I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.

På Lejre Museum udfordrer vi gængse forestillinger om danmarkshistorie med nyere, kritiske vinkler gennem skriftlige kilder, kulturlandskab og rige arkæologiske fund. Vi udfolder historien om et af Danmarks første kongesæder fra jernalder og vikingetid. Museets udstilling opererer i et krydsfelt mellem arkæologi, religion, myter og skrevne kilder.

Som formidler på Lejre Museum får du derfor mulighed for at arbejde med et omfattende historisk emnefelt og udbrede forståelsen af Lejres fortid til et bredt publikum – fra skoleklasser til private rundvisninger. Der vil desuden være mulighed for at løfte opgaver i butik som vært, løbende ad hoc-opgaver samt opgaver på vores museer i Roskilde. Din primære opgave vil være at forestå undervisning gennem løbende bookinger fra skoleområdet.

Du får en grundig introduktion til museet, arrangementsprogram og udstilling. Du får oplæring i museets undervisningsforløb, omvisninger og landskabsvandringer samt løbende supervision og sparring på din formidlingspraksis.

Vi forventer, at:

• du ikke er bange for at bruge dig selv og engagere dig fagligt i formidlingen. At du kan se dig selv i en type formidling, der arbejder med sanselighed og levendegørelse.
• du kan arbejde mindst 1-2 dage om ugen (helst formiddage) og derudover er interesseret i at deltage i museets formidlingsaktiviteter i weekender, ferier og om aftenen.
• du har mulighed for og lyst til at blive hos os i en længere periode som del af formidlingsteamet og det øvrige kollegiale fællesskab.
• du er i gang med at tage en uddannelse inden for fx undervisning, etnologi, arkæologi eller historie – og har lyst til og mod på at sætte din faglighed i spil som timelønnet.
• at du har mod på at lave omvisninger på engelsk.

Vi tilbyder:

• en arbejdsplads med imødekommende og engagerede kolleger med forskellige faglige profiler.
• grundig oplæring og løbende supervision.
• sparring og samarbejde med andre timelønnede og museets faste personale.
• mulighed for at få kendskab til mange forskellige aspekter af museumsarbejdet.
• erfaring med mange forskellige former for faglig funderet formidling til forskellige målgrupper.
• mulighed for arbejde med opgaver på andre museumsafdelinger under ROMU.

Løn og ansættelse

Lønnen for studenteransatte er efter gældende overenskomst, dvs. HK-kommunal for studerende på grunduddannelsen og AC-overenskomst for bachelorer.

Museet sørger for lønnet oplæring i de udbudte undervisningsforløb og rundvisninger.

Ansøgning: (max én A4 side) og CV sendes til: hannelar@romu.dk

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.

Ansættelsessamtaler: Frem til primo februar.

Ved spørgsmål til stillingen kontakt publikumschef Isabella No’omi Fuglø på tlf. 29 32 75 41.

Læs mere om Lejre Museum, museets undervisning og ROMU her: lejremuseum.dk og romu.dk

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

Nyt look og bedre funktioner

Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

Initiativ fra museumsforeningen

Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

En fremtidssikring af bygningerne

Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”

I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.

På Lejre Museum udfordrer vi gængse forestillinger om danmarkshistorie med nyere, kritiske vinkler gennem skriftlige kilder, kulturlandskab og rige arkæologiske fund. Vi udfolder historien om et af Danmarks første kongesæder fra jernalder og vikingetid. Museets udstilling opererer i et krydsfelt mellem arkæologi, religion, myter og skrevne kilder.

Som formidler på Lejre Museum får du derfor mulighed for at arbejde med et omfattende historisk emnefelt og udbrede forståelsen af Lejres fortid til et bredt publikum – fra skoleklasser til private rundvisninger. Der vil desuden være mulighed for at løfte opgaver i butik som vært, løbende ad hoc-opgaver samt opgaver på vores museer i Roskilde. Din primære opgave vil være at forestå undervisning gennem løbende bookinger fra skoleområdet.

Du får en grundig introduktion til museet, arrangementsprogram og udstilling. Du får oplæring i museets undervisningsforløb, omvisninger og landskabsvandringer samt løbende supervision og sparring på din formidlingspraksis.

Vi forventer, at:

• du ikke er bange for at bruge dig selv og engagere dig fagligt i formidlingen. At du kan se dig selv i en type formidling, der arbejder med sanselighed og levendegørelse.
• du kan arbejde mindst 1-2 dage om ugen (helst formiddage) og derudover er interesseret i at deltage i museets formidlingsaktiviteter i weekender, ferier og om aftenen.
• du har mulighed for og lyst til at blive hos os i en længere periode som del af formidlingsteamet og det øvrige kollegiale fællesskab.
• du er i gang med at tage en uddannelse inden for fx undervisning, etnologi, arkæologi eller historie – og har lyst til og mod på at sætte din faglighed i spil som timelønnet.
• at du har mod på at lave omvisninger på engelsk.

Vi tilbyder:

• en arbejdsplads med imødekommende og engagerede kolleger med forskellige faglige profiler.
• grundig oplæring og løbende supervision.
• sparring og samarbejde med andre timelønnede og museets faste personale.
• mulighed for at få kendskab til mange forskellige aspekter af museumsarbejdet.
• erfaring med mange forskellige former for faglig funderet formidling til forskellige målgrupper.
• mulighed for arbejde med opgaver på andre museumsafdelinger under ROMU.

Løn og ansættelse

Lønnen for studenteransatte er efter gældende overenskomst, dvs. HK-kommunal for studerende på grunduddannelsen og AC-overenskomst for bachelorer.

Museet sørger for lønnet oplæring i de udbudte undervisningsforløb og rundvisninger.

Ansøgning: (max én A4 side) og CV sendes til: hannelar@romu.dk

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.

Ansættelsessamtaler: Frem til primo februar.

Ved spørgsmål til stillingen kontakt publikumschef Isabella No’omi Fuglø på tlf. 29 32 75 41.

Læs mere om Lejre Museum, museets undervisning og ROMU her: lejremuseum.dk og romu.dk

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

Nyt look og bedre funktioner

Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

Initiativ fra museumsforeningen

Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

En fremtidssikring af bygningerne

Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”

I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.

Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.

”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.

Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.

Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker

Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.

”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.

Symbol på kongepragt og magt

Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:

”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.

Lejre var et vigtigt handelscentrum

Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden – nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.

”Vi ser i nabolande i øst og vest – England og Sverige – fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.

Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”

I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:

”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”

At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:

”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”

Oplev hjelmstykket live

De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.

”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.

Foto af fragmentet skaber ivrig debat
Et foto af hjelmfragmentet pryder forsiden på storværket ”Viking Dynasties” – forskningsprojektets bogudgave, der udkommer 21. januar. Blandt hjelm-entusiaster satte forsidefotoet straks gang i en debat.

”Det bliver heftigt diskuteret, hvor dette nye fragment mon er dukket op henne. Derfor er det fedt, at vi nu kan offentliggøre hjelmfragmentet og fortællingen om, at det er fundet her ved Lejre,” siger Julie Nielsen.

Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.

På Lejre Museum udfordrer vi gængse forestillinger om danmarkshistorie med nyere, kritiske vinkler gennem skriftlige kilder, kulturlandskab og rige arkæologiske fund. Vi udfolder historien om et af Danmarks første kongesæder fra jernalder og vikingetid. Museets udstilling opererer i et krydsfelt mellem arkæologi, religion, myter og skrevne kilder.

Som formidler på Lejre Museum får du derfor mulighed for at arbejde med et omfattende historisk emnefelt og udbrede forståelsen af Lejres fortid til et bredt publikum – fra skoleklasser til private rundvisninger. Der vil desuden være mulighed for at løfte opgaver i butik som vært, løbende ad hoc-opgaver samt opgaver på vores museer i Roskilde. Din primære opgave vil være at forestå undervisning gennem løbende bookinger fra skoleområdet.

Du får en grundig introduktion til museet, arrangementsprogram og udstilling. Du får oplæring i museets undervisningsforløb, omvisninger og landskabsvandringer samt løbende supervision og sparring på din formidlingspraksis.

Vi forventer, at:

• du ikke er bange for at bruge dig selv og engagere dig fagligt i formidlingen. At du kan se dig selv i en type formidling, der arbejder med sanselighed og levendegørelse.
• du kan arbejde mindst 1-2 dage om ugen (helst formiddage) og derudover er interesseret i at deltage i museets formidlingsaktiviteter i weekender, ferier og om aftenen.
• du har mulighed for og lyst til at blive hos os i en længere periode som del af formidlingsteamet og det øvrige kollegiale fællesskab.
• du er i gang med at tage en uddannelse inden for fx undervisning, etnologi, arkæologi eller historie – og har lyst til og mod på at sætte din faglighed i spil som timelønnet.
• at du har mod på at lave omvisninger på engelsk.

Vi tilbyder:

• en arbejdsplads med imødekommende og engagerede kolleger med forskellige faglige profiler.
• grundig oplæring og løbende supervision.
• sparring og samarbejde med andre timelønnede og museets faste personale.
• mulighed for at få kendskab til mange forskellige aspekter af museumsarbejdet.
• erfaring med mange forskellige former for faglig funderet formidling til forskellige målgrupper.
• mulighed for arbejde med opgaver på andre museumsafdelinger under ROMU.

Løn og ansættelse

Lønnen for studenteransatte er efter gældende overenskomst, dvs. HK-kommunal for studerende på grunduddannelsen og AC-overenskomst for bachelorer.

Museet sørger for lønnet oplæring i de udbudte undervisningsforløb og rundvisninger.

Ansøgning: (max én A4 side) og CV sendes til: hannelar@romu.dk

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.

Ansættelsessamtaler: Frem til primo februar.

Ved spørgsmål til stillingen kontakt publikumschef Isabella No’omi Fuglø på tlf. 29 32 75 41.

Læs mere om Lejre Museum, museets undervisning og ROMU her: lejremuseum.dk og romu.dk

Julen er tiden for refleksion, afslutninger og nye begyndelser. Når året rinder ud, står et nyt år for døren. Den mørkeste tid slutter, mens de længere og lysere dage melder deres ankomst. Skoler holder juleafslutninger, og virksomheder forbereder sig på en bølge af udsalg og sæsonens nye varer.

Også i ROMU markerer julen på én gang afslutninger og nye begyndelser. Julemarkederne, juleudstillingerne, juletræssalg og julehandelen i museumsbutikkerne udgør årets sidste store indsatser, der åbner og udbreder kulturarven for vores besøgende. Efter juleferien venter en ny sæson med spændende udstillinger og innovative programmer for borgerne.

I en videre forstand har hele år 2024 været præget af markante afslutninger og nye tider for museumsorganisationen med de ti besøgssteder omkring den smukke Roskilde Fjord.

Fra drøm til virkelighed med rumfornemmelse

Efter mange års arbejde lykkedes det ved årets afslutning, med ROMU i en ledende rolle, at samle 126,5 millioner kroner til et nyt formidlingscenter ved Roskilde Domkirke. Siden 1995 har domkirken været på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Dermed er mere end 29 års forventningsfuldt arbejde med at udvikle og skaffe midler til et ambitiøst verdensarvscenter nu afsluttet. På et pressemøde den 2. december i Det Kongelige Palæ blev planerne for det nye projekt præsenteret, og det har nu samlet bred opbakning. Fasen med fundraising er ovre, og vi ser frem til fire års nyt arbejde med formgivning og udførelse i et bredt og stærkt samarbejde i og omkring domkirkebyen.

Flere andre store og langvarige projekter er også blevet realiseret i 2024. Årtiers drømme om en større foredragssal og bedre faciliteter på Lejre Museum er blevet indfriet. Med astronaut Andreas Mogensen som gæstetaler kunne ROMU i slutningen af oktober indvie en ny, funktionel foredragssal, samt en skolestue og et nyt køkken. Disse forbedringer giver os mulighed for at imødekomme endnu flere brugerbehov i årene, der kommer.

Store forskningsindsatser i mål

Resultaterne af årtiers arkæologiske undersøgelser ved Stålmosegård i Vindinge, lige uden for Roskilde, blev også offentliggjort i 2024 i et anerkendt referenceværk på 526 rigt illustrerede sider. Museumsinspektør emerita Mette Høj, som har været den drivende kraft i projektet, kunne dermed krone sin lange karriere i museumsorganisationen med en udgivelse, der også markerer starten på en serie med yderligere to værker om jernalderens Vindinge.

Arkæolog Jens Winther Johannsen afsluttede i 2024 sit ph.d.-projekt om bronzealderens begyndelse, baseret på et righoldigt materiale fra området omkring Roskilde Fjord. Afhandlingen består af en række faglige artikler, der vil blive offentliggjort i nogle af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for feltet. Dette lover godt for vores fremtidige forskningsindsatser.

Konservator Camilla Bastholm afsluttede også sit ph.d.-studium med fokus på skimmelsvamp i magasinerne på 11 forskellige museer i Danmark. Hendes afhandling blev forsvaret med stor anerkendelse på Nationalmuseet, og den opfordrer til yderligere studier inden for dette relevante og ofte oversete emne.

Så kom museumsreformen i hus

År 2024 vil i den danske museumsbranche især blive husket for museumsreformen. Med et omfattende politisk forlig blev adskillige års bestræbelser omsat til en aftale, der fundamentalt ændrer rammerne for de statsanerkendte museer, herunder ROMU. Med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, over 100 ansatte på kontrakt og mere end 160.000 gæster ind og ud ad dørene, også i 2024, hører ROMU til blandt den største tredjedel af landets museer.

Økonomisk set tyder bilagsmaterialet på, at ROMU vil bevare sine tildelinger af statsmidler efter reformen. I forhold til prestige og anerkendelse har vi nået en vigtig milepæl med vores samlinger, som nu er vurderet som værende af national relevans. Dette skyldes især vores genstande fra Lejres rige kulturarv og det indsamlede materiale om dansk rockhistorie. Sammen med Vikingeskibsmuseet er ROMU det eneste kulturhistoriske museum i den sjællandske region med en så høj kategorisering.

Vi ønsker naturligvis at nå endnu højere op i fremtiden, men vi er stolte af den anerkendelse, vi har opnået, som efter reformen ligger på niveau med H.C. Andersens Hus i Odense og Københavns Museum.

Museer husker på traditioner

Tiden op til jul og nytår er en særligt god anledning til at reflektere over det forgangne år og se fremad. For museer såvel som for familier, enkeltpersoner og venner. Hvad har været det største, der er sket for dig i år? Hvad drømmer du om i det kommende år?

For mange er et besøg på et museum en oplevelse, der skiller sig ud. Den hyggelige stemning til Sankt Hans på Færgegården eller til plantemarked ved Tadre Mølle. Den charmerende atmosfære, mens man ventede med børnene på hestevognen i Lützhøfts Købmandsgård. Den sjove tur med skolen til rockmuseet, iført udklædning som popstjerne. Den stolte følelse som borger ved at stå ved en åben arkæologisk udgravning i Egedal, i Vindinge eller i Vinge. Eller måske oplevelsen af at komme helt tæt på den velpolerede veteran-brandbil, der var udstillet i museumsgården på Roskilde Museum.

Juleaften og i juledagene står tiden næsten stille. Der er en form for hul i tiden lige der, hvor meget slutter og meget nyt er lige ved at begynde. Ganske symbolsk danses der i ring omkring juletræet. Og lige så slående handler de fleste julesalmer og julesange om glæde, om kærlighed, om drømme, om håb. For det er netop i denne tid, vi finder glæden ved traditioner og ved hinanden.

Mere end nogen anden tid på året trykker samfundet på ”standby” i julen. Mens vi venter og leder efter balancen mellem det, der slutter, og det nye, der snart skal begynde.

Med disse juletanker ønsker jeg de tusindvis af gæster fra ROMUs ti besøgssteder en højtid fyldt med ro, fred og tid til nærvær.

Museerne husker på traditionerne og bringer historien til live. I en tid med opbrud og uro tilbyder museerne rum til ro og eftertanke, oplysende oplevelser og samvær.

Tak for hvert besøg. Tak til alle, der har støttet og bakket op om arbejdet med den kulturarv, som forener os. Tak for alt, der endte godt. Og på hjerteligt gensyn til nye og spændende begyndelser med museerne for både børn og voksne i 2025.

GLÆDELIG JUL OG RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvordan renoverer man en gammel bygning, så den lever op til moderne standarder – uden at huset mister sjælen? Etableringen af en ny foredragssal på Lejre Museum har ikke været uden knaster og kompromiser, men nu står en smuk, brugbar sal klar.

Da Andreas Mogensen den 29. oktober besøgte Lejre Museum, foregik det i museets spritnye foredragssal. Guldfaxe, som salen er blevet døbt, har plads til dobbelt så mange siddende gæster, som den tidligere. Publikum kan også glæde sig til bedre akustik og et optimeret indeklima. Samtidig har museet fået en lille ny: salen Sleipner, som kan huse skoleklasser og foreninger i mindre forsamlinger. Henrik Bo Jenvall, der er chef for teknik og bygninger på ROMU, har stået i spidsen for at renovere de gamle bygninger. Målet har både været at øge kapaciteten og at energioptimere med respekt for den historiske bygning.

”Vi har en gård, som måske går 300 år tilbage i tiden. Det skal man forsøge at værne om. Så mit mantra har været at lave en grøn omstilling af bygningen, uden at man kan se det. Den skal leve op til moderne normer, og vi har forsøgt at gøre det på en måde, så folk, der bruger huset, oplever at vi ikke er gået for meget på kompromis med husets udtryk,” fortæller Henrik Bo Jenvall

Og det har ikke altid været uden krumspring. For eksempel havde de originale døre med smukke messingbeslag en væsentlig ulempe: højden.

”Jeg er 1,93 m høj og har slået hovedet flere gange. Det kan også nemt ske for vores gæster. Så når vi i dag laver en moderne foredragssal, kan vi ikke bevare de gamle, lave døre. Jeg fandt faktisk nogle, der svarede til de gamle, men af brandsikkerhedsmæssige årsager valgte vi alligevel at gå med nogle andre, nyere døre, som vi har fået lakeret.”

Nyt look og bedre funktioner

Ud over at være højere og mere brandsikre har de nylakerede, antracitgrå døre givet bygningen kontrast og et andet look. Og det er faktisk ikke et dårligt bytte, mener Henrik Bo Jenvall.

”Hvis det nye skal ligne det gamle fuldstændigt, bliver det meget kostbart. I stedet for en hvid dør, som måske havde været det HELT rigtige, har vi nu for en fjerdedel af prisen fået gode branddøre, der ser godt ud. Nu har huset lidt mere karakter. Så kan man sige, at det er bygningen med de flotte, grå døre.”

Også indvendig er der sket forandringer for både øjne og ører. Det nye loft er hævet 10 cm og har synlige bjælker. Guldfaxe har plads til 80 gæster, og det sætter sine krav til akustikken.

”Når gulvet har blank overflade, så får du en resonans, som er dårlig for folk, der ikke hører så godt, eller for en skoleklasse, der larmer. Derfor har vi valgt et loft, som dæmper lyden. Akustikken er ekstrem vigtig i en foredragssal.”

Selvom der er sket forandringer, har ROMU ifølge Henrik Bo Jenvall været så tro som muligt mod det prospekt, som arkitekter forud for projektet har udarbejdet. Han fremhæver især samarbejdet med lokale håndværkere, der har leveret et flot, solidt stykke arbejde, som en af de vigtigste årsager til, at resultatet er faldet så godt ud.

Initiativ fra museumsforeningen

Det var Lejre Museumsforening, som i sin tid var initiativtagere til at få lavet en ny foredragssal, siger formand for museumsforeningen, Hans C. Kongsgaard Nielsen. Han er stolt af foreningens evne til at påpege et behov, som nu er blevet til virkelighed.

”Det kneb gevaldigt med at være der, for der var plads til 40, og vi var gerne i hvert fald 50. Vi snakkede om mulighederne for at gøre noget ved det, og så besluttede museumsforeningen at give 50.000 kroner til at sætte gang i en proces,” siger han.

Efterfølgende har Lejre Kommune medfinansieret, så foredragssalen kunne blive realiseret.

Lejre Museum bliver drevet af ROMU, men bygningerne er ejet af Den Selvejende Institution Hestebjerggaard. Her er Hans C. Kongsgaard Nielsen formand, og også i den rolle ser han frem til, at husets kapacitet er dobbelt op.

”Det er en stor, stor glæde og en gevaldig opgradering af bygningernes værdi. De bliver mere anvendelige for en bredere vifte af mennesker, for stort set alle typer af kulturelle foreninger kan benytte sig af lokalet. Det er et vældigt plus. Det giver jo nogle utidssvarende landsby-bygninger en anden funktion, og det er med til at styrke fællesskabet og det kulturelle liv på Lejre-egnen”, forklarer Hans C. Kongsgaard Nielsen.

En fremtidssikring af bygningerne

Udover de synlige forbedringer er der alle de usynlige. Blandt andet er isolering og elinstallationer blevet udskiftet for at optimere energiforbruget og højne brandsikkerheden. Og der er mere i ærmet, for Henrik Bo Jenvall har haft det langsynede blik på i processen. I budgettet, der af al sin væsentlighed er overholdt, var der ikke plads til alle forbedringer på én gang, men forberedelserne til at gøre Lejre Museum mere bæredygtigt er gjort. For eksempel kan det tørstige oliefyr relativt ukompliceret udskiftes med en mere energivenlig varmepumpe, og alle de indledende øvelser er gjort, så der nemt kan opsættes ladestandere til elbiler.

Men i første omgang kan museet og dets gæster se frem til at bruge den smukke, nye foredragssal. Og det glæder direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

”Vi har fået en pragtfuld foredragssal med dobbelt så stor kapacitet som tidligere. Den opfylder et ønske om bedre forhold for publikum ved større arrangementer – og især foredragene, som er meget populære og velbesøgte. Men den kan også bruges som anslag til udstillinger og til at være med til at vise vejen til den fantastiske kulturhistorie i Lejre. Derudover har vi med ombygningen fået bedre forhold for skoleelever, en ny ankomst og i det hele taget bedre faciliteter for publikum. Det glæder vi os utroligt meget til at tage i brug.”