Det bakkede skovområdet bag Tadre Mølle er især et yndet udflugtsmål for cyklister på mountainbikes. Foto: Niels Hein/ROMU
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
Tadre Mølle ligger netop der, hvor å, skov og marker møder hinanden. En sti bugter sig ind mellem møllegårdens hvide, stråtækte bygninger, løber over åen og forsvinder ind i skoven.
Der er masser af aktivitet i området, for selvom de fleste kulturinstitutioner for tiden er lukket, lokker Tadre Mølle stadig med sine naturskønne omgivelser.
“Vi tager tit en formiddagstur omkring møllegården og et smut ind i skoven. For her kan vi få det hele – vand, skov og historie,” fortæller familien Priess.
Familiens to børn går til dagligt i naturbørnehave, men også weekenderne bruges i naturen omkring Tadre Mølle, hvor børnene især er optaget af mølledammen og møllehjulet.
“De elsker alt med vand, og vores ældste har netop spurgt ind til, hvordan vandmøller egentlig fungerer. Så fik vi en god snak om det,” fortæller moren.
Nysgerrigheden kan også blive stillet af en håndfuld informationsskilte, der er placeret rundt omkring i området. De fortæller om møllegårdens historie og fortidens mølleteknologi.
Der har ligget vandmøller på området siden middelalderen. Den nuværende er fra 1800-tallet og stadig fuld funktionsdygtig. Foto: Niels Hein/ROMU
Området er flittigt besøgt af børnefamilier, hundeluftere, cyklister og friluftsmennesker.
“Det vidunderlige ved Tadre Mølle er det frodige område, det sanselige mølleværk og den historiske atmosfære. Stedet oser af passion, kulturhistorie og prægtig natur – og det glæder mig helt ind i hjertet, at folk nyder området, formidlingen og møllen som udflugtsmål i denne tid,” siger museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, der blandt andet arbejder med udviklingen af Lejre Museum, Gl. Kongsgaard og Tadre Mølle.
Nogle af områdets gæster passerer møllegården i høj fart. Andre spadserer langsomt rundt i den historiske have eller ad den lille sti rundt om mølledammen:
“Jeg kommer her i hvert fald fire-fem gange om året. Jeg tager en lille tur rundt om mølledammen, og lægger mærke til hvordan årstidernes skifter,” siger Benny Andersen.
Denne gang har pensionisten især bemærket vandstanden:
“Der er virkelig meget vand i dammen, og det bruser ud fra slusen dernede,” siger han og peger.
Den gamle vandmølle er fuldt funktionsdygtig. Og når landets kulturinstitutioner igen åbner, kan foreningen Tadre Mølles Venner atter sætte vand på møllehjulet og male korn på den gamle stenkværn.
“Hos ROMU glæder vi os selvfølgelig til sammen med Tadre Mølles Venner at til invitere indenfor igen, og mens vi venter spændt på dét, vil jeg foreslå alle at bruge weekenden på en tur forbi nyttehaverne, mølledammen og stisystemerne,” siger museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Møllegården kan nydes udefra hver eneste dag, til fods eller på cykel. Der er en offentlig parkeringsplads tæt på møllen.
Pensionist Benny Andersen besøger møllegården flere gange årligt, og har denne gang bemærket den høje vandstand i Mølledammen, bag sig. Foto: Niels Hein/ROMU
Om Tadre Mølle:
- Tadre Mølle findes i det naturskønne område Elverdamsdalen.
- Det er den sidste af i alt 13 vandmøller fra Aastrup Gods.
- Den nuværende vandmølle stammer fra 1800-tallet og er stadigvæk fuldt funktionsdygtig.
- Møllen fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum, med årlige arrangementer, værksteder og markeder.
- Bygningerne huser en butik og café som desværre lukket under COVID-19 situationen.
- Læs mere på tadremølle.dk
Besøg møllen:
Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Vil du være frivillig ved Tadre Mølle?
Meld dig som frivillig i Tadre Mølles Venner eller ved et af ROMUs andre besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU GENNEMFØRER SPAREPLAN TIL OVER TRE MILLIONER
Ingen hjælpepakker har vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser.
ROMU KLAR MED HJÆLP TIL LÆRERE OG FORÆLDRE
Museumsorganisationen ROMU lægger undervisningsmateriale ud digitalt som tilbud til lærere – og forældre, der kæmper med hjemmeundervisningen. Materialet er rettet mod bestemte trin i skolen og understøtter Folkeskolens Fælles Mål.
BÅDGRAVEN I LUFTHAVNEN
Københavns Lufthavn, som i disse dage ligger surrealistisk øde hen, står som et monument over den moderne verdens vidtforgrenede netværk. Men det er de færreste, som ved, at der for godt 1.300 år siden lå et andet monument her – lige uden for Terminal 3 – som på sin egen ensomme måde vidnede om vidtstrakte forbindelser.
MUSEER HJÆLPER SYGEHUSE – ROMU-MEDARBEJDER BAG IDEEN
En konservator hos ROMU, Camilla Jul Bastholm, har taget initiativ til at indsamle åndedrætsværn og andre værnemidler i museums- og konserveringsbranchen som bidrag til de danske myndigheders COVID-19 indsats.
MUSEUMSDIREKTØR ADVARER OM KONSEKVENS AF LANGVARIG KRISE
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
HOSPITALER I MIDDELALDERENS ROSKILDE
Af arkæolog Jesper Langkilde.
I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.
OPDATERING CORONA/COVID-19
ROMUS MUSEER LUKKER NED RESTEN AF MARTS
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
VELKOMMEN TIL NOGET NYT
Vi forbereder på museet at gøre en ekstra indsats ud af Færgegården. Vi har en ny pop up-udstilling om arkæologiske fund fra området på vej. Vi planlægger forbedret og udvidet skiltning. Og så begynder vi allerede nu at gøre mere ud af den digitale kommunikation til, fra og om Færgegården.