Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp baner vejen til tronen
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger universitetspraktikant
Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023
ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor
ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og i webshoppen fra 28. april
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde
En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.
Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
Lützhøfts Købmandsgård tager en bid Roskilde-historie med til København
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
Fra das til dagligstue: Små hverdagstableauer viser 1940’ernes barndomshjem
Else M. Sørensen var selv meget bekymret for, hvad der ville blive af hendes arbejde med barndomshjemmet, når hun ikke var her mere. Hun kom selv på ideen om, at det kunne udstilles, og inden Else M. Sørensen gik bort i marts sidste år, var de indledende snakke med Ledøje-Smørum Historisk Forening taget for at overlevere dioramaerne.
ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser
Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.
Gæsterne strømmede til ROMU i 2022
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år
2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere
Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”
Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
