![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/02/01-latriner-kredit-romu.jpg)
Udgravning i Skomagergade 19 i Roskilde i 1997, hvor der bl.a. blev udgravet et latrin fra 1100-tallet. Bag arkæologen ses de tykke middelalderlige affaldslag og rester af lergulve fra huse på stedet. Foto: ROMU
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
Arkæologens arbejde…? Det er noget med at vende jorden for at finde guld, smykker og andre spændende efterladenskaber fra en svunden tid. Som for eksempel afføring. I dag vil arkæologer nemlig lige så gerne finde et latrin som en guldring. For når arkæologien og naturvidenskaben tager hinanden i hånden, kan de efterhånden komme meget tæt på et levet liv – selv om det blev levet for 1000 år siden.
Da arkæologer i 1990’erne gravede forskellige steder i Roskilde, fandt man affaldsbunker og indhold fra latriner. Blandt andet ved Skomagergade og Provstevænget. Dengang blev de sporadisk undersøgt – men nu er teknologien blevet bedre til at skille en bunke afføring ad og dissekere den for historier.
Derfor er de gamle fund blevet hevet frem igen. Et hold forskere fra Nationalmuseet har kigget nærmere på 12 latriner, deriblandt de to fra Roskilde, for at undersøge madvaner i perioden fra vikingetiden til renæssancen – fra omkring år 800 til 1680’erne.
Agurker og rabarber kommer til Danmark
Forskerne konkluderer i en artikel, at de blandt andet har fundet plantearter, som man aldrig tidligere har kunnet placere i middelalderen.
”Der er fundet rester af rabarber og agurk, og det er det tidligste, vi har set dem i Danmark. Tidligere mente man, at agurken først kom hertil i 1700-tallet, længe efter middelalderen,” siger Jesper Langkilde, som er medforfatter på artiklen og museumsinspektør ved ROMU.
Det er måske i sig selv ikke så vigtigt, om de spiste agurker i middelalderen eller ej. Men når man kan følge agurkens vandring fra Asien til Europa, hvor den bliver udbredt af romerne, så fortæller den meget mere end historien om et middagsbord.
”Vi ved fra arkæologien og de skriftlige kilder, at der sker rigtig mange forandringer i den her periode. For eksempel får vi nye handelsnetværk, som gør at vi får fødevarer fra andre områder og i større mængder end tidligere.”
Jagten på fignerne
I middelalderen er det de tyske hansestæder, der dominerer handelen og har nye varer med. Jesper Langkilde nævner figner som et eksempel på en frugt, der begynder at dukke op i Danmark fra Sydeuropa. Det er bare ikke noget, der fylder så meget i de skriftlige kilder, hvor konger, krige og katastrofer ofte fortrænger dagligdag og husholdning.
”Men i sådan noget som toldbøger fra de nordtyske hansestæders havne kan man se, hvilke varer, der kom ind. Fx kom der alene i 1485-86 ikke mindre end 500 tons figner til Hamborg! De skriftlige kilder fortæller os ikke, hvor de figner blev af, og hvor mange, der nåede videre til Danmark. Men her kan arkæologien og naturvidenskaben hjælpe med at undersøge, hvor langt varerne kom ud. Er det for eksempel kun i hjem af høj status, man får figner?”
Faktisk kan man med så mikroskopisk materiale som pollen fastslå, hvad der har været i en husholdning for 1000 år siden. Og det kan både give ny viden og underbygge de skriftlige kilder. For eksempel at man lærer nye måder at brygge øl på.
”Tidligere brugte man porse i ølbrygningen. I middelalderen går man over til humle, formentlig under indflydelse fra hansestæderne. I de tidlige latriner kan vi finde spor efter porse, men efterhånden erstattes porsen af humle.”
Fællestræk med middelalderfolket
Derfor er det ikke ligegyldigt, om de kirkelige embedsmænd på Provstevænget har haft figner og agurker i husholdningen. Madvaner er med til at fortælle en meget større historie.
”Når man identificerer nye ting, kan man lige pludselig dokumentere forbindelser mellem dele af verden. Det siger noget om, hvordan varer – men også ideer – flytter sig. Der sker en udveksling mellem mennesker, og latrinet er med til at knytte disse opdagelser meget specifikt til et sted,” siger Jesper Langkilde.
Derudover kan det måske også være med til at kaste lidt lys over ’den mørke middelalder’.
”Vi er nok tilbøjelige til at se på de mennesker og samfund som tilbagestående og primitive. Men med forskning som denne kommer vi meget tæt på, hvordan de har levet og spist. Vi får et indblik i, at de har levet af noget, som vi også lever af i dag og forstår dem måske lidt bedre. Det sætter tidsspændet lidt i perspektiv – og gør det nok i virkeligheden mindre,” slutter Jesper Langkilde.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/02/jesper.jpg)
Udgravningen af P-huset på Sortebrødre Plads i Roskilde i 2017 var et andet projekt – men man fandt også latrinaffald, der siger en masse om middelalderens madvaner. Foto: Roskilde Avis
Jesper Langkilde er museumsinspektør ved ROMU og medforfatter på artiklen Fragments of meals in eastern Denmark from the Viking Age to the Renaissance: New evidence from organic remains in latrines. Artiklen er baseret på undersøgelser af 12 latriner fra perioden ca. 800-1680.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
KENDT FORFATTER GENFORTÆLLER ROSKILDES MODSTANDSHISTORIER
2. verdenskrig bød på adskillige dramatiske begivenheder i og omkring Roskilde. Journalist, historiker og forfatter Niels-Birger Danielsen har samlet flere eksempler her, som han uddyber ved foredrag på Roskilde Museum i anledning af særudstilling om arven fra modstandskampen.
SVENSK KUNSTNER KASTER LYS OVER MODSTANDSGRUPPE FRA BORUP
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
EVIG UNGDOM INDTAGER ROSKILDE
Kulturstrøget, RAGNAROCK og Golden Days står sammen bag en lang stribe arrangementer i september måned under titlen ”Forever Young”. Gennem to en halv uge undersøger adskillige af byens kulturinstitutioner ungdom som fænomen, følelse, tilstand og troldspejl.
“SOM AT BLADRE I EN BILLEDBOG OVER ROSKILDES HISTORIE”
Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE
”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.
KLAI’S KITCHEN SLÅR MENUKORTET OP PÅ ROSKILDE MUSEUM
Snart vil duften af kaffe og friskbagt brød brede sig ved Roskilde Museum. Der er nemlig fundet en forpagter til caféen, der 1. august genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økono-misk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN
Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.
FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN
Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.