Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!
30/03/2022
Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”
Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.
”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.
”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”
Æg som løn
Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.
”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”
Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:
”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”
Det perfekte, u-perfekte påskeæg
I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.
”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”
Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?
Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.
Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.
Også åbent for almindelige besøg
Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:
Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00
Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE
ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet
