Kulturarv og historie skal styrke fællesskabet i Egedal Kommune
Af: Lene Steinbeck
04.05.2021
![Karsten Søndergaard_Foto Emil Helms Ritzau Scanpix_Formindsket](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/05/karsten-soendergaard-foto-emil-helms-ritzau-scanpix-formindsket.jpg)
Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), tror på, at kulturarven kan være med til at skabe en fælles identitet i Egedal, der er en ny og sammenbragt kommune. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Denmark.
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
For blot 15 år siden var der ikke noget, der hed Egedal Kommune. I år har boligportalen findboliger.dk ud fra parametre som tryghed, beliggenhed og indkomst kåret den til Danmarks bedste kommune at bo i.
Det går med andre ord stærkt i Egedal Kommune. Også med at få nye borgere. Det skyldes blandt andet beliggenheden, tæt på hovedstaden og alligevel lige midt i et bjergtagende istidslandskab. Godt hjulpet på vej af en corona-pandemi kan man helt inde på hovedstadens stenbroer fornemme naturen trække.
”Vi kan mærke, at rigtig mange københavnere begynder at kigge ud af kommunen. Da har vi en kæmpe fordel, fordi vi har en beliggenhed tæt på København og stadig midt i naturen,” siger Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V).
Han har erklæret, at Egedal står klar med åbne arme til at tage imod tilflyttere. Gravkøer græsser på næsten hver en ledig byggegrund, og der bliver bygget til, om og ud til kommende Egedal-borgere.
En sammensat kommune med ny og gammel historie
Egedal Kommune kom til verden i 2007. Ved kommunalreformen blev de tre tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke lagt sammen. Mens mange andre af landets nye, store kommuner adopterede navnet fra en eksisterende kommune, blev der i Egedal ved en afstemning valgt et helt nyt navn. Derfor kan man godt sige, at historien om Egedal begynder med kommunalreformen.
”Der ligger en stor opgave i at fortælle, hvad Egedal egentlig er for en størrelse. Vi har brugt 14 år på bare at forklare, hvor det ligger! Derfor er det vigtigt at lave nogle fortællinger, der gør, at folk kan sætte Egedal på landkortet. Og det kan vores fælles kulturarv i høj grad være med til,” siger Karsten Søndergaard.
For selv om Egedal som kommune er ny, er området det ikke. Det store istidslandskab har formet området og folket her gennem årtusinder. Og her er der masser af spor efter det, som Egedals borgere – nye som gamle – har tilfælles: Fortiden.
Historier på tværs af kommunegrænser
Det er ikke kun de nye borgere, der har brug for at have en historie at flytte ind i – det gælder ifølge Karsten Søndergaard også dem, der allerede har fundet sig til rette i kommunen. Men de er derude, historierne, og de kan være med til at udviske de gamle kommunegrænser og samle Egedal.
”Vi vil gerne vise vores perler frem for borgere, som ikke aner, at de er der. Der er fx Skenkelsø Mølle – et helt fantastisk velbevaret stykke historie, der stadig er i brug, og som i dag fungerer både som mølle og som museum. Den ligger i det gamle Ølstykke, men mange fra Smørum og Stenløse aner nok ikke, at den er der. Derfor gælder det om at få synliggjort kulturen og historien.”
Som et andet eksempel nævner Karsten Søndergaard de to ikoniske Veksøhjelme fra bronzealderen. De er i dag en del af Nationalmuseets permanente udstilling, men faktisk blev de fundet i Brøns Mose lige uden for Veksø i den tidligere Stenløse kommune.
”Mange borgere, som har boet her i mange år, kender måske ikke historierne fra de andre kommuner. Men det virker som om, de er nysgerrige efter at finde ud af, hvilken historie de er en del af. Vi kan mærke, at vores historiske foreninger har mange frivillige og oplever en stor interesse fra folk, der søger dem,” siger han.
Bysamfundenes identitet skal bevares
Kommunens tre historiske foreninger ligger i de gamle kommuner, Smørum, Ølstykke og Stenløse, og de har hver deres eget fokus, som ligger nogenlunde indenfor de gamle kommunegrænser. Det skal de blive ved med – både i følge dem selv og borgmesteren.
”Det kan godt være, at kommunen hedder Egedal. Men folk flytter til Smørum, Ølstykke eller Stenløse. Det nære betyder meget i fællesskaber. Kommunen er faktisk sammensat af oprindeligt 17 små bysamfund, og vi tænker meget på, hvordan vi holder fast og giver plads til, at bysamfundene kan bevare deres identitet,” siger Karsten Søndergard.
Derfor er balancegangen, som kommunen er ude i, at bevare de små fælleskaber og samtidig skabe en overordnet fælles identitet som Egedal-borger.
”Det er her, at historien og kulturarven kan være med til at binde os sammen i et større fællesskab. I stedet for, at vi kun sidder i hver vores lille andedam, kan den fælles historie og identitet bringe os sammen. Så opdager vi, at vi faktisk har nogle ting fra fortiden tilfælles, som vi kan være stolte af,” fortæller borgmesteren.
”Lige pludselig er vi ens og ejer det lige meget.”
Fakta
I 2021 får ROMU det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Museumsorganisationen ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
Boligportalen findboliger.dk har kåret Egedal til Danmarks bedste kommune ud fra de ni parametre ligestilling, miljø, trafikuheld, kriminalitet, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, helbred og boligpriser. Kvalitetsindekset kan ses her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
KENDT FORFATTER GENFORTÆLLER ROSKILDES MODSTANDSHISTORIER
2. verdenskrig bød på adskillige dramatiske begivenheder i og omkring Roskilde. Journalist, historiker og forfatter Niels-Birger Danielsen har samlet flere eksempler her, som han uddyber ved foredrag på Roskilde Museum i anledning af særudstilling om arven fra modstandskampen.
SVENSK KUNSTNER KASTER LYS OVER MODSTANDSGRUPPE FRA BORUP
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
EVIG UNGDOM INDTAGER ROSKILDE
Kulturstrøget, RAGNAROCK og Golden Days står sammen bag en lang stribe arrangementer i september måned under titlen ”Forever Young”. Gennem to en halv uge undersøger adskillige af byens kulturinstitutioner ungdom som fænomen, følelse, tilstand og troldspejl.
“SOM AT BLADRE I EN BILLEDBOG OVER ROSKILDES HISTORIE”
Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE
”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.
KLAI’S KITCHEN SLÅR MENUKORTET OP PÅ ROSKILDE MUSEUM
Snart vil duften af kaffe og friskbagt brød brede sig ved Roskilde Museum. Der er nemlig fundet en forpagter til caféen, der 1. august genåbner som Roskilde Museumscafé Klai.
SUKKERHUS I ROSKILDE BYGGEDE PÅ SLAVEHANDEL I 1700-TALLET
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økono-misk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN
Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.
FEM STEN, DER MINDER OS OM GENFORENINGEN
Museumsinspektør Louise Dahl Christensen har udvalgt fem genforeningssten fra Frederikssund, Lejre og Roskilde – med hver sin særlige historie.