Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:

”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”

Gravhøjen var kun for børn

Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.

”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.

Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.

Knoglerne sladrer

De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.

”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”

Få endnu mere at vide

Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.

I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.

Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.

“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.

RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.

Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.

Spejler de unge i dag

Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:

“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.

“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”

Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.

1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.

2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.

3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.

RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.

Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.

K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.

Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

06.09.2023

Af Lene Steinbeck

Arkæolog Nadja Mortensen i felten, hvor hun er ved at fritlægge perler og et skelet i en grav med en voksen kvinde. Der er fundet 79 grave på fundstedet Vindinge Vest. Det er det område, som i dag hedder Toftebuen. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder. 

Juleaften er faldet usædvanligt tidligt i år. I hvert fald i museumsorganisationen ROMU, som har fået tildelt en bevilling på 636.018 kroner af Kulturministeriet til at forske i jernalderens Vindinge.

”Jeg er vanvittigt glad. Vi har længe haft et ønske om at samle op på de utroligt mange udgravningsresultater, vi har fra området. Indtil nu har vores fokus på Vindinge været enormt fragmenteret, men bevillingen er alfa og omega for, at vi nu kan bruge sammenhængende forskningstid og fordybe os over en længere periode. Det er en kæmpe gave,” siger Ole Kastholm, der er arkæolog i ROMU med det arkæologiske ansvar for udgravningerne i Vindinge.

I dag ligner Vindinge ved Roskilde de fleste andre bysamfund med carporte, affaldssortering og have-trampoliner. Men området har i årtier været en arkæologisk skattekiste, hvor det er væltet frem med spændende fund fra bo- og gravpladser fra romersk jernalder (ca. 1-375 e.Kr.). Og det er netop materiale fra de tidligere udgravninger, som nu skal under lup.

Der er fundet en række forskellige spor efter livet på bopladsen. Her fx en brønd med yderst velbevaret fletværk. Et andet sted fandt man i en brønd, hvor nogen for flere tusinde år siden har efterladt en stige. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Særlig status med gode forbindelser

Arkæolog Nadja Mortensen har som udgravningsleder selv været med til at udforske Vindinges fortid. Hun har tydeligt fornemmet, at området var noget særligt i jernalderen. Men det har ikke været økonomisk muligt at løfte blikket op over de enkelte fund og udgravninger. Før nu. Bevillingen giver nemlig ROMU mulighed for at frikøbe Nadja Mortensen fra andre opgaver, så hun det meste af sin tid i 2024 skal samle og dykke ned i mange års registreringer, genstande og udgravningsrapporter.

”Vi vil meget gerne sætte fundstedet Vindinge Vest ind i et større regionalt, men også nationalt perspektiv. Og i sidste ende faktisk også internationalt. Vi har en del genstande, som stammer fra udlandet. Vi mangler stadig svar på præcist hvorfra, men de vil kunne være med til at sige noget om de forbindelser, man har haft til omverdenen,” fortæller Nadja Mortensen.

Fundene viser nemlig, at det ikke var jævne folk, som boede her – men en gruppe temmelig velhavende mennesker.

”Det har måske ikke været elitens øverste lag med konger og høvdinge, men der er ingen tvivl om, at Vindinge har haft en helt særlig status i jernalderen. Fundene derude er nogle meget prestigefyldte genstande, som man ikke finder alle steder. De afspejler både den sociale status for det enkelte menneske, men også for området. Det har været et stort sted i jernalderen,” fortæller Nadja Mortensen.

Arkæologerne kan altså se, at det gennem århundreder har været et sted, folk valgt at bosætte sig. Folk med midler, vel at mærke. Og er det mon tilfældigt, at Vindinge ligger kun 15 kilometer fra Lejre, der godt 100 år senere bliver et decideret kongesæde og magtcentrum i Danmark?

I en grav med et barn på 5-6 år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Forskning skal frem i lyset

Der er fortsat mange spørgsmål, og som projektleder glæder Ole Kastholm sig til, at museet forhåbentligt kan kaste mere lys over fortidens Vindinge.

”Det er de første byggesten i en lidt større tanke: At vi skal have sat Vindinge videnskabeligt på landkortet,” siger Ole Kastholm.

Nadja Mortensens arbejde skal udmønte sig i en publikation, som tilgængeliggør arkæologernes arbejde med at kortlægge Vindinge. Samtidig vil det være grundforskning, som skal ligge til grund for museets formidling, men også fungere som springbræt for kommende forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i fund fra Vindinge.

”Den her bevilling betyder for ROMU, at vi kan levere forskning på topniveau. Den bog, vi står med efter det her forløb, vil også om 20 år være vigtig for at forstå de sociale magtstrukturer i jernalderen. Uden det kan vi ikke lave nye udstillinger med andre perspektiver på Vindinge Vest, vi kan ikke opdatere vores eksisterende udstillinger med ny viden. Det her er en måde at få alt det, vi går og opdager, til at blive til noget. Vi går ikke bare og gemmer ting på et arkiv. Vi vil rigtig gerne have det ud at arbejde, både for besøgende og på forskningsniveau,” fortæller Ole Kastholm.

Vindinge Vest er del to ud af tre i projektet om fundene fra Vindinge. Ultimativt er det planen, at det skal udmønte sig i et trebindsværk om jernalderens Vindinge. Første del om den store Stålmosegårdgravplads udkommer snart som bog. Tredje del kommer til at handle om de unikke boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.

FAKTA

Om Vindinge Vest:

Vindinge Vest er arkæologernes betegnelse for det område, der i dag hedder Toftebuen.

Her har de fundet spor efter mindst 55 huskonstruktioner. Der er tale om kontinuerlige bebyggelser over mange år. Arkæologerne har også fundet 79 grave, hvoraf de 70 lå samlet på en gravplads, mens de resterende ni grave lå spredt blandt bebyggelsen. I gravene lå både mænd og kvinder, voksne og børn, og i gravene alene har man fundet over 2700 genstande. Det er typisk kostbare genstande som perler, ringe, kamme, dragtspænder, ringe, keramik og knive. Materialerne er blandt andet guld, sølv, rav og kobberlegeringer.

Om bevillingen:

ROMU har fået en bevilling på 636.018 kroner fra Kulturministeriets Forskningspulje. Bevillingen er givet til projektet ”Vindinge Vest – et østdansk magtperspektiv i romersk jernalder”. Projektet, der giver ROMU mulighed for at frikøbe timer til forskning, ventes at løbe hele 2024 og afsluttes med en publikation i 2025. Pengene dækker ikke udgivelsen af publikationen, men arbejdet med at analysere fund og data til indholdet.

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

01.09.2023

Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost  i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.

Gode oplevelser med historien i centrum er et af de mange udbyttter, man kan få af at være frivillig ved Lützhøfts Købmandsgaard. Frivillig Keld Holm (i midten) har her en hyggelig stund ved æblepresseren i selskab med gæster i to generationer. Foto: Katrine Catalan /ROMU

Gården giver genlyd af hestesko mod brosten og glade børnestemmer, når de store arrangementer løber af stablen på Lützhøfts Købmandsgaard. Der er historie for alle sanserne, når der bliver mostet æbler og lavet kreative aktiviteter, inspireret af gammeldags husflid.

De senere år har flere og flere valgt at tage historien til sig på netop købmandsgårdens måde. Og med flere gæster følger behovet for flere frivillige:

”Vi er utroligt glade for den store opbakning til arrangementerne på købmandsgården – både fra de mange deltagere og de frivillige. Det betyder dog også, at der er flere opgaver at lave. Derfor håber vi, at der sidder nogen derude og drømmer om at være med som frivillig,” siger museumsinspektør Jakob Caspersen, der har ansvaret for at drive og udvikle købmandsgården.

Skab historiske oplevelser

Og købmandsgården er en særlig mulighed for at være med til at skabe oplevelser med historie, forklarer Jakob Caspersen:

”Med købmandsgårdens helt unikke, velbevarede miljø får man ikke en bedre ramme. Her kan man virkelig mærke historien. For her skal historien netop mærkes, duftes, føles, ses og ikke mindst smages. Selv en ydmyg æbleskive indeholder et lille stykke kulturhistorie. Har man ikke allerede håndelag for at vende æbleskiver, så får man det hurtigt som frivillig ved panderne i vores hyggelige, nyrenoverede forsamlingsstue.”

Håndværk og slagterfag

Hvis det ikke lige er æbleskivehyggen, der trækker, er der også andre gode muligheder for at sit bringe håndelag i spil i de historiske rammer.

På førstesalen i det gamle kornmagasin finder man Håndværksmuseet. I den store værktøjssamling hjælper frivillige de besøgende i gang med små byggeprojekter.

”Hvis vi ønsker at skabe nye generationer af håndværkere, så må vi også lære børnene at holde på en hammer. I Håndværksmuseet kan vores besøgende få lov at bygge noget selv, og samtidig se hvor dygtig man kan blive,” fortæller Jakob Caspersen.

Endelig kan man komme bag disken hos købmandsgårdens nabo: Slagtermuseet i Roskilde. Her passer og bestyrer en gruppe frivillige museet, som har åbent hver lørdag fra 10-14. De deltager også til købmandsgårdens arrangementer.

FAKTA:

Vil du være frivillig eller har du spørgsmål?

Kontakt museumsinspektør Jakob Caspersen på 29 32 75 42 eller jakobc@romu.dk

Du er også velkommen til at kigge forbi købmandsgården i åbningstiden.

Se mere på lützhøftskøbmandsgård.dk

.