ARKIV

Egedal artikler

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.

læs mere
Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-18775

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

BEGIVENHED

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

21.12.2023

Af: Lene Steinbeck

I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger. 

Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.

”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.

Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.

En hjælp i travle perioder

For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.

”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.

I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

En stor donation af kakler

QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.

”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.

Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.

Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.

Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-18725

Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

BEGIVENHED

Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

01.12.2023

Af Søren Møgelvang

Illustratoren Christine Reinwald arbejder på en grafisk fortælling om kunstneren Ane Marie Hansen. Et besøg på Egedal Arkiver bragte illustratoren tættere på sin hovedperson. Foto: Søren Møgelvang

Kunstmaleren Ane Marie Hansen, der kom fra Egedal og døde i 1941, var en af sin tids mest talentfulde malere. I dag er hun næsten glemt. Tegneserieforfatter Christine Reinwald arbejder på en tegneserie om Ane Marie Hansen, der fortæller hendes historie.

”Ane Marie Hansen var en sindssygt dygtig teknisk maler, der havde en fremragende forståelse for lys og farver,” fortæller illustrator og forfatter Christine Reinwald i et passioneret toneleje ved stuebordet i sin lejlighed.

Christine Reinwald er halvvejs i arbejdet med en tegneserie, der omhandler Ane Marie Hansen (1852-1941), der kom fra Egedal og blev en af sin tids dygtigste malere i Danmark. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og det er, ifølge Christine Reinwald, en af pointerne med at lave tegneserien.

”Jeg havde på et tidspunkt en drøftelse med min far om, hvorfor der er så få kvinder med, når der udarbejdes lister over de mest betydende danske kunstnere gennem historien. Han mente, at der måske bare ikke var så mange dengang. Det mente jeg ikke kunne passe. Jeg tror på, at der altid har været kvindelige kunstnere, men at de har haft svært ved at blive set, hørt og taget alvorligt,” siger hun og fortsætter:

”Derfor gik jeg i gang med at researche på kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og starten 1900-tallet. Og når man graver dybt nok, pibler der et væld af dygtige, kvindelige kunstnere frem, som kæmpede for at slå igennem dengang, og som i dag er næsten glemt. En af dem er Ane Marie Hansen,” siger hun.

Til minde om glemte kunstnere

Christine Reinwald arbejder på en serie af tegneserier om glemte kvindelige billedkunstnere, og Ane Marie Hansen er hovedperson i den første bog, der udkommer. Og det er ikke helt tilfældigt.

”I min research fandt jeg frem til, at der på Egedal Arkiver hænger et portrætbillede af Ane Marie Hansen. Det er et smukt, gammelt maleri, der er malet af hende selv. Hun har forklaret, at maleriet skulle være til minde om de kvindelige kunstnere, der blev glemt. Og det bekræftede mig netop i, at kvindelige kunstnere, herunder Ane Marie Hansen, kæmpede for at blive set og hørt,” siger hun

Havde sin egen stil

Ane Marie Hansen gik på den anerkendte Wilhelm Kyhn tegneskole i København, hvor hun også blev undervist af blandt andet P. S. Krøyer. Hun malede gennem hele sit liv og udstillede mere end 30 gange på Kunsthal Charlottenborg i København. Hun var især optaget af det nære og malede mange bondestuemiljøer med kommode, bænk, vindue, mv. Hun havde, ifølge Christine Reinwald, en helt særlig stil.

”På Ane Marie Hansens tid var kutymen ofte, at maleriet skulle gengive det perfekte, idylliske og romantiske. Denne tradition går Ane Marie imod og skildrer også den uperfekte hverdag. Det er ikke den perfekte kommode i hjørnet. Hvis lågen eller skuffen er i stykker, så er det det, der bliver malet. Og netop det er unikt og dejligt befriende. Det giver et helt særligt liv til billederne,” siger hun.

Kunstneren Ane Marie Hansen er hovedperson i den første af flere grafiske fortællinger om kvindelige, danske kunstnere, som illustrator Christine Reinwald arbejder på. Foto: Søren Møgelvang

Tegneserien om Ane Marie Hansen

Christine Reinwalds kommende tegneserie skildrer Ane Marie Hansens liv, men er også en fortælling om Christine Reinwalds egen research og fordybelse i den kvindelige kunsthistorie.

”Der findes meget få beskrivelser af Ane Marie Hansen, og en af grundene til det er, at kvinders kunst dengang ikke blev taget alvorligt. Som kvindelig kunstner kan jeg godt spejle mig selv i den problemstilling. I bogen om Ane Marie Hansen skildrer jeg derfor det, jeg ved om hendes liv, samtidig med, at jeg også lægger mine egne fortolkninger ned over hendes følelser, tanker, osv. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun laver de billeder, hun gør. Hvad hun brænder for. Og hvordan det var for hende at være kunstner dengang,” siger Christine Reinwald.

Christine Reinwald er uddannet fra tegneserieuddannelsen Serieskolan i Malmø, og ifølge hende kan tegneserier noget helt særligt, når der skal fortælles historier.

”Gennem grafisk historiefortælling kan jeg, så at sige, lege med virkeligheden. Jeg optræder for eksempel selv som karakter i novellen om Ane Marie Hansen, når jeg laver fortolkninger på hende liv. Samtidig kan jeg, gennem de tegninger jeg skaber, fortælle historier som supplerer og giver liv til teksterne,” siger hun.

Berømt søster

Det er ikke kun Ane Marie Hansen, der har sat kulturhistoriske aftryk i Egedal. Også hendes søster har haft stor betydning for nutidens forståelse af datidens Egedal. Ane Maries søster, Kirsten Hansdatter, skrev i året 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte i familiens hjem i Knardrup.

Dagbogen er helt unik, og den giver et indblik i landsbylivet, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Og den er især unik, fordi det er en kvinde, der har gengivet sine tanker og følelser i en dagbog – det findes der meget få vidnesbyrd om fra den tid. Dagbogen har derfor også været genstand for både forskning og historiske arrangementer i Egedal, hvor der blandt andet er blevet læst op fra dagbogen.

Begge søstrene spiller således, på hver deres måde, en vigtig rolle i Egedals historie og har haft stor betydning for områdets kulturarv.

Udgivelse
Og med Christine Reinwalds tegneserie er det kulturarven omkring Ane Marie Hansens virke, der kommer i fokus. Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvornår tegneserien er klar.

”Kreative processer har lidt deres eget liv – det samme gælder arbejdet med denne tegneserie” siger Christine Reinwald.

Når bogen er klar, vil den kunne købes på Christine Reinwalds egen webshop på https://christinereinwald.dk/.

Den vil også blive sat til salg hos Egedal Arkiver, ligesom Christine Reinwald vil have den med på diverse kulturmarkeder.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-18585

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

BEGIVENHED

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

10.11.2023

Af Lene Steinbeck

Eleverne fra 6. klasse fra Slagslunde er dukket op for at høre arkæolog Emil Winther Struve fortælle om sit arbejde. Lige nu er marken præget af huller og jordbunker, men efter planen skal man i fremtiden kunne bo i Egedals nye bydel – på samme sted, som familier for et par tusinde år siden slog sig ned. Foto: Lene Steinbeck

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

På en mudret mark nord for Egedal Rådhus venter arkæolog Emil Winther Struve på en 6. klasse fra Slagslunde. Eleverne skal sammen med deres lærere på en lille guidet rundvisning blandt huller og jordbunker. Det er ikke en hvilken som helst mark. Her skal efter planen opføres en ny bydel.

Men inden der kan bygges nye boliger, skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra museumsorganisationen ROMU grave i fortiden for at finde ud af så meget som muligt om stedets tidligere beboere: Oldtidens egedalborgere, som slog sig ned lige her for et par tusinde år siden. Derfor er marken for tiden omdannet til arkæologisk ”værksted”. I dag altså med selskab af en klasse, der er kommet for at bliver klogere på både arkæologernes arbejde og deres egne forfædre her i Egedal. Det hed det naturligvis ikke i oldtiden.

Da eleverne dukker op, lægger Emil Winther Struve ud med at spørge, om de ved, hvad hans arbejde går ud på. Det ved de godt: Arkæologer finder gamle ting. Arkæologen bekræfter.

”Det er rigtigt. Man kan også sige, at vi skal finde ud af noget om mennesker, som levede for lang tid siden. Hvis I gerne vil vide noget om et andet menneske, så spørger I dem. Det kan også være, at I går på nettet eller læser i en bog. Men hvis man ikke kan det, fordi de for eksempel har levet for meget længe siden, så må vi grave deres liv frem,” fortæller Emil Winther Struve.

En skov af røde pinde

Emil Winther Struve har det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, og han var med, da ROMU’s arkæologer sidste år lavede en forundersøgelse på stedet. Det viste sig, at vigtige fortidsminder potentielt ville lide skade og gå tabt, hvis man uden videre byggede på grunden. Derfor er arkæologerne nu i gang med en udgravning for at samle al den information, der kan aflæses i jordlagene fra oldtiden.

”Men har I så fundet noget,” lyder det utålmodigt fra elevgruppen.

”Ja! Ellers ville vi slet ikke være her i dag. Så ville jeg nok sidde med en varm kop kaffe foran computeren,” fortæller Emil Winther Struve og peger mod en mindre skov af røde pinde, der stikker op af markens søle. De markerer, hvor der engang for mange år siden – sandsynligvis i jernalderen – stod to huse.

”Det er faktisk ikke husene, vi finder, men spor efter dem,” forklarer Emil Winther Struve.

”Vi finder de huller, som man har gravet til stolperne, der er brugt til at bygge husene. Vi kan hente en del informationer i de stolpehuller. Især hvis vi er så heldige, at der er faldet nogle ting derned, som vi så kan udgrave i dag.”

Emil Winther Struve viser en lille pilespids af flint. Den blev fundet i graven, som kan skimtes bag arkæologen. Bunken af sten forrest i billedet markerer endnu en grav, hvor der sandsynligvis er begravet flere mennesker. Foto: Lene Steinbeck

En flad gravhøj

Over hele marken står pinde og vidner om fund. Blandt andet en tidligere gravhøj, som Emil Winther Struve viser vej til. Et mindre forhindringsløb udspiller sig, mens eleverne bevæger sig over marken. Advarsler om de røde pinde forplanter sig ned gennem rækken, og alle undgår at sparke til arkæologernes vigtige markører. Gruppen standser ved en bunke sten og et hul i jorden.

”Her har der ligget en gravhøj i mange tusinde år. Med tiden har landmænd pløjet marken, mens de har været virkelig irriterede over den her bule midt i det hele. Efterhånden er højen fladet ud, men gravene findes altså stadig hernede i jorden.”

På en planche viser Emil Winther Struve omridset af udgravningen. Han finder en lille plastikpose med en fin, lille pilespids, der er fundet i graven. Gravfund er vigtige, understreger han. De kan nemlig sige noget om ritualer ved begravelser, og de kan give et praj om, hvad menneskene i oldtiden troede på, og hvad de forestillede sig skulle ske efter døden.

”Kvinder blev ofte begravet med smykker og lignende, mens mændene blev begravet med ting, der havde med jagt og våben at gøre. Pilespidsen tyder på, at det er en mand, der er begravet her, men vi har ikke fundet nogen knogler. Det har vi et andet sted,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Emil Winther Struve, og den ventede reaktion udebliver ikke: Et frydefuldt udbrud lyder fra eleverne.

Sidste år fandt Emil Winther Struve og hans kollegaer et menneskeligt offer i det, der engang i oldtiden var en mose. I dag er hullet fyldt med vand – men fundet kan stadig begejstre. Eleverne var nysgerrige efter at vide, hvad arkæologien kunne fortælle om et menneske, der blev ofret i bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck

Det dragende moselig

Endnu en zigzaggende tur over marken bringer eleverne ned til en nærliggende å. Her var der i oldtiden en mose – og sidste år gjorde Emil Winther Struve og hans kollegaer et spektakulært fund her: De fandt dele af et moselig. Arkæologen viser endnu en planche med et billede.

”Det her er et stykke af kæben fra en mand på omkring 35 år, som levede i bondestenalderen, og som blev ofret her i mosen.”

En byge af spørgsmål melder sig: Hvordan ved I, at det var en mand? Hvordan kan I vide hans alder? Hvordan kan I se, at han blev ofret?

Emil Winther Struve forklarer om de spor, som arkæologen har at gå efter. Blandt andet kan knogler og tænder sladre om et menneskes alder på tværs af godt 6000 år. Han fortæller, hvordan moser traditionelt blev set som et sted med forbindelse til ”den anden verden”, og at det derfor som regel er her, man finder mennesker, der er blevet ofret. En elev spørger til det vildeste fund, en arkæolog kan gøre.

”Det afhænger jo af, hvad man synes er spændende,” lyder det fra Emil Winther Struve, ”nogle vil svare guldsmykker, mens andre synes, det er, når man støder på mennesker. For mig er det, når man finder noget, der kan fortælle konkrete ting om et menneske, som levede lige der, hvor vi graver. Et øjeblik frosset i tid – som for eksempel hvis et hus er brændt, og dem, der boede i det, ikke er nået at komme ud. Så kommer man lige pludselig meget tæt på.”

Klassen takker for et spændende oplæg, inden de vender om og begiver sig tilbage til nutiden.

MERE FRA ROMU

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

læs mere
Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

læs mere
Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.