejse penge. Her gør KrogagerFonden tilsyneladende det modsatte. Når de har fat i noget spændende, vælger de at være vedholdende. Det er usædvanligt. Det viser, at de mindre, tålmodige fonde har en helt afgørende betydning,” forklarer Anker Brink Lund

Lejre som livsprojekt

For KrogagerFonden og ROMU blev det første projekt til flere. For nyligt afsluttede ROMU’s arkæologer efter syv års arbejde projektet Viking Dynasties. I et stort, tværnationalt samarbejde undersøgte arkæologer fra Danmark og Sverige trådene mellem danske og svenske kongeslægter i yngre jernalder og vikingetid. Tidligere i år udkom resultaterne i en stor publikation på engelsk, og knap var blækket tørt, før KrogagerFonden meldte sig på banen med endnu en donation: To millioner kroner, der de næste par år skal bruges til at scanne et større område af undergrunden omkring kongesædet for at kortlægge forskningspotentialet.

Et projekt, der få mundvigene til at pege opad i ROMU.

”Det er en moderne skattejagt, hvor KrogagerFonden giver en donation uden at vide, hvad vi finder. Vi tror, at det er noget spændende, men vi ved det ikke. Det er meget væsentligt for arkæologien og for forskningen på museerne, at der er fonde, der som KrogagerFonden vælger at støtte arkæologien og forskningen,” siger direktør Morten Højsgaard Thomsen.

Forhåbningen er, at scanningerne af Lejres undergrund kan begynde i efteråret 2025. Og Rune Knude-Krogager tror ikke, at det er det sidste kapitel er skrevet endnu.

”Jeg ser det lidt som et livsprojekt at løfte Lejre. Der er meget mere at komme efter. Jeg sidder som formand i fonden, men jeg har jo en hel bestyrelse, så jeg er jo ikke egenrådig. Men jeg håber og forestiller mig, at vi kan få en fjerde og måske en femte runde. Vi må se, hvad projektet her bringer.”

Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.

De seneste årtier er Lejres utrolige fortid spadestik for spadestik blevet hevet frem i lyset. Arkæologer fra ROMU har udgravet sporene efter mægtige kongehaller og omfattende palisadeanlæg fra perioden 500-1000 e.Kr. Lejrekongernes imponerende byggerier tiltrak sig i den grad opmærksomheden og gør det stadig. Men hvad med kongerne – hvad så de i omgivelserne, når de kiggede ud fra deres imponerende residenser? I et nyt projekt vender arkæologer fra ROMU perspektivet 180 grader og forsøger at finde svar på nye spørgsmål.

”Takket være de sidste årtiers omfattende arkæologiske undersøgelser ved vi i dag meget om selve kongehalsområderne, men samtidig også enormt lidt om den omkringliggende kulturarv i den samlede udforskning af Lejre. Nu vender vi blikket mod de arkæologiske spor og anlæg uden for kongehalsområdet, som højst sandsynligt har været en vigtig del af fundamentet for, at Lejre kunne opretholde sin status som kongesæde i så omfattende en periode af vores fortid,” fortæller Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.

Sammen med sin kollega, arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm, står hun i spidsen for projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden,’ som skal forsøge at belyse flere af grundpillerne for Lejrekongernes mangeårige indflydelse. Et helt centralt spørgsmål er, hvad der dukker op, hvis man med et fokuseret fagligt afsæt kvalitativt undersøger landskabet i en radius af en kilometer fra centrum af kongesædet.

”Finder vi tegn på specialiserede værkstedsområder, der har haft en central tilknytning til selve kongehallerne? Finder vi tegn på, at området har fungeret som et regionalt, måske endda internationalt, levende handelscentrum? Finder vi spor efter flere gravmonumenter, der har iscenesat og manifesteret Lejres status som et religiøst og betydningsfuldt arnested,” spørger Julie Nielsen og fortsætter:

”Det vil alt sammen pege os i retning af vores hypotese om, hvordan Lejrekongerne har kunnet opretholde magten. For det må have krævet et skarpt socioøkonomisk sigte at kunne indsamle og omsætte ressourcerne til at fastholde sin position over så lang en årrække,” fortæller hun om projektets hovedfokus.

Ny teknologi baner vejen

Projektet realiseres med en donation på 2 millioner kroner fra KrogagerFonden, som for tredje gang støtter forskningen i Lejre. Denne gang er dog anderledes. Banebrydende teknologi gør det muligt at scanne jorden og blive klogere på, hvad den skjuler – uden et eneste spadestik.

Med geofysiske metoder kan man scanne undergrunden for strukturer, der måske kunne være spor efter menneskelig aktivitet. En ATV med en tilkoblet scanner køres systematisk hen over det udvalgte område. De data, som scanneren opfanger, bliver koblet med gps og lagret på en computer. På den måde kan man relativt hurtigt danne sig et overblik over de indsamlede informationer om undergrunden på et stort areal. De geofysiske undersøgelser skal udføres i samarbejde med specialister fra Nationalmuseet.

”Vi bruger geofysik for at indsnævre mulighederne. Det vil være alt for omkostningstungt og ufokuseret bare at gå ud og grave. For hvis vi skal lave arkæologiske prøvegravninger, hvor skal vi så begynde? Dertil kommer de bevaringsmæssige hensyn. Men de geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget,” fortæller arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm.

Hvad stod bag kongemagten?

Håbet er, at scanningerne kan udpege, hvor der er størst mulighed for gevinst, når arkæologerne senere finder skovlen frem og åbner jorden. For i fase to er det den mere traditionelle arkæologiske metode, der med søgegrøfter og forundersøgelser tager skridtet videre mod at afdække Lejres fortid. Myter om Beowulf og Skjoldungerne har gennem århundreder koblet Lejre til kongemagten. Men først med de seneste årtiers arkæologiske undersøgelser er der kommet faktuel tyngde til historierne. Ikke mindst med udgravningen af de store kongehaller i 2008-09.

”Men hallerne eksisterer ikke bare i sig selv. De aftryk, som kongemagtens tilstedeværelse sætter i det omkringliggende landskab, har været betydelige – både som konkrete spor efter aktiviteter, og som en større iscenesættelse, hvor monumenter som gravhøje og skibssætninger så at sige har givet kongen berettigelse til magten. Det kunne man måske godt sidde ved sit skrivebord og regne ud for 40 år siden. Men nu kan man også se det i de fund, der kommer ind,” fortæller Ole Kastholm med henvisning til de store mængder detektorfund, der bliver gjort i området, og som er en af indikatorerne ved udvælgelsen af arealer til geofysik.

En slumrende kæmpe

Særligt ét fund har begejstret arkæologerne: Et stykke af en meget fornem og sjælden pragthjelm, der sidste år dukkede op som detektorfund nær kongehalsområdet. Fragmentet er dateret til år 650-750, hvilket tidsmæssigt stemmer med Lejres storhedstid. Samtidig er det dukket op på en mark, hvor metaldetektorerne de seneste ti år jævnligt har hylet af succes.

”På baggrund af de efterhånden mange detektorfund fra marken, havde vi en ret klar indikation af, at området nok har fungeret som en form for specialiseret værkstedsplads med tilknytning til kongesædet. At hjelmfragmentet dukker op lige præcis på den mark, kommer derfor ikke som den store overraskelse. Når det er fundet så tæt på selve kongehallerne og kan dateres tidsmæssigt til den samme periode, så må fundene og lokaliteterne have noget med hinanden at gøre. Det er virkelig spændende,” siger Julie Nielsen.

Hvis alt går vel, er arkæologerne blevet så meget klogere på undergrunden i Lejre, at de kan tage hul på fase to i 2026, som er de arkæologiske forundersøgelser.

”Der er fortsat mange perspektiver i undersøgelsen af Lejres betydning på det her tidspunkt – både lokalt, men også i kontekst med de andre samtidige kongemagter fx i Jylland, England og Sverige. Det er de spørgsmål, som det her projekt skal understøtte og forhåbentlig besvare. Vi får mulighed for fra flere aspekter at belyse historien om et kongesæde, som har været hengemt under jorden i så lang tid. Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække,” fortæller Julie Nielsen.