ROMU markerer genåbning ved at trille kunstværk gennem Roskildes gader
14.01.2022
![Morten](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/01/morten-scaled.jpg)
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig til at markere genåbningen, når museet den 18. januar triller en stor kugle af mundbind gennem Roskilde. Han ser frem til, at det igen – med åbne museer – bliver muligt at sætte historisk perspektiv på påtrængende emner som bæredygtighed. Foto: ROMU.
”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar
Museernes ufrivillige vinterhi med endnu en nedlukning blev af kort varighed. Forude venter et år med flere store kulturelle og historiske oplevelser, efter at myndighederne har lempet restriktionerne for kulturlivet.
På tirsdag den 18. januar genåbner ROMU de fleste af de ti besøgssteder, museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Samme dag genåbner også museumscaféerne på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur og på Roskilde Museum.
Synligt og symbolsk markerer ROMU åbningen ved at trille en kæmpebold bestående af flere end 4500 brugte engangsmundbind fra tiden med corona gennem Roskildes gader.
”Det har været en flad fornemmelse for tredje gang at skulle lukke dørene helt i for borgerne. Så vi har brug for at puste liv i kulturen og slippe nye kræfter fri. Det er kunstværket med bolden af engangsmundbind et symbol på. I stedet for at havne i skraldespanden er mundbindene nu blevet til en manifestation, der fastholder minder og skaber stof til eftertanke om, hvad vi sammen har gennemlevet i snart to år med pandemi”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.
Genstarter samtalen om bæredygtighed
Turen med bolden i Roskilde begynder ved Roskilde Museum tirsdag den 18. januar kl. 10.30, går derefter videre ad Kulturstrøget til Sankt Laurentius på Stændertorvet og tilbage gennem Algade og Rosenhavestræde. Til sidst når kunstværket med titlen ”Dysplastic” sin endelige placering på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum. Her vil værket, der er skabt af Christina Bruun Olsson, kunstner og designer, og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen, være udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie og bæredygtighed før og nu.
”Når pandemien har lagt sig, vil vi genopdage, hvor væsentligt et emne bæredygtighed er. Det er det emne, hele verden taler om. Og Roskilde Museum rammer med udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” lige ned og ind i den samtale med et historisk perspektiv”, siger museumsdirektøren, der glæder sig over flere andre aktuelle tilbud fra de øvrige besøgssteder.
Masser oplevelser venter
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde er der på åbningsdagen fire omvisninger, som allerede er bookede, og den 20. januar dyrker museet længslen efter festivalstemning med endnu en RAGNAROCK Session, denne gang med de to superaktuelle artister Rebecca Lou og Gro. Arrangementet er gratis, men kræver forudbestilling på billetto.dk
På Færgegården i Frederikssund er der hele tre særudstillinger i spil om fortidsminder fra egnen, om broforbindelser og om et unikt detektorfund med mytologi fra vikingetiden.
”Det er så glædeligt, at der nu kommer liv i museumsbygningerne igen. Man kan også gøre en god handel med historisk perspektiv i Lützhøfts Købmandsgaard, man kan igen se de fornemme fund på Lejre Museum, som DR2 har fortalt om før jul, eller bruge tid i weekenden på at komme op i tårnet i Sankt Laurentius og se ud over den smukke domkirkeby. Den åbning får hjulene til at køre rundt igen, så kulturen igen kan samle folk. Det er godt”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Åbningstider for ROMUs besøgssteder i den kommende periode
Roskilde Museum:
Man-søn 10-16
RAGNAROCK:
Tir-søn 10-17, ons 10-21
Lützhøfts Købmandsgaard med Håndværksmuseum:
Tirs-fre 12-16, Lør 10-14, dog åbent mandag i uge 8
Sankt Laurentius:
(1.9-31.5): Lør-søn/helligdage kl- 11-15
(1.6-31.8): Tir-søn 11-15
Uge 8: Man-søn 11-15
Lejre Museum
Tir-søn 11-16
Dog åbent mandag i uge 7, 8
Frederikssund Museum, Færgegården:
Tir-søn 11-15
Dog åbent mandag i uge 7
Bemærk desuden:
Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke åbner allerede søndag den 16. januar.
Gl. Kongsgaard i Lejre og Tadre Mølle ved Hvalsø har altid først sæsonstart senere på året.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
EGEDALS FRIVILLIGE GLÆDER SIG TIL AT GENÅBNE FOR LOKALHISTORIEN
I Egedal står en gruppe ildsjæle og tripper for at få lov til at åbne. De frivillige i tre lokalhistoriske foreninger længes efter at mødes med andre frivillige og glæder sig over, at det forhåbentligt snart er muligt igen at udbrede de lokale historier.
MUSEUMSBUTIKKERNE UNDER ROMU ÅBNER VIRTUELT
ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.
LEJRE MUSEUM VIL INSPIRERE TIL VANDRETURE MED NY GUIDE PÅ NETTET
Kulturlandskabet i Lejre er et populært udflugtsmål, og nu bliver det lettere at planlægge vandreturen, med en ny guide fra Lejre Museum. Her er der både kortere og længere ture, der alle lægger vejen forbi historiske spor i landskabet.
DERFOR ER VIKINGEGRAVEN FRA GERDRUP STADIG GÅDEFULD
Arkæologerne er med tiden blevet klogere på den sensationelle dobbeltgrav, der blev fundet for fyrre år siden, som indgår i udstillingen på Roskilde Museum. Men hver gang de finder nye svar, dukker nye spørgsmål op. Arkæolog Ole Thirup Kastholm fortæller her om fundet, der bliver ved med at give – alt andet end klare svar.
MUSEUMSAFTALE SÆTTER FORTIDEN I SPIL FOR IDENTITET OG SAMHØRIGHED I EGEDAL
Formidling af fortiden er i fokus i ny aftale mellem museumsorganisationen ROMU og Egedal Kommune. ROMU skal føre arkivalsk kontrol med vores fortid og sætte den i spil over for de nye generationer
ÉT ÅR EFTER PATIENT NUL: ROMU HAR SIKRET HISTORIERNE OM CORONA-KRISEN FOR EFTERTIDEN
Lige siden corona-epidemien ramte Danmark, har ROMU’s samlingsmedarbejdere arbejdet ihærdigt med at indsamle lokale genstande og fortællinger om krisen. Det har ikke været uden udfordringer.
FONDENE BAG BESØGSCENTER VED ROSKILDE DOMKIRKE ØGER SAMARBEJDET MED ROMU
De to organisationer ser begge frem til samarbejdet, der indebærer, at ROMU fremover skal drive fondenes sekretariat og tage ansvar for projektudvikling af kommende besøgscenter ved domkirken.
TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.