I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.
Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.
Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.
Forretningen tog form
Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.
Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.
Raffinaderiet satte spor
Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.
Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.
Pisk til døde og grusom undertrykkelse
Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.
”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.
Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.
Hvad vidste Holst og interessenterne
Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.
Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.
Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.
Bygningens historie og funktioner gennem tiden.
- 1763-1779: Sukkerraffinaderi
- 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
- 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
- 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
- 1925-1984: Byens Brandstation.
- 1986-nu: Roskilde Museum
Litteratur
Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik : Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.
Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne: Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DET KAN VI LÆRE AF ROSKILDE SYGEN
I en tid, hvor COVID-19 breder sig også i Danmark, kan det være en god ide at tage temperaturen på fortidens sygdomsforløb. For som alt andet har også epidemier en historie, som vi mennesker kan lære noget af, vurderer museumsdirektør i denne kommentar om norovirus.
OPDATERING CORONA/COVID-19
ROMUS MUSEER LUKKER NED RESTEN AF MARTS
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
Roskilde Museum er medarrangør på høring om menneskerettigheder
VELKOMMEN TIL NOGET NYT
Vi forbereder på museet at gøre en ekstra indsats ud af Færgegården. Vi har en ny pop up-udstilling om arkæologiske fund fra området på vej. Vi planlægger forbedret og udvidet skiltning. Og så begynder vi allerede nu at gøre mere ud af den digitale kommunikation til, fra og om Færgegården.
Fra haver til æbleskiver: ROMU hylder sine frivillige
Ved årets nytårskur kastede de frivillige sig ud i workshops om udvikling af kompetencer og rekruttering af nye frivillige.
Roskilde Museum tilbyder gæsterne mandagsåbent og rabat i museumscaféen Freunde
En forsøgsordning, der har kørt siden efterårsferien, bliver nu gjort permanent, så Roskilde Museum holder åbent for besøgende alle ugens dage. Derudover kan man få rabat i husets café med gyldig entrebillet – og rabat på museet, hvis man er kunde i Museums Caféen Freunde.
ROMU-FUND: MARGRETE 1’S KÆLDER PÅ ÅRETS TOP 10
I 2019 dukkede en middelalderkælder op på en grund i Lille Grønnegade i Roskilde. Nogle uger efter fundet kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1. Nu er fundet kommet på Slots- og kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund og sikrer ROMU en placering på listen for sjette år i træk.
PORTEN TIL ”SKJOLDUNGERNES KONGSGÅRD” I LEJRE FUNDET
ROMUs arkæologer har i samarbejde med Nationalmuseet fundet åbningen i det palisadeanlæg, der omkransede Gl. Lejres imponerende kongehal under optakten til og i vikingetiden. Placeringen af den cirka seks meter brede indgang understreger, at kongehallen som bygningsværk var en magtdemonstration.
Kim Larsens måske bedste sang mangler i Højskolesangbogen
Debatindlæg i Jyllands-Posten bragt 30. september 2019 af Tomas Breddam, bestyrelsesformand, Romu, borgmester i Roskilde (S) og Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d., Romu
Klik og læs hele debatindlægget på jp.dk
6 GODE GRUNDE …
… til at zoome ind på Gasolin’
Med sange som “Kvinde min” og “Masser af succes” fik rockbandet Gasolin’ fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.