Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe. 

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe. 

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe. 

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.  

Man kan i disse tider knap tænde for fjernsynet eller radioen uden at blive konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Her i Danmark er vi enige om at bruge mere fredelige metoder og kan i år fejre Grundlovens 175-års fødselsdag. Traditionen tro stemmer ROMU i fejringen. I år ved to arrangementer med fællessang og perspektivrige taler, som både priser fortiden og taler ind i nutiden og fremtiden.

Roskilde Museum fylder den stemningsfulde gårdhave med fejring og fællessang, akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær. Det plejer at tiltrække mange mennesker, som kommer for at synge fra højskolesangbogen og høre årets grundlovstale. I år holdes den af rektor for RUC, Hanne Leth Andersen.

”I min grundlovstale vil jeg bl.a. tale om den vigtige rolle skolen, uddannelserne og kulturlivet spiller for demokratiet og den offentlige samtale. Det er afgørende, at vi giver de unge de bedste forudsætninger for at bidrage til en demokratisk samfundsudvikling i en verden, der deler og skaber konflikt så mange steder. De skal kunne navigere i en verden, hvor kunstig intelligens vinder indpas, og man ikke længere altid kan stole på det, man hører eller ser. Det store og helt centrale spørgsmål er: hvordan uddanner – og danner – vi til en fremtid, vi ikke kender, og som byder på udfordringer, hvad enten det drejer sig om den praktiske eller den akademiske vej,” siger Hanne Leth Andersen.

Også ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, ser uddannelse som en hjørnesten i demokratiet, og at institutioner som RUC fortsat vil være et af vores stærkeste kort på hånden i bestræbelserne for, at vi også om mange år kan fejre demokratiet.

”Det er en stor glæde, at Hanne Leth Andersen har sagt ja til at holde talen. Roskilde er en universitetsby med et levende forskningsmiljø, som RUC er en meget stærk eksponent for. Det er helt utroligt vigtigt, også for demokratiet, at unge mennesker søger viden og uddanner sig. Derfor er det fantastisk, at få en rektor, som repræsenterer den viden, uddannelse og forskning, til at tale for os på demokratiets festdag,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Fortid, nutid og fremtid mødes i Lejre

Lejre Museum fejrer Grundlovsdag ved skibssætningen i Gl. Lejre. Programmet starter kl. 10, hvor der er kaffe og kage til de første halvtreds gæster. Derefter kan man høre Grundlovstalen, som i år holdes af historiker Tobias Mortensen, der er leder af Lejre Bibliotek og Arkiv.

”Det er en stor ære for mig at skulle holde Grundlovstalen – og så lige her i Lejre, som er så vigtig en historisk lokalitet i vores Danmarkshistorie. Det er ingen hemmelighed, at jeg som middelalderhistoriker altid har interesseret mig for den spirende nationalfortælling, hvor Lejre står helt centralt. Så først og fremmest er jeg beæret – men der er også en vis ærefrygt forbundet med opgaven. Det var jo her, at Grundtvig holdt sin tale for 173 år siden, så da kan man virkelig tale om historiens vingesus.”

N.F.S Grundtvig stod i 1851 som taler ved selvsamme skibssætning i Lejre. Grundlovsfesterne blev indledningsvist afholdt her, men flyttede senere til Herthadalen tæt ved Gl. Lejre. Området har altså en lang historisk tradition for politiske folkefester. Og de er vigtigere end nogensinde, fortæller Tobias Mortensen:

”Der er et helt grundlæggende pres på de ting, vi tager for givet, og som Grundloven repræsenterer. Derfor er jeg glad for at være en del af den her tradition med at fejre folkestyret.”

Efter talen er der fællessang ved musiker Niels Muldkjær, og Morten Thomsen Højsgaard håber på vanlig stor tilslutning. I en tid, hvor krige og konflikter rydder sendefladerne, er grundlovsfejringen nemlig en kærkommen påmindelse.

”Vi lever i en tid med store udfordringer, men vi har meget at være glade for herhjemme. Det skal vi huske, også når tonen kan blive en kende skrap. Vi har fredelige valg, vi har både nationalt, regionalt og lokalt demokrati. Og når vi kan samle tusindvis af mennesker til en Grundlovsdags-fejring, er det et klart symbol på bred folkelig opbakning. Det skaber i den grad glæde og optimisme, og det ser jeg meget frem til at være en del af og bidrage til,” siger han.

Både på Roskilde Museum og ved skibssætningerne i Lejre er det gratis at deltage.

Grundlovsfejring på Roskilde Museum:

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Grundlovsfejring i Lejre:

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.